Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1844090_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
12. januar 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 15. december 2017, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 54 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes anmode DR om at redegøre for, om der findes andre eksempler
indenfor det seneste halve år, hvor der er blevet grebet ind oppefra for at forhindre
medvirken i programmer af personer med tilknytning til Enhedslisten eller forhindre
DR-medarbejderes deltagelse i møder arrangeret af Enhedslisten.
Svar:
Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af besvarelsen været i dialog med DR.
DR har i den
forbindelse henvist til DR’s status som selvstændig offentlig institution, jf.
svar på KUU alm. del spørgsmål 53.
DR har i forlængelse heraf henvist til, at såfremt DR kan blive pålagt at levere
redegørelser for redaktionelle forhold, ville det uafhængighedsprincip, som stadfæstes i
loven, og som garanterer armlængdeforholdet mellem DR og lovgiver, blive tilsidesat.
DR kan således ikke efterkomme den af spørgeren ønskede redegørelse.
DR har supplerende bemærket, at såfremt der med ”deltagelse i møder”
henvises til
DR-medarbejderes deltagelse i politiske møder som privatpersoner, skal det for en god
ordens skyld understreges, at DR-medarbejdere som privatpersoner ikke er pålagt
nogen indskrænkninger af deres grundlovssikrede rettigheder og derfor naturligvis kan
deltage i alle former for politiske møder.
Mette Bock
Dok. nr. 17/04306-3