Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
22. januar 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 4. januar 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 56 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kulturministeren bedes, jf. medieomtale på DR.dk/nyheder/kultur henholdsvis
den 20. februar, 25. april og 24. november 2017, indhente en redegørelse fra
Det Kongelige Teater vedr. aftalen mellem teatret og Copenhagen Phil om at
medvirke ved 2017-udgaven af Nøddeknækkeren. Heri bedes der redegjort
for:
–
baggrunden for aftalen med orkestret, når Det Kgl. Kapel selv havde mulighed
for at spille til forestillingerne
–
prisen for orkestrets medvirken, herunder om det er korrekt at der med aftalen
med Copenhagen Phil er betalt 4-5 gange så stort et beløb, som hvis
Det Kgl. Kapel selv havde løst opgaven.
Endelig bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeriet har været inddraget
i sagen, og hvordan ministeren stiller sig til redegørelsen fra Det Kgl. Teater.
Svar:
Jeg har modtaget den ønskede redegørelse fra Det Kongelige Teater.
Om baggrunden for at indgå en aftale med Copenhagen Phil om at medvirke ved 2017-
udgaven af Nøddeknækkeren skriver teatret:
"Det
Kgl. Teater har en ambition om hele tiden at kunne præsentere et varieret repertoire,
der samtidig imødekommer publikums sæsonbetingede interesse, herunder at kunne
præsentere forestillinger i både Operaen og på Gl. Scene i november-december måned.
I forbindelse med en større besparelsesrunde foranlediget af 4-årsaftalen for perioden
2016-19 blev følgende strategi besluttet i teatrets direktion i efteråret 2015 for netop at
imødekomme ovenstående problemstilling:
Dok. nr. 18/00056-5