Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1361
Doknr.
555107
Dato
23-03-2018
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 27. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
28 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 28:
Er ministeren bekendt med, at thailandske kvinder sjældent opsøger danske myndig-
heder for at få hjælp, hvorfor prostitution ofte bliver en nærliggende levevej?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, om thailandske kvinder sjældent opsøger danske myndig-
heder for at få hjælp.
Børne- og Socialministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Socialsty-
relsen, der har oplyst følgende:
”Socialstyrelsen har ikke kendskab til undersøgelser, der afdækker specifikke årsager
til, hvorfor kvinder med thailandsk baggrund indgår i prostitution i Danmark. Der er
ikke kendskab til undersøgelser, der viser, hvor ofte kvinder med thailandsk baggrund
opsøger/ikke opsøger danske myndigheder for at få hjælp.
Det er Socialstyrelsens generelle erfaring, at borgere, der er i prostitution, kan være
tilbageholdende med at opsøge hjælp, idet de ofte skjuler, at de prostituerer sig. Det
er ligeledes Socialstyrelsens erfaring, at det er vanskeligt at skabe kontakt til borgere
med thailandsk baggrund i prostitution i Danmark. Det er derfor også vanskeligt at
generere valid viden om området.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado