Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 5867
LIGE
7. februar 2018
LIU alm. del
–
svar på spørgsmål 17 stillet den 19. januar 2018
til ministeren for fiskeri og ligestilling.
Spørgsmål
I forlængelse af rapporten ”Evaluering af den danske model for en mere
ligelig
kønssammensætning i statslige institutioner og virksomheder”
bedes ministeren redegøre for status for implementering af reglerne om
ligestilling i ledelserne, og hvordan ministeren vil sikre en fuld
implementering.
Svar
I december 2012 vedtog Folketinget nye regler i ligestillingslovens § 11 om
måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i
statslige institutioner og virksomheder. De nye regler trådte i kraft den 1.
april 2013 og fastsætter, at alle statslige institutioner og virksomheder med
et kollektivt ledelsesorgan skal opstille måltal for det underrepræsenterede
køn i deres øverste ledelsesorgan. Statslige institutioner og virksomheder
med over 50 ansatte skal tillige udarbejde en politik til fremme af en ligelig
kønssammensætning. De statslige institutioner og virksomheder skal
afrapportere om måltal og politikker en gang om året til
ligestillingsministeren.
Knapt 1200 statslige institutioner og virksomheder er omfattet af
forpligtigelsen til at indberette om måltal og politikker for
kønssammensætningen i deres øverste ledelse. Langt hovedparten af de
omfattede statslige institutioner hører under Undervisningsministeriet,
svarende til 94 pct. De øvrige institutioner og virksomheder fordeler sig
på 13 forskellige ministerområder.