LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/9-18 om rapporten "Vold og seksuelle krænkelser", jf. LIU alm. del - samrådsspm. E, til ligestillingsministeren

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Tale til samråd i Ligestillingsudvalget

Formål:

Besvare samrådsspørgsmålet E

”Med afsæt i den nye rapport ”Vold og seksuelle krænkelser” fra SDU bedes ministeren redegøre for,

hvorfor den/de seneste nationale handlingsplaner mod vold efter ministerens opfattelse har haft så ringe

effekt, og hvad ministeren agter at gøre fremadrettet for at mindske det høje niveau for seksuelle overgreb

og krænkelser samt partnervold, herunder hvordan ministeren vil inddrage de øvrige partier i læringen og

udviklingen, der er nødvendig for at kunne forhandle en virksom ny handlingsplan på plads

.”

Tid: ca. 15 minutter

[Det talte ord gælder]

Først og fremmest tak for denne lejlighed til at drøfte partnervold, seksuelle

krænkelser og seksuelle overgreb.

Vi har arbejdet med vold i familien og i nære relationer i mange år.

Vi har i dag en omfattende indsats både på det sociale område, i retssystemet

og sundhedssystemet. Det er en indsats, der går på tværs af ministerier og på

tværs af myndigheder

–

staten, kommuner og regioner. Alene på

socialområdet bruger det offentlige hvert år mere end 200 mio. kr. på

botilbud og rådgivning til voldsudsatte kvinder og deres børn.

Det er også et område med mange civilsamfundsaktører og NGO’er, der gør

et stort og anerkendelsesværdigt arbejde.

Derudover har vi siden 2002 haft handlingsplaner til bekæmpelse af vold i

familien og i nære relationer.

Resultaterne af Statens Institut for Folkesundhed seneste undersøgelse af

forekomsten af vold og seksuelle overgreb er bekymrende:

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/9-18 om rapporten "Vold og seksuelle krænkelser", jf. LIU alm. del - samrådsspm. E, til ligestillingsministeren



Antallet af kvinder udsat for

fysisk partnervold

er på samme niveau

som i 2005. Mens antallet af partnervoldudsatte mænd er steget.



Kvinder er dobbelt så udsat for fysisk partnervold som mænd, og de

udsættes for den groveste partnervold. Dobbelt som mange unge er

udsat for vold, set i forhold til hele befolkningen.



Ser vi på seksuelle overgreb så har 68.000 kvinder været udsat

seksuelle overgreb.

Heller ikke her er kurven knækket.



Og som noget nyt viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde unge

kvinde har været udsat for en ikke-fysisk seksuel krænkelse fx deling

af nøgenbilleder, blotteri og uønskede seksuelle kommentarer.

Jeg tror, de fleste af os sidder tilbage med en vis frustration over, at det ikke er

lykkedes at knække voldskurven.

Tallene giver stof til eftertanke. Er der noget andet, vi skal gøre, eller noget

vi skal prioritere højere? Og er vi dygtige nok til at skabe resultater og reelle

effekter.

Helt overordnet må man sige, at vi er ikke dygtige nok, når kurven over

partnervold ikke er knækket.

Det er en ringe trøst, at vi ikke står alene med udfordringen. Det europæiske

ligestillingsinstitut EIGE, har påpeget, at der heller ikke er andre EU-lande

der har et dokumenteret fald i antallet af voldsudsatte.

Der spørges specifikt til, hvorfor handlingsplanerne har ringe effekt.

Handlingsplanerne udgør en lille delmængde af den samlede indsats. Tanken

har været, at de skal supplere de permanente indsatser med pilotprojekter,

forebyggelse, kampagner og ny viden.

Hvis vi først lidt skal hæve os lidt op i helikopteren, så er der altså også sket

en række positive ting siden den første handlingsplan i 2002.



Opfattelsen af vold er ændret

fra at være et privat anliggende

–

husspektakler

–

til at være et samfundsanliggende. Sammenlignet med

de andre EU-lande, er Danmark et af de lande, hvor der er størst

enighed om, at vold i hjemmet er uacceptabelt, og hvor flest kender

støtteforanstaltningerne til voldsudsatte.



Voldsindsatsen er udvidet i forhold til målgruppen.

Den første

handlingsplan handlede kun om fysisk vold mod kvinder i familier.

Det har udviklet sig til, at vi i dag er helt opmærksomme på, at der

også kan være vold blandt unge i kæresteforhold, at mænd kan være

voldsudsatte, at fx etniske minoritetskvinder oplever særlige

problemstillinger, og at der skal sættes ind over for krænkeren.



Voldsbegrebet er også blevet udvidet.

Vi er gået fra, at der alene var

fokus på fysisk vold, til også at have fokus på stalking, digitale

sexkrænkelser og senest psykisk vold.

Så der ér sket en del siden den første handlingsplan for 16 år siden. Vi har

fået en bredere og bedre forståelse for voldsformerne, kompleksiteten, og af

de forskellige målgrupper.

Det er på det overordnede niveau. Jeg tror, at en handlingsplan kan være

med til at sætte fokus på nye områder, og på at vold ikke er acceptabelt.

Går vi så ned på effekterne af de konkrete indsatser, så er der i den seneste

handlingsplan kommet mere fokus på at måle på effekterne. Og der er

positive resultater for de personer, der får støtte og hjælp, fx stalkingudsatte

og voldsudsatte mænd.

Men jeg mener, at vi skal blive mere systematiske i forhold til at vurdere

effekter og resultater.

Det er en dagsorden, der er i fokus blandt satspuljepartiernes eksempelvis

med aftale om udviklings- og investeringsprogrammet. Her er der igangsat et

omfattende arbejde med systematisk dataindsamling og dokumentation med

henblik på at identificere lovende praksis og få mere evidens på social

området.

Min ambition er, at vi i en kommende handlingsplan også bliver endnu bedre

til at måle på effekterne.

Lad mig lige kort berøre seksuelle overgreb og krænkelser, som spørgsmålet

også omhandler. Det har ikke været en del af handlingsplanernes fokus.

Men det betyder ikke, at regeringen ikke har sat ind på området. Tværtimod.

Der er blandt andet sat ind i forhold til digitale sexkrænkelser. Her er

trafferammen for uberettiget at dele intimt indhold er hævet fra seks måneders til

to års fængsel. Ligesom

der er sat ind med

oplysningskampagner og materiale,

der skal hjælpe både elever, lærere og forældre på ungdomsuddannelser til at tale

om sexkrænkelser

Regeringen kom i 2016 med en Voldtægtspakke, hvor vi blandt andet hæver

strafferammen

for voldtægt fra 2,5 år til 3,5 år, strømliner politiets håndtering af

sager om voldtægt

og gøre det lettere for ofrene at anmelde en voldtægt.

Senest har regeringen har sat ind i forhold til sexchikane, hvor

beskæftigelsesministeren i efteråret blandt andet kommer med et lovforslag,

som hæver godtgørelsen i sager om seksuel chikane og Arbejdstilsynets

vejledning på området styrkes.

I forhold til det fremadrettede arbejde på voldsområdet vil der fra

regeringens side være særligt fokus på psykisk vold.

Justitsministeren vil fremsætte et lovforslag om en selvstændig bestemmelse

i straffeloven om psykisk vold, og komme med nye retningslinjer til politi og

anklagemyndighed til at håndtere sager om psykisk vold.

Vi lægger desuden op til, at vi under satspuljeforhandlinger drøfter en ny

handlingsplan om psykisk og fysisk vold i nære relationer.

I den forbindelse forestiller jeg mig, at indsatserne blandt andet har fokus på:



For det først at ruste fagfolk, så de bliver bedre til at identificere

psykisk vold

–

både i forhold til børn og voksne.



For det andet skal der sættes ind med forebyggelse. Både gennem

kampagner, der skaber fokus på, at psykisk vold er ulovligt i den brede

befolkning. Og gennem indsatser særligt rettet mod de unge.



Jeg mener også, at vi skal rette opmærksomhed på børn udsat for vold.

Vi ved, at børn, der oplever eller udsættes for vold, oftere tager det

med sig ind i voksenlivet. Det er et mønster, vi skal have brudt.



For det tredje skal vi arbejde med at styrke støtte og rådgivning til

særligt udsatte grupper. Vi ved, at unge oftere er udsat for vold

–

både

fysisk og psykisk. Voldsudsatte etniske minoritetskvinder er en anden

gruppe med særlige udfordringer. Her må vi også kunne gøre det både

bedre og mere målrettet.



For det fjerde skal vi se, om der er områder, hvor vi har brug for mere

viden

–

ikke mindst om psykisk vold.

Jeg er også optaget af, at vi også har fokus på voldsudsatte mænd. Derfor

skal de relevante konkrete initiativer omfatte både kvinder og mænd.

Derudover er det allerede aftalt blandt satspuljepartierne, at tilbud til

voldsudsatte mænd skal drøftes, når evalueringen af pilotprojektet om

botilbud til voldsudsatte mænd er færdig i foråret 2019.

Endelige lægger jeg vægt på, at vi i en kommende handlingsplan - så vidt

muligt bygger videre på indsatser, hvor der ser ud til at være effekt.

Det er vigtigt, at vi inddrager den viden og erfaring, der er på området. Jeg

har bl.a. selv mødtes med en række aktører på voldsområdet, og jeg er

imponeret over, hvad de kan.

Jeg ser dette samråd som en mulighed for at få jeres refleksioner, og jeg ser

frem til forhandlingerne om de konkrete indsatser og initiativer under

satspuljeforhandlingerne i efteråret.