Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1862933_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. marts 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 1. februar 2018, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 73 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af ministerens svar på KUU alm. del
spørgsmål 14, at sociale medier som
YouTube, Facebook m.m. ikke betaler DR for det indhold, DR stiller til rådighed.
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ministeren finder det rimeligt, at DR behandler alle
platforme ens, og dermed stiller samme indhold til rådighed for andre aktører end
Facebook YouTube, Twitter og Instagram på det danske marked.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR. DR oplyser følgende:
”DR distribuerer ikke hele
udsendelser eller fulde artikler på de sociale medier, og DR
producerer i begrænset omfang indhold, der kun udkommer på de sociale medier, og her
er der tale om formater af kort varighed, typisk under fem minutter og typisk inden for
nyheder, aktualitet og satire.
Som redegjort for i KUU alm. del - spørgsmål 14 bruger DR primært de sociale medier
til at gøre opmærksom på udsendelser og artikler fra DR, større temaer og lignende.
Hermed kan DR gøre opmærksom på public service-tilbud til især en yngre målgruppe,
som ikke nødvendigvis af sig selv opsøger DR’s public service-tilbud
på tv, radio og web.
Idet formålet med DR’s anvendelse af disse indholdselementer på sociale medier er at
gøre opmærksom på andet DR-indhold, adskiller det sig dermed grundlæggende fra det
formål, som andre aktører ville have med deres eventuelle anvendelse af samme
indhold.
DR finder det således grundlæggende forkert at sidestille DR’s tilrådighedsstillelse af
indhold på sociale medier
– som sker på DR’s egne profiler på de
pågældende medier
samt karakteren af dette indhold med tredjeparters selvstændige tilrådighedsstillelse af
DR’s indhold.”
Dok. nr. 18/00443-5
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvorvidt ministeren finder det rimeligt, at DR behandler alle platforme ens, og dermed stiller samme indhold til rådighed for andre aktører end Facebook, YouTube, Twitter og Instagram på det danske marked, til kulturministeren
Side 2
Jeg kan henholde mig til det af DR oplyste.
Mette Bock