Folketingets Ligestillingsudvalg
Pernille Skipper
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
4. maj 2018
Ligestillingsudvalget har i brev af 12. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 42
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille
Skipper (EL).
”Ministrene bedes oplyse, hvor mange virksomheder der har svaret på ligestil-
lingsministerens og beskæftigelsesministerens brev vedrørende seksuel chikane til
ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark samt oplyse, hvorvidt
svarerne har indeholdt positive tilkendegivelser fra virksomheder, der ønsker at
igangsætte initiativer til at forebygge og håndtere seksuel chikane.”
Svar:
Spørgsmål nr. 42:
J.nr. 2018 - 2597
Ligestillingsministeren og jeg sendte den 20. februar 2018 en opfordring til landets
ledere, virksomheder og offentlige institutioner om at bryde tabuet og tale om re-
spekt, god tone og omgangsform på arbejdspladsen.
Det, vi gerne ville med brevet, var at understrege vigtigheden af, at man på ar-
bejdspladsen aktivt, løbende forebygger og har de rette redskaber til at håndtere
seksuel chikane, og give nogle gode råd, som kan være med til at understøtte ind-
satsen.
Brevet er sendt til flere tusinde modtagere og indeholdt ikke en opfordring til virk-
somheder, arbejdspladser eller andre om at give en tilbagemelding om, hvordan
den enkelte virksomhed mv. konkret arbejder med at forebygge seksuel chikane på
arbejdspladsen. Jeg har da heller ikke modtaget svarbreve fra modtagerne.
Det er mit indtryk, at brevet er blevet positivt modtaget, og at der er opbakning til
den opmærksomhed, som ligestillingsministeren og jeg er med til at sætte på beho-
vet for en bedre indsats mod seksuel chikane. Det fik jeg også bekræftet på den
fælles offentlige høring, som vi afholdt om emnet den 9. april 2018, hvor både Li-
gestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt Erhvervs-, Vækst- og Eksportud-
valget var inviteret.