Folketingets Ligestillingsudvalget
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
19. februar 2018
Ligestillingsudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Ads-
bøl (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 22:
J.nr. 2018-692
”Ministeren
bedes redegøre for, hvem Udbetaling Danmark henvender sig til af
ægtefæller i samme husstand, når det vedrører boligstøtte, herunder om det er beg-
ge eller kun den ene i husstanden og i givet fald hvem og hvorfor.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Udbetaling
Danmark, som har oplyst følgende:
”Udbetaling Danmark skal
henvende sig til parten i en boligstøttesag. I en sag om
udbetaling af boligstøtte er der som udgangspunkt kun én person - boligstøttemod-
tageren - der er part i sagen, også selv om der i boligstøtteberegningen indgår ind-
komster fra andre i husstanden, fx en ægtefælle. Boligstøttemodtageren er altid
den, der har ansøgt om og har fået tilkendt boligstøtte.
En part i en boligstøttesag kan vælge at lade sig repræsentere ved en fuldmagtsha-
ver. Hvis parten har valgt at have en fuldmagtshaver, er det fuldmagtshaveren, Ud-
betaling Danmark henvender sig til, jf. anvisningerne i den givne fuldmagt. Hvis
der fx gives en ubegrænset fuldmagt, overtager fuldmagtshaver hele ansvaret for
sagen og al korrespondance skal sendes til fuldmagtshaveren. En ægtefælle er ikke
automatisk
fuldmagtshaver. ”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen