KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvorledes de svenske regler for prioritering og finansiering af arkæologiske screeninger og udgravninger er udformet sammenlignet med de danske regler, til kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Notat

Slots- og Kulturstyrelsen

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

Telefon 33 95 42 00

[email protected]

www.slks.dk

9. august 2017

Udbud af arkæologiske undersøgelser – ”den svenske Model”

Ordførerkredsen har ønsket et notat om organiseringen af den arkæologiske

virksomhed i Sverige. Notatet er udarbejdet på baggrund af de oplysninger

som Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget fra det svenske

Rigsantikvarembede på foranledning.

Nordisk baggrund

I Sverige, Norge og Danmark er der i arbejdet med arkæologien stor

overensstemmelse i lovgrundlag, konventionsratificering, antallet af

bygherrebetalte undersøgelser, omfang af undersøgelser og faglig

sagsbehandlingspraksis.

Norge og Sverige har dog et strammere lovkompleks, hvor alle fortidsminder

automatisk er fredede, og det kræver dispensation at udgrave dem. Andre

forskelle er, at man i Norge har en vetoret i relation til anlægsarbejder, og i

Sverige har man valgt en model med udbud af undersøgelser med et budget på

over 888.000 sv.kr i 2014 niveau svarende til 680.000 d.kr.

I Norge og i Danmark er det alene museerne der varetager de arkæologiske

undersøgelser, mens den tilsvarende virksomhed i Sverige bliver varetaget af

såvel museer som af private arkæologiske virksomheder.

I Norge er den arkæologiske myndighedsbehandling lagt ud til fem

universitetsmuseer. I Danmark er det 27 lokalmuseer, der foretager de

arkæologiske undersøgelser.

Rigsantikvarerne i Norge og Sverige oplyser, at bygherrer generelt ikke

påklager undersøgelsernes økonomi. Ifølge Rigsantikvarerne kan det skyldes,

at de arkæologiske opgaver betragtes som et samfundsvilkår.

Jour.nr.:

Click here to enter

text.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvorledes de svenske regler for prioritering og finansiering af arkæologiske screeninger og udgravninger er udformet sammenlignet med de danske regler, til kulturministeren

Side 2

Den svenske model

Sverige har to administrative niveauer i myndighedsbehandling af arkæologiske

undersøgelser – Rigsantikvarembätet og Länsstyrelserne.

Det bemærkes fra Rigsantikvaren i Stockholm, at 2011 er det seneste år,

hvorfra der findes statistiske oplysninger over den arkæologiske virksomhed.

Rigsantikvarembätet er den centrale statslige myndighed, der varetager

lovgivning, forordninger, forskrifter og vejledninger, og som kan påklage

afgørelser taget af Länsstyrelserne.

21 regionale myndigheder (Länsstyrelser) hver med en arkæologisk enhed,

som træffer afgørelser bl.a. i forbindelse med udbud. Länsstyrelserne modtager

byggesagerne og vurderer, om der kan gives dispensation til eventuelt at

udgrave de automatisk fredede fortidsminder. Länsstyrelserne afgør endvidere,

om en sag vil få et budget på over eller under tærskelværdien for udbud

(888.000 S. Kr. i 2014). De sager der ligger over sender Styrelserne i udbud og

behandler indkomne bud. Styrelserne udarbejder faglige og praktiske

rapporter. Dette mellemliggende niveau med Länsstyrelser (regioner) i den

svenske praksis bruges hverken i Danmark eller i Norge. Länsstyrelsernes

opgaver varetages i Danmark af Slots- & Kulturstyrelsen og de 27

kulturhistoriske museer.

Følgende kan i Sverige varetage undersøgelserne:



27 regionale eller kommunale museer (svarende til Danmark)

1 statslige aktør (Rigsantikvaren) med 4 lokalkontorer

17 private arkæologiske virksomheder.

Der blev foretaget arkæologiske undersøgelser i Sverige i 2010 og 2011 for

henholdsvis 398,2 mio. sv. Kr. og 327,1 mio. sv. Kr.

De tilsvarende tal for Danmark er 160,8 mio. d.kr (208 mio. sv.kr.) og 188,6

mio. d.kr. (243 mio. sv.kr).

I 2010 var 32 % af de svenske undersøgelser i udbud og 2011 36 %.

Den svenske model set ift. Danmark

Antallet af bygherre betalte undersøgelser i Sverige og i Danmark var i 2011

helholdsvis 1075 og 783.

Vælger man den svenske model for udbud i Danmark, og sætter grænsen for

udbud som i Sverige, vil det berøre ca. 10 % af de arkæologiske

undersøgelser. De resterende 90 % af undersøgelserne ville skulle foretages

efter de hidtidige principper.

Det svenske omkostningsniveau er generelt højere, idet man allerede i 2011

havde 36 % sager over 888.000 s.kr.

Side 3

I Sverige er forundersøgelser (de undersøgelser der foretages med henblik på

at opnå viden om fortidsmindets udstrækning, alder, væsentlighed mv.) og de

egentlige undersøgelser adskilt, så det kan være to forskellige aktører, der

agerer på én og samme lokalitet. Efter en forundersøgelse udarbejdes en

rapport af Länsstyrelsen og sagen sendes i udbud, hvis budgettet ligger over

tærskelværdien. Når der er truffet en endelig afgørelse i sagen eller en

domsfældelse i tilfælde af klage, vil det således ofte være en ny aktør, der skal

foretage selve undersøgelsen. Det oplyses, at der er en gennemsnitlig

venteperiode på ca. �½ år mellem forundersøgelse og undersøgelse. Hvilket

skyldes udbudsprocessen. I den tilsvarende danske proces kan man gå fra

forundersøgelse til undersøgelse med en mellemliggende

godkendelsesprocedure med svarfrist på 14 dage i SLKS.

Der klages ofte over selve udbudsrunden i Sverige. Påklager er andre

arkæologiske foretagender. Det er Länsstyrelserne der modtager klagerne. På

en forespørgsel om klager ved udbud svarer Rigsantikvaren i Stockholm:

När

det blir ett överklagande av ett anbudsförfarande så går det inte att gå vidare

med de arkeologiska undersökningarna (och inte heller med byggprojektet)

förrän domen kommer från domstolen. Det blir en fördröjning av byggprojektet

(ofta på kring ett halvår). Detta uppfattar byggherrar som en risk och de kan

därför vara negativa till anbudsförfaranden.

I Danmark udgør de fakturerede omkostninger for undersøgelserne

gennemsnitligt 2/3 af det af Slots- og Kulturstyrelsen godkendte budget.

Denne reduktion sker på grundlag af prioritering af væsentlig og ikke-

væsentlige fortidsminder undervejs i undersøgelsesprocessen. Rigsantikvaren i

Sverige oplyser, at det normale er at hele budgettet opbruges.

Slots- og Kulturstyrelsen har anmodet Rigsantikvaren om at tilvejebringe

yderligere oplysninger om hvordan private arkæologiske aktører i Sverige

sikrer data for eftertiden, hvorledes man indleverer fundmaterialet og i hvilken

stand, samt hvem der betaler en evt. efterbearbejdning af data, der ikke

indleveres korrekt og endelig hvordan Länsstyrelserne vurderer videnskabeligt

kvalitetsniveau for private aktører.

Anne Nørgård Jørgensen

Specialkonsulent

Side 4