NOTAT
1. februar 2018
Danske regler om objektivt ansvar
J.nr. 2018 - 328
CAL
Cecilie Kisling
Baggrund
Objektivt ansvar er et almindeligt juridisk begreb i dansk ret, hvorefter man ifalder
et ansvar, selvom man ikke har udvist culpa (skyld), dvs. også ansvar ved forsvar-
lig adfærd.
Objektivt ansvar/hæftelsesansvar i relationen arbejdsgiver/arbejdstager
Danske Lov 3-19-2 omhandler arbejdsgivers ansvar for skader, som hans ansatte
forvolder på tredjemand i arbejdstiden.
Hvis følgende betingelser er opfyldt, hæfter arbejdsgiveren for skaden, jf. DL 3-19-
2:
Der skal være et over-/underordnelsesforhold (instruktionsbeføjelse) mellem
arbejdsgiveren og arbejdstageren,
Skaden skal være forvoldt som led i arbejdets udførelse
Skaden skal have ramt en tredjemand,
Arbejdstageren skal have handlet culpøst, og
Arbejdstagerens handling må ikke være abnorm.
Terminologisk er der ikke tale om et objektivt ansvar
–
selvom arbejdsgiveren ikke
har handlet culpøst
–
men om et hæftelsesansvar, idet arbejdsgiveren hæfter for
arbejdstagerens culpøse adfærd.
Forholdet mellem arbejdsgiver og skadelidte (fx en anden medarbejder)
Hovedreglen er, at arbejdsgiver hæfter for den skade, som hans ansatte uagtsomt
forvolder under udførelse af deres hverv (DL 3-19-2). Undtagelser er skader, som
1) ikke opstår under arbejdets udførelse eller 2) hvor den ansatte har ikke udvist
uagtsomhed, dvs. skaden er hændelig.
Forholdet mellem den ansatte (skadevolder) og skadelidte (fx en anden medarbej-
der)
Hovedreglen er, at den ansatte også er ansvarlig overfor skadelidte, dvs. skadelidte
kan rejse krav både mod arbejdsgiver og den ansatte (skadevolder).
Erstatningsansvaret kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt efter
erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, eller hvis skaden er dækket af tingforsikring
eller arbejdsgiverens driftstabsforsikring. Dette gælder dog ikke, hvis den ansatte
(skadevolder) har handlet med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvars-
lovens § 19, stk. 3, og § 21.