Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt
1919774_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 25298
LIGE
29. juni 2018
LIU alm. del
svar på spørgsmål 67 fra Karina Adsbøl stillet
den 22. juni 2018 til ministeren for fiskeri og ligestilling og
ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Ministerens bedes kommentere henvendelsen af 21. juni 2018 fra LGBT
Danmark, jf. LIU alm. del - bilag 108, eventuelt med bidrag fra andre
relevante ministre.
Svar
I handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for
LGBTI-personer har partierne bag satspuljeaftalen 2018 blandt andet afsat
midler til NGO’erne til konkrete projekter.
Det drejer sig om
projekttilskud til Sabaah på i alt 2,9 mio. kr. samt ansøgningspuljen
målrettet NGO’erne til rådgivning, netværk og støtte samt bekæmpelse af
fordomme på 7,0 mio. kr. Denne udmøntes i august 2018. Derudover
indeholder handlingsplanen en lang række initiativer, der styrker bl.a.
myndighedernes, arbejdsmarkedets, uddannelses- og sundhedssektorens
samt idrætsforeningernes fokus på LGBTI-personers tryghed, trivsel og
lige muligheder.
NGO’ernes
erfaringer og viden vil, hvor det er relevant,
blive inddraget i udmøntningen disse initiativer. Der er således tale om en
bred indsats, der går på tværs af forskellige områder, aktører og
interessenter.
Det er korrekt, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle af
NGO’erne
på LGBTI-området, der modtager fast statsligt driftstilskud. Sex &
Samfund, Aids Fondet og Amnesty International modtager dog alle
driftstilskud fra bl.a. Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, men
disse organisationer fokuserer ikke særkilt på LGBTI-gruppen.
LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/6-18 fra LGBT Danmark, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
LGBT Danmark modtog i 2017 et driftstilskud på ca. 400.000 kr. fra
udlodningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer, som
udmøntes af Børne- og Socialministeriet. Puljen skal søges årligt, og
tilskuddets størrelse afhænger af midlerne til rådighed samt antallet af
ansøgere. Puljen kan søges af landsdækkende frivillige sociale
organisationer. Den frivillige aktivitet skal udgøre en væsentlig del af
organisationens samlede indsats. Organisationerne skal herudover leve op
til en række kriterier for at modtage tilskud. Puljen for 2018 er endnu ikke
udmøntet.
Endelig modtager Sabaah i perioden 2015-2018 et driftstilskud fra
Københavns Kommune på 600.000 årligt. Det vides ikke, om
Københavns Kommune forlænger tilskuddet.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen