Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1835565_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 6. december 2017, stillet mig følgende spørgsmål, nr.
47 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse,
Hvor store de fynske, kommunale investeringer i filmproduktion er i forhold
til de statslige investeringer via FilmFyn,
Om der er erhvervsvirksomheder, der investerer i fynske filmproduktioner,
og i så fald i hvilket omfang, samt
Hvor mange arbejdspladser, både direkte og indirekte, som de fynske
filmproduktioner skaber på Fyn?
Svar:
FilmFyn er et delvist kommunalt, delvist privat ejet aktieselskab, som
Kulturministeriet yder tilskud til. Udover oplysninger om den statslige støtte er
Kulturministeriet ikke i besiddelse af de efterspurgte oplysninger for virksomheden.
Mine svar bygger derfor på oplysninger, som FilmFyn har oplyst overfor
Kulturministeriet.
FilmFyns finansiering forventes over 4 år i perioden 2015-18 at udgøre 70,5 mio. kr.
Fordelingen mellem de kommunale og statslige investeringer til film og tv-produktioner
forventes at se således ud:
De fynske kommuner: 41,5 mio. kr.
Kulturregion Fyn (de tidligere amtslige tilskud): 18,8 mio. kr.
Statsmidler fra film- og medieaftalerne overført til FilmFyn via Det Danske
Filminstitut: 9,5 mio. kr.
FilmFyn forventes over 4 år i perioden 2015-18 at investere 47,1 mio. kr. direkte i film-
og tv-produktion svarende til 67% af den samlede finansiering. De resterende 33%
anvendes til en række andre filmaktiviter såsom 18Frames, filmfestivaller og Film
Dok. nr. 17/04168-2
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvor store de fynske, kommunale investeringer i filmproduktion er i forhold til de statslige investeringer via FilmFyn, til kulturministeren
Side 2
Commission Fyn samt drift. Statsmidlerne fra film- og medieaftalerne overført til
FilmFyn via DFI kan kun anvendes til filminvesteringer.
Der er ingen erhvervsvirksomheder, der investerer i fynske filmproduktioner via
FilmFyn.
Analysebureauet Manto har i 2012 udarbejdet rapporten “Effektvurdering og scenarie
-
et
bæredygtigt filmmiljø på Fyn”, hvor det fremgår, at FilmFyn
i perioden 2007-2011
har investeret 36,1 mio. kr. i filmproduktion, hvilket totalt set har resulteret i 78,0
årsværk (49,9 direkte og 28,1 indirekte). Analysebureauet er i øjeblikket ved at
udarbejde en ny effektvurdering af FilmFyn, som forventes at udkomme primo 2018.
Mette Bock