KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om tegneundervisning på Kunstakademiets billedkunstskoler, til kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Vedrørende tegning på Kunstakademiets Billedkunstskoler

Spørgsmål 52

(Ministeren bedes gøre rede for, om det er rigtigt, at "(...) der har mig bekendt

ikke været tegneundervisning på Kunstakademiets billedkunstskoler de sidste

37 år", sådan som Asbjørn Jakobsen fra Den Klassiske Tegneskole skriver i

et brev til kulturordførerne, jf. KUU alm. del

–

bilag 66.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).

Svar bedes)

Asbjørn Jakobsen fra Den Klassiske Tegneskole hævder i et brev sendt til blandt

andet Kulturminister, medlemmer af Folketingets Kulturudvalg samt rektorer fra hen-

holdsvis Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Arkitektur og Design-

skole (to institutioner), at der ikke har været tegneundervisning på Kunstakademiet i

de sidste 37 år.

Hvornår tegneundervisning som obligatorisk kategori blev afskaffet på Kunstakade-

miets Billedkunstskoler står hen i det uvisse, men det er rigtigt, at der ikke har været

obligatorisk tegneundervisning som introduktionsforløb og i det hele taget siden

1980’erne.

Det betyder dog ikke, at tegneundervisning har været totalt fraværende og det er det

heller ikke i dag. I de forløbne år har der været forskellige gæstelærere, der har taget

sig af tegneundervisningen. Blandt andet den kinesiske kunstner Tong Wang og tidli-

gere malerprofessor Anette Abrahamsson.

Asbjørn Jakobsen skriver følgende:

På Kunstakademiets billedkunstskoler anses tegning ikke for at være et grundlæggen-

de medie. Det er blevet idealiseret at bryde med normerne, som en undervisnings-

form, og der ses bort fra de færdigheder, både praktisk og intellektuelt, som samfun-

det er bygget på.

Billedkunstskolerne står i dag tilbage med grene uden en stamme (læs: substans). Det

er talent, der har ansvar for egen læring uden faglig forberedelse og en bred akade-

misk ballast.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om tegneundervisning på Kunstakademiets billedkunstskoler, til kulturministeren

Hertil kan svares:

Det er rigtigt, at tegning ikke anses for at være et grundlæggende medie i forhold til

samtidskunsten. I dag er mange forskellige teknikker trådt i stedet for tegning og sam-

tidskunsten fordrer kendskab til mange forskellige materialer og teknikker. Derfor er

det ikke hensigtsmæssigt at favorisere tegning som et grundlæggende medie. Sam-

tidskunsten indeholder ud over maleriet, skulpturen og grafikken mange andre typer

af kunst, fra konceptualisme til video og filmkunst foruden nye digitale medier som

internettet (f.eks. programmering) , nye 3D teknikker og andre computerbaserede

teknikker, der er centralt for samtidskunsten, og hvor det at kunne tegne i hånden

ikke er en grundlæggende præmis.

I tilrettelæggelsen af billedkunststudiet lægges der vægt på, at de studerende uddan-

nes til det kunstmarked, der er, både privat (økonomisk) og institutionelt og her er

tegning ikke specielt i fokus. Det vægtes også, at de studerende opnår færdigheder i

for samtiden relevante kunstneriske teknikker. Der ses således på ingen måde bort

fra færdigheder, hverken praktisk eller intellektuelt, som er relevante for samfundet.

Jeg vil mene, at når det anføres, at samfundet er bygget på bestemte færdigheder, så

er det vel til diskussion, om tegning netop er en af de færdigheder samfundet er byg-

get på. Selvfølgelig spiller tegning en meget stor rolle i næsten enhver kulturs kultur-

arv og det skal på ingen måder underkendes. Men tegningens rolle er i dag en gan-

ske anden i forhold til samtidskunsten end den var for 100 år siden. Det vil være for

omfattende at opridse det 20. århundrede kunsthistorie og hvordan kunstens udvik-

ling har givet tegning en sekundær rolle som kunstnerisk færdighed, men ikke desto

mindre forholder det sig sådan, må jeg konstatere. Billedkunstuddannelsen er desu-

den heller ikke en uddannelse med det primære formål at bevare. Det er netop en

uddannelse med det primære formål at skabe nyt.

På Billedkunstskolerne har vi de seneste år

desuden erfaret, at den unge ”netgenera-

tion” er meget optaget af materielle teknikker, som fylder en stor del i vores undervis-

ning, blandt andet på Billedkunstskolernes laboratorier, som pt. trives bedre, end de

har gjort længe. Vi har specialiserede laboratorier for grafiske teknikker, skulpturelle

teknikker (fra klassisk modellering til 3D print) og foto og film (ligeledes fra analoge til

digitale teknikker) og Billedkunstskolerne værner om disse tekniske læringsrum og

undervisningen i disse teknikker, og har netop prioriteret disse områder i vores nyeste

studieordninger.

At Billedkunstskolerne i dag står tilbage som ”grene uden stamme” (altså uden sub-

stans) må stå for Asbjørn Jakobsens egen regning. Det mener jeg selvfølgelig på

ingen måde man kan sige, med mindre man mener, at selve substansen ligger i teg-

neundervisningen. Efter min bedste overbevisning er her masser af substans og også

masser af stammer inden for forskellige tekniske og intellektuelle områder.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om tegneundervisning på Kunstakademiets billedkunstskoler, til kulturministeren

Kunstakademiets Billedkunstskolers curriculum har hidtil været reguleret af skolen

selv via studienævnet og diskuteret i Skolerådet. Sådan er det stadig. I Danmark fin-

des der ikke en tradition for et statsreguleret curriculum på videregående uddannel-

ser. Pt. arbejder Billedkunstskolerne med en institutionsakkreditering med det formål

at kvalitetssikre vores uddannelsesudbud i forhold til det samfund, vi lever i. Billed-

kunstskolerne arbejder målrettet på at målrette vores uddannelsen mod vores sam-

fund og det arbejdsmarked, der er for billedkunstnere, som i høj grad er defineret af et

privat marked men også den internationale kunstverdens institutioner og markeder.

Billedkunstskolerne har en skærpet bevidsthed om dette marked, og det kan naturlig-

vis godt betyde, at man på sigt genoptager obligatorisk tegneundervisning, hvis teg-

ning som færdighed skulle blive efterspurgt på kunstmarkedet.

Med venlig hilsen

Sanne Kofod Olsen

Rektor