Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt
1858275_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 636
Doknr.
544241
Dato
21-02-2018
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
23 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S) og Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 23:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan voldsramte kvinder, som pga. pladsmangel
bliver afvist på krisecentrene, akut sikres beskyttelse og hjælp til dem selv og deres
eventuelle børn, jf.
https://politiken.dk/indland/samfund/art6302732/4.561-gange-afviste-
overfyldtekrisecentre-voldsramte-kvinder-i-løbet-af-et-enkelt-år.
Svar:
Det er vigtigt, at vi som samfund tager hånd om de kvinder, som har været udsat for
vold i nære relationer, og tilbyder den hjælp, de har brug for.
Derfor har kommunerne også en klar lovbunden forpligtigelse til at tilbyde midlertidigt
ophold til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
familie- eller samlivsforhold. Kommunerne skal som led i opholdet tilbyde kvinder på
kvindekrisecentre indledende og koordinerende rådgivning.
Artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, refererer til tal fra Socialstyrelsens årssta-
tistik om kvinder og børn på kvindekrisecentre, som bl.a. viser, at krisecentrene mel-
der optaget på 6 ud af 10 henvendelser om ledig plads.
Det bemærkes, at tallene er opgjort pr. henvendelse og ikke pr. unikke kvinde. Det
betyder, at der kan være flere henvendelser vedr. samme kvinde, og derfor kan én
kvinde tælle flere gange i statistikken. Det kan være kvinden selv, en sagsbehandler
eller en pårørende, der henvender sig.
At man ikke får plads ved første henvendelse er ikke ensbetydende med, at man ikke
får plads på et af landets øvrige kvindekrisecentre. Hvis en kvinde ved henvendelse
om ledig plads til et kvindekrisecenter får besked om, at alle pladser er optaget, skal
hun henvises til et andet krisecenter.
Organisationer på området meddeler, at der er større efterspørgsel på kvindekrisecen-
tre i hovedstadsområdet, men at pladsmangel ikke er et problem på landsplan. Hvis
en kvinde ikke kan få plads i København, kan hun derfor få plads på et af landets øv-
rige kvindekrisecentre. Derfor er der ikke noget, der umiddelbart indikerer, at kvinder
ikke kan få den nødvendige hjælp og beskyttelse på et krisecenter.
LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om hvordan voldsramte kvinder, som pga. pladsmangel bliver afvist på krisecentrene, akut sikres beskyttelse og hjælp til dem selv og deres eventuelle børn, til børne- og socialministeren
Foruden den indsats, som tilbydes på landets kvindekrisecentre, er der flere igangvæ-
rende initiativer på området, som skal hjælpe personer, der har været udsat for vold i
nære relationer.
Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der fx afsat 65,6 mio. kr. til en samlet indsats
mod vold i nære relationer, bestående af tre initiativer.
Dels blev der afsat 16,1 mio. kr. til videreførelse og større geografisk udbredelse af
Mødrehjælpens projekt Ud af Voldens Skygge, der giver ambulant hjælp og rådgivning
til mænd og kvinder udsat for vold i nære relationer.
Derudover blev der afsat 13,1 mio. kr. til videreførelse af Dialog mod Volds behand-
lingstilbud til personer, der udøver fysisk og/eller psykisk vold mod deres partner.
Endelig blev der afsat 36,4 mio. kr. til at etablere en ny national enhed mod vold i næ-
re relationer. Enheden har videreført den nationale hotline og juridiske rådgivning til
voldsudsatte samt etableret en elektronisk pladsoversigt over antallet af ledige pladser
på kvindekrisecentre og tilbud til voldsudsatte mænd. Pladsoversigten skal gøre det
nemmere for ledere og medarbejdere at henvise voldsudsatte til et kvindekrisecenter
eller andet relevant tilbud med ledige pladser.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2