Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1863928_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 6. februar 2018, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 81 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Analysen vedr. DR’s økonomi, udarbejdet af konsulenthusene KPMG og Struensee &
Co., rejser en række spørgsmål, specielt hvad angår udlægning af DR’s
dramaproduktion. Ministeren bedes svare på følgende spørgsmål til bilag til analysen:
vil ministeren redegøre for, hvorledes det sikres, at DR Mediers indkøb af koncepter
i andre DR afdelinger sker til konkurrencedygtige priser, når selve prissætningen
sker i en ”simuleret forhandlings-/markedssituation”, jf. bilag 1?
er ministeren enig i, at det af DR oplyste beløb på 1.460 mio. kr. er mindre end en
tredjedel af beløbet, der medgår til programindkøb, hvor programmerne er
konkurrenceudsat både indholdsmæssigt, kreativt og prismæssigt, jf. bilag 1?
vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde DR har indgået aftaler i det private
marked, hvor rammerne er mere frie og langvarige, med henblik på af få løst
”langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser, der er centrale for public
service opgaven,” jf. bilag 1?
vil ministeren oplyse, om den i bilag 1, side 3, beskrevne model betyder, at
enkeltprogrammer ikke konkurrenceudsættes mellem interne produktionsenheder
og det eksterne marked?
vil ministeren redegøre for, hvorfor DR’s interne dramaproduktion indebærer
fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama, der er produceret eksternt, jf.
bilag 7.
er ministeren enig i, at stærkt fokus på public service indhold hos DR kræver en
intern dramaproduktion, jf. bilag 7?
er ministeren enig i, at serier med flere på hinanden følgende sæsoner altid kan
produceres billigere af DR Drama end af en ekstern producent, jf. bilag 7?
kan ministeren bekræfte, at såfremt DR Drama udlagde mere af sin produktion, så
ville de eksterne produktionsselskaber ligeledes have eksterne udgifter til
skuespillere, instruktører osv., jf. bilag 7, tabel 7, hvorfor der alt andet lige derved
Dok. nr. 18/00497-2
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 2
ikke er forskel på, om produktionen sker hos DR Drama internt eller hos en ekstern
producent?
vil ministeren oplyse, om det er normalt at anvende ”minutomkostninger pr.
share/vurdering” som sammenligningsgrundlag i forhold til eksterne produktioner,
herunder om det er en international anerkendt vurderingsmetode, jf. KPMG
undersøgelsen side 67?
vil ministeren oplyse den faktiske minutpris på DR Dramas produktioner
sammenholdt med den faktiske minutpris på sammenlignelige produktioner, jf.
KPMG undersøgelsen side 67?
vil ministeren oplyse, om de i bilag 10 angivne minutprisintervaller baserer sig på
budgetter eller regnskaber for programmerne?
vil ministeren oplyse, hvilke tal og undersøgelser der ligger til grund for følgende
bemærkning i bilag 14: “... da der ikke er fundet indikationer
på, at eksterne
produktioner skulle være billigere end interne”?
vil ministeren oplyse, hvilke tal og undersøgelser der ligger til grund for
konklusionen om, at ”markedsprisen for leje af studier, udstyr og andre faciliteter
forventes at være højere
end DR’s nuværende omkostninger hertil”, såfremt DR’s
dramaproduktioner udlægges, jf. bilag 14?
vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for og hvorfor det i bilag 14
konkluderes om markedsprisen for eksternt produceret drama med samme kvalitet
som
i dag, at ”DR har ikke forudsætninger for at lave konkrete skøn for denne
markedspris”, når DR samtidig i dag får eksternt produceret drama som f.eks.
Broen?
vil ministeren redegøre for, hvorfor det i bilag 14 konkluderes, at internt produceret
drama har en bedre og længere udviklingsfase end eksternt produceret drama, når
det samtidig konkluderes, at udviklingsfasen hos DR typisk inkluderer en eller få
personer, hvorfor meromkostningen er begrænset, og ville det samme så ikke være
tilfældet med eksternt produceret drama?
vil ministeren uddybe, hvorfor en fuld udlægning af dramaproduktionen i DR vil
vanskeliggøre samarbejdet om styrket nordisk drama med de øvrige nordiske public
service broadcastere, herunder om de øvrige nordiske broadcastere ser ens på dette?
vil ministeren oplyse, hvad der er indeholdt i tallene i bilag 23, tabel 2?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af visse af de nævnte punkter indhentet en udtalelse fra
DR, som refereres nedenfor. Jeg kan i det hele henholde mig til det af DR oplyste.
(1) vil ministeren redegøre for, hvorledes det sikres, at DR Mediers indkøb af koncepter i
andre DR afdelinger sker til konkurrencedygtige priser, når selve prissætningen sker i en
”simuleret forhandlings-/markedssituation”, jf. bilag 1?
DR oplyser følgende:
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 3
"Som det fremgår af bilag 1 fastlægges indhold og økonomi for DR’s internt producerede
programmer efter en forhandling mellem DR Medier
–
som varetager
programbestillingen
– og DR’s indholdsproducerende områder. Udtrykket ”simuleret”
dækker i den sammenhæng over, at der er tale om en forhandling mellem interne
aktører i DR og ikke mellem DR og en ekstern aktør.
I nogle tilfælde udbydes et program i konkurrence mellem DR’s indholdsproducerende
områder og/eller det eksterne marked. I andre tilfælde er der på forhånd taget stilling
til, om et givent program skal produceres eksternt eller internt, og hvilket af DR’s
indholdsproducerende områder, der i givet fald bedst vurderes at kunne løfte opgaven.
Det kan fx være, når producenter kommer med forslaget til et program.
DR arbejder på en række måder på at sikre konkurrencedygtige priser på de interne
produktioner. Som det ligeledes fremgår af bilag 1, er der i forbindelse med den interne
programproduktion mulighed for budgetopfølgning på enkeltprogrammer, mulighed for
hensigtsmæssig disponering af mindreforbrug på tværs af DR, mulighed for at forudse
og undgå eventuelt merforbrug, mulighed for benchmarks mellem programmer over tid
og til dels med det private marked og mulighed for gennemførelse af målrettede
effektiviseringer, hvilket samlet set medvirker til at sikre, at licensmidlerne bruges
hensigtsmæssigt og effektivt og medvirker til at holde omkostningerne nede. Derudover
styres DR’s interne omkostninger helt grundlæggende ved at sikre
lave lønstigninger i
overenskomstforhandlinger, omkostningseffektive indkøb til produktionerne gennem
konkurrenceudsættelse og løbende optimering af interne produktionsprocesser,
workflows mv."
(2) er ministeren enig i, at det af DR oplyste beløb på 1.460 mio. kr. er mindre end en
tredjedel af beløbet, der medgår til programindkøb, hvor programmerne er
konkurrenceudsat både indholdsmæssigt, kreativt og prismæssigt, jf. bilag 1?
DR oplyser følgende:
"DR’s brug af det eksterne mediemarked fordeler sig
som angivet i tabel 1.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
1863928_0004.png
Side 4
TABEL 1:
DR’S BRUG AF DET EKSTERNE
MEDIEMARKED (2016)
Mio. kr.
Udlægning af produktion
Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr mv.
Rettigheder
Fremmedfilm
Filmstøtte mv.
Freelancere og medvirkende
I alt
2016
344
130
402
162
52
370
1.460
DR er forpligtet til at udlægge produktion til uafhængige producenter for 300 mio. kr. i
gennemsnit pr. år, jf. public service-kontrakten. Udlægning af produktionsfaciliteter
kan indgå i opfyldelsen af udlægningskravet med op til 60 mio. kr. Udlægningen af
produktion og produktionsfaciliteter på hhv. 344 mio. kr. og 130 mio. kr. i 2016 ligger
således væsentligt
højere end det fastsatte krav og udgjorde ca. 32 pct. af DR’s samlede
brug af det eksterne mediemarked i 2016 jf. tabel 1. DR bemærker, at samtlige 1.460
mio. kr., som DR anvender i det private mediemarked, dækker produkter og ydelser
købt på markedsvilkår, hvor der finder konkurrence sted. De forskellige poster i
tabellen er beskrevet og uddybet i analysens bilag 23."
(3) vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde DR har indgået aftaler i det private
marked, hvor rammerne er mere frie og langvarige, med henblik på af få løst
”langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser, der er centrale for public
service opgaven,” jf. bilag 1?
DR oplyser følgende:
"Den sætning, der henvises til, refererer til bl.a. nyhedsområdet, drama og fiktion,
ensembler, den undersøgende journalistik og dokumentarer mv., hvor der er behov for
at produktionen sker inden for relativt kendte og faste rammer. Det fremgår af bilag 1.
På disse områder sker produktionen overvejende internt i DR.
På fx dramaområdet, hvor hovedparten af det tv-drama, der sendes i primetime på
DR1, er produceret internt, har DR valgt at opbygge en specialiseret
dramaproduktionsenhed. De mere faste rammer understøtter her bl.a. det forhold, at
dramaproduktioner typisk strækker sig over længere tid. På nyhedsområdet har DR
ligeledes valgt en intern produktion også af hensyn til DR’s troværdighed og
uafhængighed og behovet for at kunne udkomme meget regelmæssigt og stabilt med
stor leverancesikkerhed.
Programproduktionen i DR planlægges ud fra en årlig publiceringsplan, og
produktionerne varetages af både DR’s indholdsområder og af private, eksterne
producenter. Denne tilgang sikrer bl.a. fleksibilitet til løbende at tilpasse
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 5
programporteføljen, mangfoldighed i udbud og udtryk og mulighed for at vælge de
bedste og mest originale ideer og historier."
(4) vil ministeren oplyse, om den i bilag 1, side 3, beskrevne model betyder, at
enkeltprogrammer ikke konkurrenceudsættes mellem interne produktionsenheder og det
eksterne marked?
DR oplyser følgende:
"Der henvises til svaret på punkt 1."
(5) vil ministeren redegøre for, hvorfor DR’s interne dramaproduktion indebærer
fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama, der er produceret eksternt, jf. bilag
7.
DR oplyser følgende:
"Det fremgår af bilag 7 og 14, at DR, når DR producerer tv-drama internt, har fuld
indflydelse på hvordan en given dramaproduktion finansieres og af hvem. Dermed har
DR også fuld indflydelse på hvem, der erhverver hvilke visningsrettigheder.
Som det ligeledes fremgår af bilag 7 og 14 og af analysen fra KPMG og Struensee & Co.
side 64 vil DR alt andet lige, såfremt al dramaproduktion varetages af eksterne
producenter, have mindre kontrol over den eksterne finansiering, som eksterne
producenter forventeligt vil indhente i forbindelse med produktionen, og dennes
betydning for fordelingen af visningsrettigheder. Ekstern medfinansiering sker netop
typisk mod erhvervelse af visningsrettigheder. Hvilke rettigheder DR kan opnå i en
situation, hvor alt tv-drama produceres eksternt, vil bero på en konkret forhandling, jf.
analysen fra KPMG og Struensee & Co."
(6) er ministeren enig i, at stærkt fokus på public service indhold hos DR kræver en
intern dramaproduktion, jf. bilag 7?
Den korrekte sætning i bilag 7 er som følger: "DR har en intern dramaproduktion med
DR Drama som omdrejningspunkt. Dette understøtter og muliggør bl.a.: (…) et stærkt
fokus på public service-indhold i et marked, hvor der mange steder er fokus på mere
kommercielt indhold."
Bilag 7 er udtryk for DR's redegørelse for DR's dramaproduktion og de valg, der i den
forbindelse er taget internt i DR vedrørende denne organisering. Jeg har ikke
bemærkninger til DR's begrundelse for at have en intern dramaproduktion.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 6
De fremtidige rammer for DR afhænger af de kommende forhandlinger om en ny
medieaftale. Regeringen kommer ikke med politiske udmeldinger, før der foreligger et
samlet udspil.
(7) er ministeren enig i, at serier med flere på hinanden følgende sæsoner altid kan
produceres billigere af DR Drama end en ekstern producent, jf. bilag 7?
Den korrekte sætning i bilag 7 er som følger: "DR har en intern dramaproduktion med
DR Drama som omdrejningspunkt.
Dette understøtter og muliggør bl.a. (…)
planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner, hvilket gør produktionerne
billigere, da første sæson typisk kræver flest udviklingsressourcer ifm. udvikling og
opstart."
Bilag 7 er udtryk for DR's redegørelse for DR's dramaproduktion og de valg, der i den
forbindelse er taget internt i DR vedrørende denne organisering. Jeg har ikke
bemærkninger til DR's begrundelse for at have intern dramaproduktion.
De fremtidige rammer for DR afhænger af de kommende forhandlinger om en ny
medieaftale. Regeringen kommer ikke med politiske udmeldinger, før der foreligger et
samlet udspil.
(8) kan ministeren bekræfte, at såfremt DR Drama udlagde mere af sin produktion, så
ville de eksterne produktionsselskaber ligeledes have eksterne udgifter til skuespillere,
instruktører osv., jf. bilag 7, tabel 7, hvorfor der alt andet lige derved ikke er forskel på,
om produktionen sker hos DR Drama internt eller hos en ekstern producent?
DR oplyser følgende:
"Det fremgår af bilag 7 og 14, at 74 pct. af DR Dramas omkostninger til tv-drama
disponeres i markedet som betalinger til skuespillere, produktionsmedarbejdere og
instruktører mv. Såfremt DR’s tv-dramaproduktion
udlægges helt, vil eksterne
producenter forventeligt også skulle indkøbe tilsvarende ydelser. Det afhænger dog
naturligvis af, hvordan en given producent måtte vælge at organisere sig.
Det fremgår af analysen af KPMG og Struensee & Co., at en udskillelse af
dramaproduktionen fra DR til eksterne producenter samlet set vil indebære, at de
samlede nettoomkostninger til tv-dramaproduktion vil stige med op til ca. 29 mio. kr."
(9) vil ministeren oplyse, om det er normalt at anvende "minutomkostninger pr.
share/vurdering" som sammenligningsgrundlag i forhold til eksterne produktioner,
herunder om det er en international anerkendt vurderingsmetode, jf. KPMG
undersøgelsen side 67?
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 7
KPMG og Struensee & Co. har i analysen beskrevet metoderne til analyse af de
økonomiske konsekvenser ved udskillelse af DR Dramas produktion af tv-drama. Det
fremgår af analysen, at der dels er foretaget en top-down analyse, hvor
minutomkostninger pr. share samt vurdering sammenlignes for produktioner,
produceret af DR Drama og i markedet. Dels foretages en bottom-up analyse, hvor de
enkelte omkostningskategorier samt indtægtskilder sammenlignes for udvalgte
produktioner, produceret af DR Drama og i markedet. Det er bemærket, at der er en
række forbehold behæftet med analysen.
Jeg kan ikke redegøre nærmere for de af konsulenterne valgte metoder til analyse af de
økonomiske konsekvenser ved udskillelse af DR Dramas produktion af tv-drama, og jeg
har derfor heller ikke bemærkninger til de metodiske valg, der er taget i processen. Jeg
har noteret mig analysens resultater.
(10) vil ministeren oplyse den faktiske minutpris på DR Dramas produktioner
sammenholdt med den faktiske minutpris på sammenlignelige produktioner, jf. KPMG
undersøgelsen side 67?
Jeg har valgt at stille analysen af DR's økonomi til rådighed for alle, således at alle har
det samme faktuelle udgangspunkt forud for de kommende forhandlinger om en ny
medieaftale. Ministeriet er ikke i besiddelse af det bagvedliggende datagrundlag, der
ligger til grund for analysen.
(11) vil ministeren oplyse, om de i bilag 10 angivne minutprisintervaller baserer sig på
budgetter eller regnskaber for programmerne?
DR oplyser følgende:
"De i bilag 10 angivne minutprisintervaller baserer sig på budgetter."
(12) vil ministeren oplyse, hvilke tal og undersøgelser der ligger til grund for følgende
bemærkning i bilag 14: “... da der ikke er fundet indikationer på, at eksterne
produktioner skulle være billigere end interne”?
DR oplyser følgende:
"Den sætning, der henvises til, er en sammenfatning og gengivelse af analysen fra
KPMG og Struensee & Co., som DR henholder sig til, og som konkluderer, at DR har
lavere omkostninger til studier og faciliteter end markedet, omtrent samme
omkostninger til freelancere mv., og højere omkostninger til funktioner, som vurderes
at være afgørende for kvaliteten. Samlet set konkluderer KPMG og Struensee & Co., at
såfremt tv-dramaproduktionen udskilles fra DR, vil det indebære, at de samlede
nettoomkostninger til tv-drama vil stige med op til ca. 29 mio. kr."
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 8
(13) vil ministeren oplyse, hvilke tal og undersøgelser der ligger til grund for
konklusionen om, at ”markedsprisen for leje af studier, udstyr og andre faciliteter
forventes at være højere end DR’s nuværende omkostninger hertil”, såfremt DR’s
dramaproduktioner udlægges, jf. bilag 14?
DR oplyser følgende:
"Den sætning, der henvises til, er en sammenfatning og gengivelse af analysen fra
KPMG og Struensee & Co., som DR henholder sig til, hvoraf det fremgår, at DR’s
omkostninger til studier og faciliteter i gennemsnit er 64 pct. lavere en markedets."
(14) vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for og hvorfor det i bilag 14
konkluderes om markedsprisen for eksternt produceret drama med samme kvalitet som i
dag, at ”DR har ikke forudsætninger for at lave konkrete skøn for denne markedspris”,
når DR samtidig i dag får eksternt produceret drama som f.eks. Broen?
DR oplyser følgende:
"Det fremgår af Kulturministeriets opdrag til DR (bilag 28), at DR skal analysere og
vurdere de økonomiske konsekvenser for DR ved en udskillelse af dramaproduktionen i
DR. Som det fremgår af bilag 14, har DR ikke forudsætninger for at skønne over
konsekvenserne for markedet herunder for den pris, DR vil skulle betale for
dramaproduktioner af en given type, kvalitet mv. i et tilfælde, hvor DR skal købe alt tv-
drama, og ikke kun en enkelt serie, som fx Broen, i markedet. Denne del af analysen
har KPMG og Struensee & Co. eksplicit fået i opdrag at løse, og det er dette forhold, DR
forholder sig til i bilag 14. KPMG og Struensee & Co. konkluderer, at en udlægning af
tv-dramaproduktionen i DR vil indebære, at de samlede nettoomkostninger til tv-drama
vil stige med op til ca. 29 mio. kr."
(15) vil ministeren redegøre for, hvorfor det i bilag 14 konkluderes, at internt produceret
drama har en bedre og længere udviklingsfase end eksternt produceret drama, når det
samtidig konkluderes, at udviklingsfasen hos DR typisk inkluderer en eller få personer,
hvorfor meromkostningen er begrænset, og ville det samme så ikke være tilfældet med
eksternt produceret drama?
DR oplyser følgende:
"I bilag 14, side 10 opremses en række forhold, som DR understøtter ved at have en
intern dramaproduktion. Herunder fremgår det, at ”i DR Drama bruges der typisk mere
tid på udviklingsfasen (udvikle koncepter, manuskripter mv.) end hvad der er tilfældet i
andre produktionsmiljøer, hvor der typisk vil være fokus på hurtigt at påbegynde
optagelser, fordi udvikling kræver ressourcer. Udviklingsfasen inkluderer typisk en
eller få personer, hvorfor meromkostningen er begrænset.”
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 9
Som det fremgår, er udviklingsfasen i DR kendetegnet ved, at der kan afsættes lang tid
til at udvikle koncepter og manuskripter. Det er således ikke alene et spørgsmål om
omkostningen hertil. En grundig udviklingsfase understøtter efterfølgende en mere
effektiv produktion. Derudover fremhæves erfaring og fagligt miljø, synergier og
muligheden for langsigtet planlægning mv. som eksempler, der understøtter bl.a. en høj
kvalitet."
(16) vil ministeren uddybe, hvorfor en fuld udlægning af dramaproduktionen i DR vil
vanskeliggøre samarbejdet om styrket nordisk drama med de øvrige nordiske public
service broadcastere, herunder om de øvrige nordiske broadcastere ser ens på dette?
DR oplyser følgende:
"Såfremt DRs drama produceres af eksterne producenter, ville DR skulle forhandle sig
frem til og betale for egne udnyttelsesrettigheder. For at kunne leve op til vilkårene i
det nordiske dramasamarbejde vil DR derudover skulle sikre sig, at de andre nordiske
public service broadcastere får samme muligheder. Under en sådan forhandling vil den
eksterne producent tage højde for de udnyttelsesrettigheder fx visningsrettigheder og
remakerettigheder, som den eksterne producent kan sælge til andre.
Der er således ikke samme sikkerhed for, at DR og de andre nordiske broadcastere vil
kunne erhverve de ønskede udnyttelsesrettigheder, hvilket vil gøre det sværere for DR
at indgå i det nordiske dramasamarbejde.
Yderligere vil DR, såfremt al dramaproduktion varetages af eksterne producenter, have
mindre kontrol over den eksterne finansiering, som eksterne producenter forventeligt
vil indhente i forbindelse med produktionen, og dennes betydning for fordelingen af
udnyttelsesrettigheder
–
herunder de rettigheder som ligger til grund for det nordiske
dramasamarbejde.
I en situation, hvor DR selv producerer sine dramaproduktioner, kan DR derimod selv
bestemme, hvordan produktionerne skal udnyttes. DR kan derfor prioritere, at
dramaproduktionerne i første omgang skal være tilgængelige via de nordiske public
service-broadcastere til glæde for den nordiske befolkning og for udviklingen af nordisk
drama.
DR kan yderligere oplyse, at spørgsmålet om organiseringen og finansieringen af de
enkeltes landes dramaproduktioner ikke er en del af det nordiske dramasamarbejde. De
nordiske broadcastere, der medvirker i samarbejdet, har forskellige strategier og har
deres egne aftaler med rettighedshavere. Det er således ikke en forudsætning for at
deltage i samarbejdet, at de enkelte landes dramaproduktioner organiseres på en
bestemt måde.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om DR’s dramaproduktion, til kulturministeren
Side 10
DR har ikke foranstaltet en rundspørge blandt de nordiske public service-broadcastere
angående deres holdning til konsekvenser for det det nordiske dramasamarbejde ved
fuld udlægning af dramaproduktion."
(17) vil ministeren oplyse, hvad der er indeholdt i tallene i bilag 23, tabel 2?
DR oplyser følgende:
"Tabel 2 i bilag 23 indeholder en opgørelsen af programmidler, der er udlagt til
markedet som hhv. programproduktioner og produktionsfaciliteter. Opgørelsen af
produktioner på 344 mio. kr. indeholder således en samlet opgørelse af DR’s
omkostninger til programmer produceret til DR af eksterne producenter i 2016.
Opgørelsen af produktionsfaciliteter på 1230 mio. kr. indeholder en samlet opgørelse af
DR’s omkostninger
til produktionsfaciliteter som fx leje af udstyr og særlige
studiefaciliteter uden for DR Byen, scenografiomkostninger mv. indkøbt i markedet i
2016. Opgørelsen af produktion og produktionsfaciliteter fremgår ligeledes af tabel 4 i
DR’s årsrapport for 2016 og på side 53 i DR’s public service-redegørelse
for 2016.
Opgørelsen er udarbejdet efter den anvisning, der fremgår af public service-
kontrakten."
Mette Bock