Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1954262_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-10526
Den 16. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1016 (MOF alm. del) stillet 19. september
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 1016
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at besparelserne i Landbrugsstyrelsen ikke
kommer til at forsinke udbetaling af tilskud som eksempelvis det økologiske arealtilskud?”
Svar
Som led i tilpasningen af Landbrugsstyrelsen til de økonomiske rammer gennemføres en række
målrettede effektiviseringstiltag, herunder i medfør af styrelsens digitaliseringsplan. En del af disse
tiltag vil på sigt have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne
også for udbetaling af tilskud som
økologisk arealtilskud. Der vil dog altid være en risiko forbundet med at implementere
effektiviseringstiltag, så der kan på afgrænsede områder opstå udfordringer i en kortere periode.
Den forventede langsigtede reduktion i sagsbehandlingstider opnås bl.a. ved gennemførsel af
automatiseringer af rutineprægede dele af sagsgangene. Dette har som afledt effekt, at styrelsens
omkostninger til sagsbehandling samtidig reduceres. Ministeriet følger systematisk op på den løbende
implementering af disse tiltag, hvorved der sikres fokus på, at sagsbehandlingstiderne på sigt
reduceres.
Det er meget væsentligt for mig som minister, at tilskudssager behandles hurtigt og sikkert, da jeg ved,
hvor væsentlige de er for den enkelte landmands økonomi.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kasper Rise
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21
42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk