Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1948763_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1022 (MOF alm. del) stillet 21/9 2018 efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1022
”Vil
ministeren oplyse, hvilken myndighed man kan henvende sig til, hvis man vil klage over en
mangelfuld asbestrenovering/-bortskaffelse fra en nabo som følge af farlige støvgener fra eksempelvis
ødelagte og knuste tagplader i forbindelse med nedrivningen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at ifølge miljøbeskyttelseslovens § 43 er
enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald ansvarlig for, at der ikke opstår
uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.
Det er kommunen, som fører tilsyn med reglerne, herunder om der sker en korrekt håndtering af
affaldet, f.eks. i forbindelse med renovering af bygninger.
Hvis man er utilfreds med en mangelfuld asbestrenovering eller -bortskaffelse, er det
kommunalbestyrelsen, der har mulighed for at håndhæve de gældende regler på området.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk