LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om at redegøre for omfanget og indholdet af den dialog den danske regering har haft i EU-regi i forbindelse med forhandlingerne af de nye regler i EU-direktivet, der bl.a. indeholder regler om øremærket barsel til fædre, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Folketingets Ligestillingsudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl (DF), formand

[email protected]

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

16. august 2018

CVR 10172748

Folketingets Ligestillingsudvalg har i brev af 21. juni stillet følgende spørgsmål nr.

66 (alm. del). Der er oversendt foreløbig besvarelse af spørgsmålet den 29. juni

2018. Spørgsmålet besvares hermed endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 66:

Ministeren bedes redegøre for omfanget og indholdet af den dialog den danske re-

gering har haft i EU-regi i forbindelse med forhandlingerne af de nye regler i EU-

direktivet, der bl.a. indeholder regler om øremærket barsel til fædre.

Svar:

Et klart flertal af EU-landene har på EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2018 vedtaget

Rådets generelle indstilling til orlovsdirektivet.

Danmark og Nederlandene stemte imod. Polen og Ungarn afstod fra at stemme,

mens de øvrige 24 EU-lande støttede Rådets generelle indstilling.

I Kommissionens oprindelige forslag indgik to centrale elementer, som vi fra dansk

side var særligt imod. De to elementer var:

1) En individuel ret til øremærket forældreorlov på fire måneder.

2) En ret til fem årlige omsorgsdage for alle lønmodtagere.

Under begge orlovstyper skulle der være ret til en ydelse på sygedagpengeniveau.

Regeringen har i forhandlingerne fremført klart, at spørgsmålet om omsorgsorlov,

øremærkning og ydelser under orlov ikke er et EU-anliggende. Det varetages bedst

af de enkelte EU-lande, så der kan være respekt for de forskellige nationale model-

ler og herunder arbejdsmarkedets parter.

Regeringen har derfor i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at retten til ydelser

ikke reguleres på EU-niveau, og at Danmark fortsat kan undlade at øremærke ydel-

ser under forældreorlov.

I forhold til forslaget om omsorgsorlov, var Danmark derudover bekymret for de

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

J.nr.

2017 - 3352

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om at redegøre for omfanget og indholdet af den dialog den danske regering har haft i EU-regi i forbindelse med forhandlingerne af de nye regler i EU-direktivet, der bl.a. indeholder regler om øremærket barsel til fædre, til beskæftigelsesministeren

Danmark indgik derfor også forud for EPSCO-rådsmødet den 15. marts 2018 i et

blokerende mindretal med ligesindede lande imod forslaget. Det blokerende min-

dretal var enige om at være imod retten til fem årlige omsorgsdage. Landene var

derimod ikke alle modstandere af øremærket forældreorlov.

Sagen blev blandt andet derfor ikke sat på dagsordenen til generel indstilling på

EPSCO-rådsmødet den 15. marts 2018, som formandskabet ellers først havde lagt

op til.

Den generelle indstilling, der blev vedtaget i Rådet på EPSCO-rådsmødet den 21.

juni 2018 indeholder, i lyset af den store modstand fra blandt andet Danmark og li-

gesindede lande, større fleksibilitet for landene i spørgsmålet om omsorgsorlov.

Perioden på fem årlige omsorgsdage indgår ikke i den generelle indstilling, og der

fastsættes alene en ret til omsorgsorlov, som det er op til medlemslandene at regu-

lere. Det er meget tilfredsstillende set med danske øjne.

Hvad angår den øremærkede forældreorlov, har EU-landene hver især været opta-

get af at bevare deres orlovssystemer, hvor landene har indrettet sig forskelligt. De

fleste lande har i den forbindelse været optaget af at reducere den øremærkede pe-

riode og niveauet for ydelsen frem for at få øremærkningen helt ud af forslaget.

Danmark har derfor stået relativt isoleret i forhandlingerne med ønsket om helt at

undgå en øremærkning af orlov med tilknyttet ydelse. Dette er også afspejlet i, at

kun Nederlandene udover Danmark stemte imod forslaget.

Derfor har vi fra dansk side i forhandlingerne haft stort fokus på at forklare, hvor-

dan det danske velfungerende orlovssystem fungerer, i håb om at kunne fastholde

systemet. Dette er både sket ved flere kontakter til Kommissionen, formandskaber,

andre lande mv. og gennem fremsættelse af ændringsforslag.

Den danske interessevaretagelse under forhandlingerne har derfor bestået af en

række indsatser:



Jeg sendte i juni 2017 et brev til beskæftigelseskommissær Thys-

sen, hvor jeg opridsede den foreløbige danske holdning til forsla-

get og gjorde det klart, at regeringen ikke fandt, at forslaget i til-

strækkelig grad respekterede nationale modeller på orlovsområdet

(brevet er vedlagt).

Jeg har ved flere lejligheder fremført danske synspunkter om for-

slaget, som anført ovenfor, over for de øvrige ministre og beskæf-

tigelseskommissær Thyssen. Jeg vedlægger til orientering de ho-

vedbudskaber, jeg fx fremførte på EPSCO-rådsmødet den 21. juni

2018, hvor et flertal af medlemslandene vedtog Rådets generelle

indstilling til forslaget.



Danmark har deltaget aktivt i forhandlingerne blandt EU-

ambassadørerne og i de 11 møder i Rådets arbejdsgruppe.

Danmark har ad flere omgange fremsat ændringsforslag til forsla-

get under forhandlingerne i Rådet.

Danmark har på højt embedsmandsniveau afholdt møder med

Kommissionen, den europæiske fagbevægelse samt ligesindede

lande for at fremme danske synspunkter.

Herudover har der været omfattende løbende uformelle kontakter til relevante aktø-

rer både i Bruxelles og i hovedstæderne.

Beskæftigelsesministeriet og EU-repræsentationen har således løbende haft ufor-

melle kontakter til blandt andet Kommissionen, de relevante EU-formandskaber,

andre EU-lande, Europa-Parlamentet samt interesseorganisationer, hvor man har

redegjort for danske positioner.

Selvom EU-landene nu er blevet enige om forslaget i Rådet, vil regeringen fortsæt-

te kampen for de danske synspunkter, nu hvor forhandlingerne med Europa-

Parlamentet ventes indledt i efteråret 2018.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen