Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1864701_0001.png
Notat
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 95 42 00
[email protected]
www.slks.dk
9. august 2017
Udbud af arkæologiske undersøgelser – ”den svenske Model”
Ordførerkredsen har ønsket et notat om organiseringen af den arkæologiske
virksomhed i Sverige. Notatet er udarbejdet på baggrund af de oplysninger
som Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget fra det svenske
Rigsantikvarembede på foranledning.
Nordisk baggrund
I Sverige, Norge og Danmark er der i arbejdet med arkæologien stor
overensstemmelse i lovgrundlag, konventionsratificering, antallet af
bygherrebetalte undersøgelser, omfang af undersøgelser og faglig
sagsbehandlingspraksis.
Norge og Sverige har dog et strammere lovkompleks, hvor alle fortidsminder
automatisk er fredede, og det kræver dispensation at udgrave dem. Andre
forskelle er, at man i Norge har en vetoret i relation til anlægsarbejder, og i
Sverige har man valgt en model med udbud af undersøgelser med et budget på
over 888.000 sv.kr i 2014 niveau svarende til 680.000 d.kr.
I Norge og i Danmark er det alene museerne der varetager de arkæologiske
undersøgelser, mens den tilsvarende virksomhed i Sverige bliver varetaget af
såvel museer som af private arkæologiske virksomheder.
I Norge er den arkæologiske myndighedsbehandling lagt ud til fem
universitetsmuseer. I Danmark er det 27 lokalmuseer, der foretager de
arkæologiske undersøgelser.
Rigsantikvarerne i Norge og Sverige oplyser, at bygherrer generelt ikke
påklager undersøgelsernes økonomi. Ifølge Rigsantikvarerne kan det skyldes,
at de arkæologiske opgaver betragtes som et samfundsvilkår.
Jour.nr.:
Click here to enter
text.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvorledes de svenske regler for prioritering og finansiering af arkæologiske screeninger og udgravninger er udformet sammenlignet med de danske regler, til kulturministeren
1864701_0002.png
Side 2
Den svenske model
Sverige har to administrative niveauer i myndighedsbehandling af arkæologiske
undersøgelser – Rigsantikvarembätet og Länsstyrelserne.
Det bemærkes fra Rigsantikvaren i Stockholm, at 2011 er det seneste år,
hvorfra der findes statistiske oplysninger over den arkæologiske virksomhed.
Rigsantikvarembätet er den centrale statslige myndighed, der varetager
lovgivning, forordninger, forskrifter og vejledninger, og som kan påklage
afgørelser taget af Länsstyrelserne.
21 regionale myndigheder (Länsstyrelser) hver med en arkæologisk enhed,
som træffer afgørelser bl.a. i forbindelse med udbud. Länsstyrelserne modtager
byggesagerne og vurderer, om der kan gives dispensation til eventuelt at
udgrave de automatisk fredede fortidsminder. Länsstyrelserne afgør endvidere,
om en sag vil få et budget på over eller under tærskelværdien for udbud
(888.000 S. Kr. i 2014). De sager der ligger over sender Styrelserne i udbud og
behandler indkomne bud. Styrelserne udarbejder faglige og praktiske
rapporter. Dette mellemliggende niveau med Länsstyrelser (regioner) i den
svenske praksis bruges hverken i Danmark eller i Norge. Länsstyrelsernes
opgaver varetages i Danmark af Slots- & Kulturstyrelsen og de 27
kulturhistoriske museer.
Følgende kan i Sverige varetage undersøgelserne:
27 regionale eller kommunale museer (svarende til Danmark)
1 statslige aktør (Rigsantikvaren) med 4 lokalkontorer
17 private arkæologiske virksomheder.
Der blev foretaget arkæologiske undersøgelser i Sverige i 2010 og 2011 for
henholdsvis 398,2 mio. sv. Kr. og 327,1 mio. sv. Kr.
De tilsvarende tal for Danmark er 160,8 mio. d.kr (208 mio. sv.kr.) og 188,6
mio. d.kr. (243 mio. sv.kr).
I 2010 var 32 % af de svenske undersøgelser i udbud og 2011 36 %.
Den svenske model set ift. Danmark
Antallet af bygherre betalte undersøgelser i Sverige og i Danmark var i 2011
helholdsvis 1075 og 783.
Vælger man den svenske model for udbud i Danmark, og sætter grænsen for
udbud som i Sverige, vil det berøre ca. 10 % af de arkæologiske
undersøgelser. De resterende 90 % af undersøgelserne ville skulle foretages
efter de hidtidige principper.
Det svenske omkostningsniveau er generelt højere, idet man allerede i 2011
havde 36 % sager over 888.000 s.kr.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvorledes de svenske regler for prioritering og finansiering af arkæologiske screeninger og udgravninger er udformet sammenlignet med de danske regler, til kulturministeren
Side 3
I Sverige er forundersøgelser (de undersøgelser der foretages med henblik på
at opnå viden om fortidsmindets udstrækning, alder, væsentlighed mv.) og de
egentlige undersøgelser adskilt, så det kan være to forskellige aktører, der
agerer på én og samme lokalitet. Efter en forundersøgelse udarbejdes en
rapport af Länsstyrelsen og sagen sendes i udbud, hvis budgettet ligger over
tærskelværdien. Når der er truffet en endelig afgørelse i sagen eller en
domsfældelse i tilfælde af klage, vil det således ofte være en ny aktør, der skal
foretage selve undersøgelsen. Det oplyses, at der er en gennemsnitlig
venteperiode på ca. �½ år mellem forundersøgelse og undersøgelse. Hvilket
skyldes udbudsprocessen. I den tilsvarende danske proces kan man gå fra
forundersøgelse til undersøgelse med en mellemliggende
godkendelsesprocedure med svarfrist på 14 dage i SLKS.
Der klages ofte over selve udbudsrunden i Sverige. Påklager er andre
arkæologiske foretagender. Det er Länsstyrelserne der modtager klagerne. På
en forespørgsel om klager ved udbud svarer Rigsantikvaren i Stockholm:
När
det blir ett överklagande av ett anbudsförfarande så går det inte att gå vidare
med de arkeologiska undersökningarna (och inte heller med byggprojektet)
förrän domen kommer från domstolen. Det blir en fördröjning av byggprojektet
(ofta på kring ett halvår). Detta uppfattar byggherrar som en risk och de kan
därför vara negativa till anbudsförfaranden.
I Danmark udgør de fakturerede omkostninger for undersøgelserne
gennemsnitligt 2/3 af det af Slots- og Kulturstyrelsen godkendte budget.
Denne reduktion sker på grundlag af prioritering af væsentlig og ikke-
væsentlige fortidsminder undervejs i undersøgelsesprocessen. Rigsantikvaren i
Sverige oplyser, at det normale er at hele budgettet opbruges.
Slots- og Kulturstyrelsen har anmodet Rigsantikvaren om at tilvejebringe
yderligere oplysninger om hvordan private arkæologiske aktører i Sverige
sikrer data for eftertiden, hvorledes man indleverer fundmaterialet og i hvilken
stand, samt hvem der betaler en evt. efterbearbejdning af data, der ikke
indleveres korrekt og endelig hvordan Länsstyrelserne vurderer videnskabeligt
kvalitetsniveau for private aktører.
Anne Nørgård Jørgensen
Specialkonsulent
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvorledes de svenske regler for prioritering og finansiering af arkæologiske screeninger og udgravninger er udformet sammenlignet med de danske regler, til kulturministeren
Side 4