Ligestillingsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3261
Doknr.
4005017
Dato
04-07-2018
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 63
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 63:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan de kvinder der har fået en plads på landets
kvindekrisecentre i 2015, 2016, 2017 og i dag fordeler sig på hhv. dansk
oprindelse, ikke-vestlig
oprindelse og vestlig oprindelse.”
Svar:
Der er til besvarelsen anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks kvindekrisecenter-
statistik i forhold til opgørelser for 2017. Derudover er der indhentet bidrag fra Social-
styrelsen med henblik på at belyse spørgsmålene for 2015 og 2016.
Det bemærkes, at antallet af kvinder på kvindekrisecentre i 2017 er opgjort på bag-
grund af kvinder med ikke-anonymt ophold, som indgår i befolkningsregisteret, med
henblik på at kunne belyse kvindernes oprindelse. Antallet af kvinder med påbegyndt
ophold på kvindekrisecenter i 2017 er derfor ikke nøjagtig det samme, som i min sam-
tidige besvarelse af LIU alm. del - spørgsmål 62, på grund af forskelle i opgørelsesme-
toden.
I 2017 havde omkring 1.500 kvinder ophold på et krisecenter. Omkring 700 havde
dansk oprindelse, mens ca. 740 havde ikke-vestlig oprindelse og ca. 80 havde vestlig
oprindelse, jf. tabel 1.