LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at få et notat, der redegøre for ministerens forståelse og definition af termen indirekte objektivt ansvar, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

NOTAT

1. februar 2018

Danske regler om objektivt ansvar

J.nr. 2018 - 328

CAL

Cecilie Kisling

Baggrund

Objektivt ansvar er et almindeligt juridisk begreb i dansk ret, hvorefter man ifalder

et ansvar, selvom man ikke har udvist culpa (skyld), dvs. også ansvar ved forsvar-

lig adfærd.

Objektivt ansvar/hæftelsesansvar i relationen arbejdsgiver/arbejdstager

Danske Lov 3-19-2 omhandler arbejdsgivers ansvar for skader, som hans ansatte

forvolder på tredjemand i arbejdstiden.

Hvis følgende betingelser er opfyldt, hæfter arbejdsgiveren for skaden, jf. DL 3-19-



Der skal være et over-/underordnelsesforhold (instruktionsbeføjelse) mellem

arbejdsgiveren og arbejdstageren,



Skaden skal være forvoldt som led i arbejdets udførelse



Skaden skal have ramt en tredjemand,



Arbejdstageren skal have handlet culpøst, og



Arbejdstagerens handling må ikke være abnorm.

Terminologisk er der ikke tale om et objektivt ansvar

–

selvom arbejdsgiveren ikke

har handlet culpøst

–

men om et hæftelsesansvar, idet arbejdsgiveren hæfter for

arbejdstagerens culpøse adfærd.

Forholdet mellem arbejdsgiver og skadelidte (fx en anden medarbejder)

Hovedreglen er, at arbejdsgiver hæfter for den skade, som hans ansatte uagtsomt

forvolder under udførelse af deres hverv (DL 3-19-2). Undtagelser er skader, som

1) ikke opstår under arbejdets udførelse eller 2) hvor den ansatte har ikke udvist

uagtsomhed, dvs. skaden er hændelig.

Forholdet mellem den ansatte (skadevolder) og skadelidte (fx en anden medarbej-

der)

Hovedreglen er, at den ansatte også er ansvarlig overfor skadelidte, dvs. skadelidte

kan rejse krav både mod arbejdsgiver og den ansatte (skadevolder).

Erstatningsansvaret kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt efter

erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, eller hvis skaden er dækket af tingforsikring

eller arbejdsgiverens driftstabsforsikring. Dette gælder dog ikke, hvis den ansatte

(skadevolder) har handlet med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvars-

lovens § 19, stk. 3, og § 21.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at få et notat, der redegøre for ministerens forståelse og definition af termen indirekte objektivt ansvar, til beskæftigelsesministeren

Forholdet mellem arbejdsgiver og den ansatte (skadevolder)

Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers

uforsvarlige adfærd, kan arbejdsgiveren kun kræve betalt af arbejdstageren (regres)

i det omfang, det findes rimeligt under hensyntagen til følgende forhold, jf. erstat-

ningsansvarslovens § 23, stk. 1:



den udviste skyld,



arbejdstagerens stilling og



omstændighederne i øvrigt.

Arbejdsmiljøloven

For arbejdsgivere i

personligt ejede virksomheder

gælder arbejdsmiljølovens § 83,

stk. 1, hvorefter der for overtrædelse af arbejdsmiljøloven kan pålægges arbejdsgi-

veren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som

forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for strafansvaret, at overtrædelsen kan

tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som

sådan. Arbejdsgiveransvar efter § 83, stk. 1, er således ikke betinget af, at overtræ-

delsen kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Et sådant strafan-

svar betegnes som et objektivt individualansvar.

Arbejdsgivere i form af

selskaber m.v. (juridiske personer)

kan ifølge arbejdsmiljø-

lovens § 86, 1. pkt., pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det vil sige, at det er en betingelse for at straffe en juridisk person som arbejdsgi-

ver, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes

enten en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

person som sådan.

Selvom der efter loven er mulighed for fængselsstraf, gives der i praksis kun bøder.

Det er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden i en straffesag.

Oversigt over ansvarsregler i relation til seksuel chikane på arbejdspladsen

Emne

Ansvarsregler

Arbejdsgiver er

ansvarlig for

sine ansattes

(skadevoldende)

handlinger.

Danske Lov 3-9-12:

End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine

Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til

hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og

af hannem igien søge Opretning.

Bemærkning:

Ligebehandlingslovens § 4, der forbyder arbejdsgivere at ud-

sætte arbejdstagere for kønsdiskriminerende arbejdsvilkår,

anses i praksis for overtrådt, når en ansat udsættes for seksuelle

krænkelser i arbejdssituationen, som seksuel chikane er define-

ret i lovens § 1, stk. 6.

Efter danske lov (§ 3-19-2) har arbejdsgiver et principalansvar

for sine ansattes skadevoldende handlinger. Ansvaret er et er-

statningsansvar, hvilket betyder, at der skal kunne påvises et

økonomisk tab som følge af medarbejderens handlinger.

I det omfang en arbejdsgiver er ansvarlig efter Danske Lov 3-

19-2, vil han ikke kunne henvise til, at han ikke kendte til chi-

kanen, i og med, at arbejdsgiverens ansvar for de ansatte er

objektivt.

Ligebehandlingslovens § 4:

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal

behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder

også ved afskedigelse.

Bemærkning:

Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der

beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt

angår arbejdsvilkår.

Ligebehandlingslovens § 4 anses i praksis for overtrådt, når en

ansat udsættes for seksuelle krænkelser i arbejdssituationen,

som seksuel chikane er defineret i ligebehandlingsloven. § 4

indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit

miljø til rådighed. En arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt

omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane

–

også kræn-

kelser begået af andre ansatte.

Arbejdsgivers

handlepligt i

sager om seksu-

el chikane be-

gået af ansatte.

Fortolkningen af ligebehandlingslovens § 4 samt retspraksis

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal

behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder

også ved afskedigelse.

Bemærkning:

Arbejdsvilkår fortolkes i denne sammenhæng således, at § 4

indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit

miljø til rådighed. Arbejdsgivere antages i den forbindelse for

at have en handlepligt i forhold til ansattes ulovlige adfærd, fx

ved sexchikane, hvilket følger implicit af lovgivningen.

En arbejdsgiver er således forpligtet til i rimeligt omfang at

sikre sine ansatte mod seksuel chikane

–

også krænkelser begå-

et af andre ansatte. Hvis krænkeren er en anden ansat, skal ar-

bejdsgiveren sørge for at stoppe dennes adfærd.

Om arbejdsgiverens handlepligt er overholdt er en konkret og

individuel vurdering, der foretages af domstolene eller Ligebe-

handlingsnævnet.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at

det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9 a

Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfø-

rer risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge

af mobning, herunder seksuel chikane.

At-vejledning D.4.2 Mobning og seksuel chikane

Om mobning og seksuel chikane mellem ansatte og mellem

ansatte og deres ledere.

Bemærkning:

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse

gælder for både arbejdsgivere og ansatte.

Straf

Overtrædelse af § 9 a straffes efter § 30, stk. 1, og 3, i bekendt-

gørelse om arbejdets udførelse.

Der gælder ikke et objektivt individualansvar for overtrædelse

af § 9 a. Overtrædelse af § 9 a skal derfor kunne tilregnes ar-

bejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætlig eller

uagtsom, for at der kan straffes.

Det er en betingelse for at straffe et selskab (en juridisk person)

som arbejdsgiver, at der inden for dens virksomhed er begået

en overtrædelse, der kan tilregnes enten en eller flere til den

juridiske person knyttede personer eller den juridiske person

som sådan.

Der er ikke erstatningsregler i arbejdsmiljølovgivningen. Ar-

bejdsgiverens eventuelle erstatningsansvar i forhold til ansatte

eller andre ved en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

vurderes efter arbejdsskadesikringsloven og/eller de almindeli-

ge uskrevne erstatningsretlige regler.

Arbejdsgivers

ansvar for sek-

suel chikane

begået af tred-

jemand (fx en

kunde, patient,

klient mv.).

Forholdet til ligebehandlingsloven

Tredjemands krænkende adfærd (overfor en medarbejder) fal-

der som udgangspunkt uden for ligebehandlingslovens anven-

delsesområde, da loven regulerer forholdet mellem en arbejds-

giver og en lønmodtager.

Det er derfor også tvivlsomt, om situationen er omfattet af li-

gebehandlingsdirektivet, da direktivets pligtsubjekter først og

fremmest er arbejdsgivere.

Men da § 4 indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et

chikanefrit miljø til rådighed og en pligt til i rimeligt omfang at

sikre sine ansatte mod seksuel chikane, kan det ikke afvises, at

en lønmodtager vil kunne føre en sag mod sin arbejdsgiver med

påstand om, at arbejdsgiveren har overtrådt § 4, fx ved ikke at

reagerer på en kundes krænkende adfærd.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at

det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at

det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske

under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angi-

vet i bilag 1.

[…]

Endvidere skal det sikres, at de samlede på-

virkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer

de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7, stk. 1

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af

de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljø-

et, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysi-

ske eller psykiske sundhed.

At-vejledning D.4.3-3

Om arbejdsgiverens pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold

m.m.

Bemærkning:

Tredjemands (patienter, brugere, kunder, elever e.l.) udøvelse

af seksuel chikane betragtes som vold i forbindelse med arbej-

dets udførelse.

Straf

Overtrædelse af § 4 og 7, stk. 1, straffes efter § 30, stk. 1, 2 og

3, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Der er i bekendtgørelsens straffebestemmelser hjemmel til at

gøre et objektivt individualansvar gældende for arbejdsgivere i

personligt ejede virksomheder for overtrædelse af § 4 og § 7,

stk. 1.

Det er en betingelse for at straffe et selskab (en juridisk person)

som arbejdsgiver, at der inden for dens virksomhed er begået

en overtrædelse, der kan tilregnes enten en eller flere til den

juridiske person knyttede personer eller den juridiske person

som sådan.

Der er ikke erstatningsregler i arbejdsmiljølovgivningen. Ar-

bejdsgiverens eventuelle erstatningsansvar i forhold til ansatte

eller andre ved en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

vurderes efter arbejdsskadesikringsloven og/eller de almindeli-

ge uskrevne erstatningsretlige regler.

§ 30 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse lyder sådan:

§ 30.

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes

med bøde eller fængsel i indtil 2 år, den der

1. overtræder

§ 4,

§ 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c,

§ 7, stk. 1,

§ 8, stk. 1-4,

§ 9 a

og §§ 10-24,

2. ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens be-

stemmelser.

Stk. 2.

For overtrædelse af

§ 4,

§ 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c,

§ 7, stk. 1,

§ 10, § 11, §§13-17 og §§

22-24, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham

som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en

eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fast-

sættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.