LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med erhvervsministeren og ministeren for fiskeri og ligestilling om rapporterne Evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssammensætning i statslige institutioner og virksomheder og Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, jf. LIU alm. del

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

24. april 2018

Samrådsspørgsmål C stillet efter ønske fra Ligestillingsud-

valget.

[Kun det talte ord gælder]



Tak, formand. Tak også til ministeren for ligestilling for

super svar.



Jeg har lyst til blot at læne mig tilbage, for jeg var jo

enig i det hele. Men så svarer jeg, for det må jeg jo hel-

lere gøre, for det var så rigtigt, det du sagde.



Jeg vil nu svare på den del af spørgsmålet, der vedrører

lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn i de største danske virksomheder, som Erhvervssty-

relsen har udarbejdet. Jeg vil først redegøre for hoved-

punkterne i evalueringen. Så vil jeg redegøre de tiltag,

regeringen vil sætte i værk som opfølgning på evalue-

ringen, og mange af tingene flugter med de ting, ligestil-

lingsministeren lige har nævnt.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med erhvervsministeren og ministeren for fiskeri og ligestilling om rapporterne Evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssammensætning i statslige institutioner og virksomheder og Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, jf. LIU alm. del – samrådsspm. C, til erhvervsministeren

[Indledning]



Som erhvervsminister er jeg ansvarlig for den del af reg-

lerne om måltal og politikker, der gælder for private

virksomheder, og Erhvervsstyrelsens evalueringsrapport

handler derfor kun om de private virksomheder. Mere

præcist omfatter erhvervsstyrelsens regler

–

og dermed

evalueringen

–

de børsnoterede virksomheder, der af-

lægger regnskab efter regnskabsklasse D, samt de store

virksomheder, der aflægger regnskab efter regnskabs-

klasse C.



Finanstilsynet, der er ansvarlig for lovgivningen vedrø-

rende de finansielle institutioner, har bidraget til evalue-

ringen vedr. de finansielle virksomheder.



Inden jeg går i gang, vil jeg først gøre opmærksom på, at

dette er et område, der er præget af mange forskellige

tal, definitioner, opgørelsesmetoder, virksomhedspopu-

lationer og så videre.



I Erhvervsstyrelsens evaluering er der en længere gen-

nemgang af de metodiske overvejelser bag opgørelserne,

og den vil jeg gerne henvise til, hvis nogen ønsker at

kigge nærmere på baggrunden for tallene.



De forskellige opgørelsesmetoder har tidligere givet an-

ledning til megen debat, og jeg vil i det følgende så vidt

muligt forsøge at holde mig til den særlige kortlægning,

Erhvervsstyrelsen har lavet specifikt til brug for evalue-

ringen.

[Berigtigelse af fejl i tabel 1, 4 og 5 i evalueringen]



Når vi nu er ved de særlige udfordringer med tallene på

dette område, så måtte jeg i dag desværre oversende en

berigtigelse til udvalget, da Finanstilsynet er blevet op-

mærksom på en beklagelig fejl i evalueringen, som ud-

valget fik oversendt i december sidste år.



Der er tale om en metodisk fejl i evalueringens tabel 1, 4

og 5, der omhandler andelen af kvindelige bestyrelses-

medlemmer i finansielle virksomheder.



Fejlen betyder, at andelen af generalforsamlingsvalgte

kvindelige bestyrelsesmedlemmer er opgjort til at være

væsentligt lavere i de finansielle virksomheder, end til-

fældet i virkeligheden er.



I forbindelse med berigtigelsen har Finanstilsynet desu-

den konstateret og rettet en mindre afvigelse, hvor en

virksomhed fejlagtigt har været anført som en børsnote-

ret finansiel virksomhed, selvom den ikke var det.



Jeg skal naturligvis beklage, at tabellerne ikke har været

retvisende. Nu de jo så blevet bedre, efter vi har sendt

tabellerne igen, så det kan jo være, vi skal lave flere fejl,

så tallene bliver bedre hver gang, vi sender dem ind.

Men jeg beklager selvfølgelig, at tabellerne ikke var ret-

visende i første omgang, og på den baggrund, har jeg

bedt Finanstilsynet om at sørge for, at opgørelser vedrø-

rende den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de

finansielle virksomheder fremover standardiseres mest

muligt, så der ikke opstår yderligere tvivl om tallene.

[Hovedpunkter

i evalueringen]



Dermed vil jeg nu gå videre med besvarelsen af dagens

samrådsspørgsmål:



Formålet med evalueringen af lovreglerne for de private

virksomheder har dels været at undersøge, om der er

sket reelle fremskridt i udviklingen af kvinder i danske

virksomheders bestyrelser, og dels om der er behov for

en revision af loven.



Erhvervsstyrelsen har derfor i evalueringen undersøgt:

1. Hvordan udviklingen i andelen af kvinder i bestyrel-

ser har været.

2. Hvor gode virksomhederne har været til at efterleve

reglerne.

3. Hvilke erfaringer virksomheder, fagforeninger, er-

hvervsorganisationer og andre har gjort med lovkra-

vet.



Jeg vil i det følgende kort redegøre for hovedbudskaber-

ne på hvert af de tre områder.

[Udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser]



Til brug for evalueringen har Erhvervsstyrelsen som

nævnt lavet en særlig kortlægning for årene 2008 til

2017, der følger de virksomheder, som var omfattet af

reglerne i 2016, og som har eksisteret med en bestyrelse

i alle årene. Dog indgår finansielle virksomheder, som

ikke er børsnoterede, ikke i kortlægningen af tekniske

årsager.



Dermed er populationen i kortlægningen den samme i

hele perioden 2008 til 2017, så det bliver nemmere at

sammenligne tallene fra år til år.



Kortlægningen viser, at andelen af kvinder, der er valgt

ind i bestyrelsen på generalforsamlingen, er vokset fra

9,6 procent i 2008 til 15,2 procent i 2017. Disse tal og de

følgende tal tager ikke højde for den gruppe af bestyrel-

sesmedlemmer, som medarbejderne har valgt som re-

præsentanter i bestyrelserne. Det vil jeg komme mere

ind på i det følgende afsnit.



Den årlige vækst i andelen af kvinder i de virksomheder,

der er omfattet af kortlægningen, er i gennemsnit på 0,5

procent point i årene 2008 til 2012.



Til sammenligning er den årlige vækst i kvindeandelen i

gennemsnit på 0,7 procent point i årene 2012 til 2017 .

Der kan således konstateres en svag tendens til en øget

årlig vækst i andelen af kvinder i bestyrelserne i de stør-

ste danske virksomheder, efter lovkravet trådte i kraft i

2013.



Hvad angår de børsnoterede virksomheder, er andelen af

generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen steget fra

9,6 procent i 2012 til 15,9 procent i august 2017. Fra au-

gust 2016 til august 2017 er andelen af kvinder i disse

virksomheders bestyrelser dog uændret.



Tallene for de børsnoterede virksomheder kommer fra

Erhvervsstyrelsens løbende, årlige augustopgørelse, hvor

virksomheder, der er omfattet af reglerne det pågælden-

de år, er omfattet.



Men hvordan ligger Danmark sammenlignet med andre

lande i EU?

[Hvordan ligger DK i forhold til andre lande]



For at kunne sammenligne udviklingen i Danmark med

andre EU- og EØS-lande indeholder evalueringen tal fra

det Europæiske Institut for Ligestilling.



Disse tal omfatter de største børsnoterede virksomheder

i EU og EØS-landene og inkluderer medarbejdervalgte

repræsentanter. For Danmarks vedkommende vedrører

disse tal det såkaldte C20-indeks

–

det der i efteråret

2017 blev udvidet til et C25-indeks.



Danmark havde ifølge det Europæiske Institut for Lige-

stilling i første halvår 2017 28 procent kvinder i besty-

relserne hos de største børsnoterede virksomheder. Tal-

let er steget til 30 procent, efter evalueringsrapporten

blev offentliggjort.



Her skal jeg dog lige gøre opmærksom på, at tallene fra

det Europæiske Institut for Ligestilling også omfatter

medarbejderrepræsentanter.



Til sammenligning har det Europæiske Institut for Lige-

stilling oplyst, at EU-gennemsnittet er 24,6 procent i før-

ste halvår 2017. Tallet er steget til 25,3 procent, efter at

evalueringsrapporten er blevet offentliggjort. Så vi kan

konstatere, at det danske niveau således ligger over EU-

gennemsnittet.



Danmark ligger dermed på niveau med mange af de lan-

de, vi normalt sammenligner os med, herunder Holland,

Belgien og Storbritannien.



Det skal dog også nævnes, at Sverige i 2. halvår 2017

har ca. 36 procent kvinder i bestyrelserne i de største

børsnoterede virksomheder og ligger dermed højere end

Danmark.



Norge har, som de fleste herinde ved, et lovkrav om

mindst 40 procent af hvert køn i store selskabers besty-

relser og har blandt andet som følge heraf 42. procent

kvinder i bestyrelserne i 2. halvår 2017.

[Udviklingen i danske virksomheders efterlevelse af regler

og regnskabskontrol]



Jeg vil nu sige lidt om, hvordan det er gået med udvik-

lingen i danske virksomheders efterlevelse af reglerne

om måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn.



Den seneste undersøgelse er fra efteråret 2017 og viser,

at ca. 94 procent af virksomhederne opfylder de regler,

der vedrører opstilling af måltal. De har enten fastsat et

måltal eller har allerede en ligelig kønsfordeling i deres

bestyrelse og skal derfor ikke fastsætte et måltal.



I forhold til den del af reglerne, der vedrører udarbejdel-

se af politikker for de øvrige ledelsesniveauer, viser un-

dersøgelsen, at 78 procent af virksomhederne opfylder

reglerne. Det betyder, at de enten har udarbejdet politik-

ker, eller at de allerede har en ligelig fordeling i den øv-

rige ledelse.



Der er endnu virksomheder, som ikke er i mål i forhold

til lovkravet om udarbejdelse af politikker. Jeg hæfter

mig dog ved den positive udvikling, der er sket fra første

år efter ikrafttrædelsen af lovkravet i 2013. Her var det

kun 54 procent af virksomhederne, der udarbejdede poli-

tikker.



Selvom det er positivt, at der har været en markant

fremgang, så er der jo plads til forbedringer for så vidt

angår udarbejdelse af politikker. Derfor har Erhvervssty-

relsen i 2017, som en del af regnskabskontrollen, også

haft øget fokus på virksomhedernes efterlevelse af reg-

lerne om måltal og politikker.



Indsatsen har blandt andet bestået i gennemførte kontrol-

ler med fokus på de væsentligste overtrædelser af be-

stemmelsen

–

det vil sige der, hvor der helt mangler

måltal og/eller politikker i virksomhedens redegørelse,

eller hvor politikken er meget mangelfuld.



På den baggrund er cirka halvdelen af årsrapporterne

blevet gennemgået, og som følge heraf er der udstedt ca.

70 fremadrettede påbud. Det betyder, at de virksomhe-

der, der har fået et påbud, skal rette op på forholdet i de-

res næste årsrapport.



Erhvervsstyrelsen følger op på, om påbuddene bliver ef-

terlevet. I sidste ende risikerer de virksomheder, som ik-

ke følger reglerne, at blive politianmeldt. Politiet vurde-

rer, hvorvidt der er grundlag for at pålægge virksomhe-

den en bøde.



Indsatsen er desuden fulgt op af en ny digital kontrol ved

modtagelsen af årsrapporten

–

hvor det er muligt og re-

levant. Kontrollen betyder, at den, der indberetter års-

rapporten, bliver adviseret

–

advaret, om man vil - hvis

årsrapporten ikke indeholder en redegørelse for overhol-

delse af reglerne. En sådan automatisk kontrol kan ikke

ramme 100 procent, men er et nyttigt supplement til Er-

hvervsstyrelsens øvrige indsatser på området.



Som supplement til kontrolindsatsen har Erhvervsstyrel-

sen også haft fokus på reglerne i forbindelse med vej-

lednings- og informationsindsatsen over for revisorer,

rådgivere og virksomheder.

[Interview-baseret undersøgelse og interessenternes hold-

ning]



Evalueringen indeholder også resultaterne af en under-

søgelse foretaget blandt virksomhedsledere og bestyrel-

sesformænd i 10 store danske virksomheder. Resultater-

ne peger på, at lovkravet har skabt opmærksomhed såvel

i virksomhedernes bestyrelser som i virksomhedernes

ledelser.



Erhvervsstyrelsen foretog desuden en høring i forbindel-

se med evalueringen. Denne viser, at der er generel op-

bakning fra erhvervslivet til reglerne, men at DI, FSR -

Danske Revisorer og Danske Rederier ønsker, at regler-

ne om rapportering om det underrepræsenterede køn be-

grænses til kun at omfatte børsnoterede virksomheder.



Institut for Menneskerettigheder og Djøf har tilkendegi-

vet, at de generelt støtter lovkravet, men ønsker blandt

andet skærpet tilsyn og sanktioner og mere ambitiøse

måltal.

[Konklusion på evalueringen]



Afslutningsvis vil jeg nu kort opsummere min konklusi-

on af evalueringen:



Samlet set viser evalueringen, at der er en positiv udvik-

ling i gang i andelen af kvinder i bestyrelser.



Evalueringen har desuden vist, at der efter loven trådte i

kraft i 2013 har været en svag tendens til en øget årlig

vækst i andelen af kvinder i bestyrelserne i de største

danske virksomheder.



Der er således en proces i gang i virksomhederne for at

øge antallet af kvinder i bestyrelser.



Andelen af kvinder i bestyrelserne i de største børsnote-

rede virksomheder er som nævnt ved udgangen af 2017

på ca. 30 procent. De store virksomheder er ofte frontlø-

bere og er med til at sætte den dagsorden, der vil præge

og inspirere de mindre virksomheder.



Regeringen mener derfor ikke, at virksomhederne skal

påføres strengere krav for at fremme en udvikling, der

allerede er i gang.



Omvendt mener vi heller ikke, at evalueringen tilsiger,

at reglerne skal lempes.



Virksomhederne er næsten i mål i forhold til efterlevel-

sen af reglerne om at opstille måltal. 94 procent af virk-

somhederne opstiller måltal eller har en ligelig fordeling

i det øverste ledelseslag. Jeg tror på, at det at sætte mål

er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.



Helt overordnet er det regeringens holdning, at der er ta-

le om et område, hvor det tager tid at ændre holdninger

og mind-set. 4 år er derfor ikke tilstrækkelig lang tid til

at se en effekt af lovkravet. Der må længere tid til.



Som samfund er vi stadig i gang med en langsigtet ind-

sats. Det drejer sig om opbygning af en pipeline for

kvindelige bestyrelsesmedlemmer, hvor flere og flere

kvinder bliver direktører og ledere i erhvervslivet, inden

de bliver involveret i bestyrelsesarbejdet. Derfor er det

for tidligt at konkludere noget endeligt om reglernes ef-

fekt.



Når det er sagt, vil regeringen gerne se på, hvilke andre

initiativer, der kan være med til at understøtte virksom-

hederne i deres arbejde.

[Yderligere tiltag]



Regeringen er opmærksom på, at det for nogle virksom-

heder fortsat er en udfordring at få flere kvinder ind i le-

delsen. Det fremgår bl.a. af Erhvervsstyrelsens kvalitati-

ve undersøgelse fra 2016, hvor en række bestyrelsesfor-

mænd bliver interviewet.



Derfor har vi, som ligestillingsministeren også var inde

på, taget nogle initiativer. Vi har for det første taget ini-

tiativ til, at der udarbejdes inspirationsmateriale til ar-

bejdet med kønsfordelingen i ledelse og diversitet. Mate-

rialet skal indeholde konkrete eksempler på, hvordan der

kan arbejdes med kønsfordelingen i ledelsen

–

både i

store og små virksomheder.



Der skal også være eksempler fra statslige organisatio-

ner, der jo også er omfattet af regler om måltal og poli-

tikker.



Jeg tror, at gode råd og konkrete eksempler på initiati-

ver, der kan øge diversiteten, vil være med til at imøde-

komme mange virksomheders behov for viden og inspi-

ration.



For det andet vil regeringen sætte fokus på, hvordan di-

versitet i højere grad kan inddrages i rekrutteringsgrund-

laget til topposter, som ministeren for ligestilling allere-

de har redegjort for.



For det tredje vil regeringen undersøge mulighederne for

benchmarking af virksomhedernes rapportering om mål-

tal og politikker. Tanken er at øge fokus på virksomhe-

dernes arbejde med diversitet og ligestilling ved at sam-

menligne dem. Dermed kan benchmark give et incita-

ment til at fortsætte arbejdet for at opnå en mere ligelig

kønsfordeling i ledelse og bestyrelser.



Tak for ordet formand.