Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 636
Doknr.
544241
Dato
27-02-2018
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
24 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S) og Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 24:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange kvinder der i 2016 og 2017 er blevet afvist på
det krisecenter de opsøgte og henvist til et andet, og hvor mange af kvinderne der har
valgte at tage imod tilbuddet om henvisning til et andet krisecenter samt hvor mange
af de kvinder, og fik afslag eller blev henvist til et andet krisecenter, der havde børn.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Børne- og Socialministeriet indhentet bidrag fra Socialsty-
relsen, der indsamler data på området og offentliggør årsstatistikken for kvinder og
børn på krisecenter.
Indledningsvist bemærkes det, at tal om kvinder og børn på kvindekrisecentre for
2017 endnu ikke er tilgængelige, hvorfor besvarelsen af spørgsmålet alene omfatter
tal for 2016.
Der spørges til forskellige tal opgjort pr. kvinde. Der foreligger imidlertid ikke tal herfor,
men af årsstatistikken fremgår en opgørelse over antallet af henvendelser om plads
på kvindekrisecentre. En henvendelse defineres i årsstatistikken som rådgivning af en
person, som henvender sig til krisecentret om problemstillinger vedrørende en konkret
kvinde, som har været udsat for vold. Det kan være kvinden selv, der henvender sig,
eller det kan være andre som fx en sagsbehandler. Det betyder, at den samme kvinde
kan have henvendt sig flere gange, eller at der kan være flere henvendelser om den
samme kvinde.
For de henvendelser i 2016, der har drejet sig om en ledig plads, var der i 39 pct. af
tilfældene en ledig plads på det pågældende krisecenter, mens der i 61 pct. ikke var
ledig plads (se tabel 1 nedenfor).