Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1953131_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 933 (MOF alm. del) stillet 24. august 2018
efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 933
"Vil ministeren redegøre for, hvilke af datoerne i landbrugsordningerne fra 2018, der skyldes EU-
lovgivning, og hvilke der skyldes dansk lovgivning, jævnfør listen fra SEGES, som er optrykt som bilag
til svaret på MOF alm. del
spørgsmål 668?
Svar
For de fleste datokrav gælder det, at de er fastsat i nationale love eller bekendtgørelser. Kravene er
fastsat med henblik på at garantere et velfungerende forvaltnings- og kontrolsystem og for at tilgodese
natur- og miljøhensyn. Kun enkelte datokrav er specifikt fastlagt direkte i EU forskrifter.
For en række af de nationalt fastsatte datokrav gælder, at de er nødvendige for at sikre, at Danmark
gennemfører EU´s forskrifter, forordninger og direktiver. Hovedparten af tidsfristerne i datokravene
kan godt ændres ved lov eller bekendtgørelse, men det er ikke muligt at fjerne datokravene af hensyn
til deres formål.
Et eksempel på en dato, der er fastsat direkte i EU´s regler, er pløjetidspunktet 1. marts for
græsmarker på kvægbedrifter, som benytter undtagelsen fra harmonireglerne i EU´s nitratdirektiv.
Ifølge Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/847 af 16. maj 2017 må græsefterafgrøder,
som tæller med til et arealkrav, om at der er 80 % afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson
på de pågældende kvægbedrifter, ikke pløjes før 1. marts i året efter, at de etableret.
Som eksempel på et datokrav, der er fastsat nationalt, kan nævnes fristen for at etablere pligtige
efterafgrøder. Det krav består af en generel frist 1. august og en senere frist 20. august for, at
landmanden har etableret fx korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og
vårbyg. Disse frister er fastsat nationalt ud fra den faglige viden om efterafgrødernes evne til i efteråret
at optage og tilbageholde kvælstof fra jorden. Kravet om at etablere efterafgrøder indgår samtidig som
et vigtigt virkemiddel i den danske gennemførelse af blandt andet nitratdirektivet, fx ved i
nedbørsperioder at opretholde et mindstemål af plantedække, som kan optage det kvælstof fra
jordbunden, der ellers kunne medføre nitratforurening af vand.
De steder i reguleringen, hvor der er flere datokrav for samme regelsæt, er de ofte medvirkende til at
landmanden kan tage udgangspunkt i sin konkrete virkelighed. Et eksempel er slutfristerne for
”forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder”. Afhængig
af jordbundstype og afgrøde
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1014: Spm. om, hvilke datoer ministeren vil ændre i landbrugsordningerne m.m., til miljø- og fødevareministeren
er der 5 forskellige frister fordelt på 3 datoer. Forbuddet har til formål at mindske strukturskader på
jorden og minimere kvælstofudvaskning, og indgår som sådan i den danske implementering af blandt
andet nitratdirektivet. De forskellige datoer dækker over, at virkeligheden er forskellig afhængig af,
hvilken jord landmanden har på sine marker. Hvis man ønsker færre frister, vil ændringen enten have
en uønsket, negativ konsekvens i forhold til kvælstofudledning, eller en uønsket, negativ konsekvens
for landmænds mulighed for at jordbearbejde visse jordtyper.
Som Miljø- og Fødevareminister har jeg løbende fokus på at forenkle nationale regler og frister. Fra
dansk side bliver der desuden i forbindelse med CAP 2020 reformen arbejdet på, at der også sker
konkrete forenklinger af EU-reglerne, som kan lette den efterfølgende nationale gennemførelse af
reglerne.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Morten Ejrnæs
2