Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
17. januar 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 4. januar 2018, efter ønske fra Rasmus Nordqvist
(ALT), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 57 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål 183 (KUU alm del 2016/17)
bedes ministeren redegøre for den tværministerielle gruppes arbejde og konklusioner
for så vidt angår et eventuelt frasalg af Vestindisk Pakhus i København,
samt om ministeren mener, at Vestindisk Pakhus har en særlig kulturhistorisk
værdi?
Svar:
Jeg kan oplyse, at den nedsatte tværministerielle arbejdsgruppe endnu ikke har
afsluttet arbejdet. Det forventes, at arbejdsgruppens redegørelse foreligger inden
udgangen af 1. halvår 2018. Der er således endnu ikke taget stilling til et eventuelt
frasalg af Vestindisk Pakhus.
Vestindisk Pakhus er et af de mest markante vidnesbyrd om Danmarks historie som
kolonimagt og søfartsnation, og jeg mener, at bygningen rummer betydelig
kulturhistorisk værdi, hvilken netop sikres gennem bygningens status som fredet.
Pakhuset er tegnet af arkitekt og hofbygmester C.F. Harsdorff og opført ca. 1780 for
Vestindisk Handelsselskab, som benyttede pakhusets store lagerrum til at opbevare
varer som kaffe, sukker, rom og tobak fra selskabets togter til De Vestindiske Øer.
Mette Bock
Dok. nr.
18/00060-2