Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1864669_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 7. marts 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 9. februar 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
88 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om de nuværende regler for arkæologiske
screeninger og udgravninger forud for byggeri sikrer en prioritering af
indsatsen ud fra en faglig vurdering af væsentlighed, herunder
sandsynligheden for at finde væsentlige arkæologiske fund?
Svar:
Jeg har anmodet Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen har i forlængelse
heraf oplyst nedenstående, som jeg kan henholde til mig.
”Slots-
og Kulturstyrelsen kan oplyse, at det er regler i museumslovens kapitel 8, som
er afsættet for foretagelse af screeninger, forundersøgelser og egentlige arkæologiske
undersøgelser. Det er styrelsen, som administrerer reglerne om større forundersøgelser
og egentlige arkæologiske undersøgelser, men det sker i samarbejde med 27 museer
med arkæologisk ansvarsområde. Screeninger og mindre forundersøgelser varetages af
museerne.
Det, som er styrende i forhold til varetagelsen af opgaverne og i sidste ende, om der skal
foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse, er, om der er tale om
væsentlige
fortidsminder,
der bibringer ny viden. Som beskrevet nedenfor, er formålet med
opgaverne, at der fra screeningen til en evt. egentlig arkæologisk undersøgelse, at der
sker en prioritering og vurdering af fortidsminders væsentlighed.
Det er i forhold til varetagelsen af opgaverne også af væsentlig betydning, at forsinkelse
af bygherrernes projekter i størst muligt omfang undgås.
Dok. nr. 18/00570-4
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om de nuværende regler for arkæologiske screeninger og udgravninger forud for byggeri sikrer en prioritering af indsatsen ud fra en faglig vurdering af væsentlighed, til kulturministeren
Side 2
Den arkæologiske screening er en arkivalsk kontrol af byggesager på baggrund af den
eksisterende viden om arkæologiske forekomster. Styrelsen kan oplyse, at museerne i
2016 screenede ca. 100.000 bygge- og anlægssager m.m. Ved screening er museernes
vigtigste prioriteringsredskab lokalkendskabet til det forhistoriske kulturlandskab
samt Slots- og Kulturstyrelsens strategier for historiske perioder.
Der foretages forundersøgelser i ca. 0,5 -1 % af de screenede sager. Forundersøgelser er
frivillige for bygherrer og iværksættes ved 1) at museet foreslår bygherre en frivillig
forundersøgelse på baggrund af en begrundet formodning om væsentlige fortidsminder
på arealet, eller 2) ved at bygherre anmoder museet om at foretage en forundersøgelse
med henblik på at frigive området til anlægsarbejde.
Ved en forundersøgelse afdækkes det, om der er fortidsminder på det aktuelle område.
Er det tilfældet, vurderes fortidsmindernes udbredelse, kontekst, bevaringstilstand,
væsentlighed og udsagnværdi, samt om fortidsmindet bringer ny viden. På baggrund af
indstilling fra museet træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der skal
foretages en større forundersøgelse, herunder om budgettets størrelse.
Ca. 1/3 af de gennemførte forundersøgelser fører til egentlige arkæologiske
undersøgelser. Sidstnævnte kan iværksættes, såfremt der findes væsentlige
fortidsminder, og bygherre ønsker arealet frigivet til et byggeprojekt. Inden en
arkæologisk undersøgelse iværksættes, skal styrelsen træffe afgørelse herom, herunder
budgettets størrelse. Styrelsen foretager som nævnt i den forbindelse en vurdering af,
om der er tale om
væsentlige fortidsminder,
der bibringer ny viden. Dvs. om der er
grundlag for at gennemføre en arkæologisk undersøgelse.
Under vejs fra museets screeninger til gennemførelse af forundersøgelser og egentlige
arkæologiske undersøgelser sker der således en vurdering af fortidsmindernes
væsentlighed.
Rigsrevisionen undersøger i øjeblikket administrationen af de bygherrebetalte
arkæologiske undersøgelser, herunder spørgsmålet om prioritering af indsatsen. Slots-
og Kulturstyrelsen er i dialog med Rigsrevisionen, og det forventes, at Rigsrevisionen
afgiver sin beretning inden påske.”
Mette Bock