Folketingets Ligestillingsudvalg
Karina Adsbøl (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. februar 2018
Ligestillingsudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Ads-
bøl (DF).
”Hvordan
vil ministeren sikre, at arbejdsgivere lever op til lov om lige løn for
mænd
og kvinder?”
Svar:
Spørgsmål nr. 20:
J.nr.2018-898
Mænd og kvinder skal naturligvis have samme løn, hvis de udfører det samme ar-
bejde. Det skal de ikke kun, fordi det følger af ligelønsloven, men fordi vi ikke skal
belønne eller bedømme mennesker på baggrund af deres køn.
I forhold til den daglige og konkrete efterlevelse af ligelønsprincippet er det den
enkelte arbejdsgivers pligt at overholde ligelønsloven. Tilsvarende har de faglige
organisationer og deres repræsentanter ude på virksomhederne en opgave med at
påse, at ligelønsprincippet er overholdt på den enkelte arbejdsplads.
Til brug for at løfte denne opgave fastsætter ligelønslovens § 5 a regler for udar-
bejdelse af kønsopdelt lønstatistik for virksomheder med mere end 35 ansatte og
mindst 10 mænd og 10 kvinder med samme arbejdsfunktion efter den 6-cifrede
DISCO-kode. Kønsopdelt lønstatistik skal anvendes til information og høring af
medarbejderne om løndannelsen på virksomheden. Reglerne blev ændret i februar
2016 af et flertal bestående af regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti.
Fastsættelse af lønniveauer foregår som udgangspunkt ved kollektive forhandlinger
mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgivere, der er omfattet af en eller flere
kollektive overenskomster, skal aflønne deres medarbejdere i henhold til disse.
Ligelønsloven fastslår, at der ikke må ske lønmæssig forskelsbehandling på grund
af køn.
Enhver arbejdsgiver skal således yde kvinder og mænd lige løn for samme arbejde
eller arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et faglig klassifikationssystem
anvendes for lønfastsættelsen, skal dette system bygges på de samme kriterier for
mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker for-
skelsbehandling med hensyn til køn. Det følger af ligelønslovens § 1, stk. 2.