Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
Den 23. marts 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 23. februar, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 95 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 95
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren har kendskab til, at repræsentanter for
den kinesiske stat i Danmark har udøvet politisk pres på offentlige institutioner udover
Musikhuset i Aarhus og Det Kongelige Teater i København. Såfremt ministeren kender
til sådanne sager, bedes ministeren redegøre for hver enkelt sag, herunder hvad
ministeriets eventuelle ageren i sagen har været.
Svar:
I Kulturministeriet kendes til et enkelt tilfælde, hvor repræsentanter for den kinesiske
stat i Danmark har rettet henvendelse til offentlige eller offentligt støttede institutioner
på ministeriets område.
I forbindelse med filmfestivallen CPH:DOX i november 2013, som havde flere kinesiske
film på programmet, kontaktede repræsentanter fra den kinesiske ambassade
festivallen, Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriet og ønskede at drøfte
forskellige aspekter af festivallens program og konkurrence. Ministeriet mødtes med
ambassaden. På mødet oplyste ministeriet om, at ministeriet ikke havde indflydelse på
tilrettelæggelse af festivallens program eller på juryens arbejde. Henvendelsen
foranledigede ingen yderligere ageren fra ministeriets side.
Mette Bock
Dok. nr. 18/00712-5