KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd om ministerens indstilling til kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21. november 2017, til kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturministerens talepapir til samråd 15. november 2017 i

Folketingets Kulturudvalg om kultur- og sportsdelen af rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21. november 2017 og

ophavsretspakke II

Ad kultur- og sportsdelen af

rådsmødet

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har

for kultur- og sportsdelens vedkommende fem

punkter. Af disse er der to kulturpunkter og tre

punkter om idræt.

Alle punkter er til orientering.

Jeg henviser til samlenotatet og kan overordnet

nævne, at det estiske formandskab på

rådsmødet har fokus på udveksling af idéer og

erfaringer på kultur- og idrætsområdet.

Dagsordenen er med andre ord ikke tung.

[8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale midler

med fokus på publikumsudvikling]

I forhold til kulturdelen vil jeg med hensyn til

pkt. 8 om rådskonklusioner om fremme af

adgang til kultur gennem digitale midler nævne,

at vi også i Danmark har fokus på at fremme

borgernes adgang til kultur

–

digitalt såvel som

på andre måder.

Dok. nr. 17/02123-24

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd om ministerens indstilling til kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21. november 2017, til kulturministeren

Side 2

Det er vigtigt, at statslige og statsstøttede

kulturinstitutioner arbejder aktivt for at nå

andre og flere grupper, end de gør i dag

–

det

indgår i de rammeaftaler, som institutionerne

har med Kulturministeriet.

Digital teknologi giver muligheder for at nå nye

målgrupper og sammensætte kulturtilbud efter

forskellige publikumsprofiler. Samtidig må vi

ikke glemme de kulturbrugere, der ikke

benytter digitale midler. Eller de borgere som

ønsker at opleve kunsten og kulturen personligt

og direkte på et museum, et teater, et bibliotek

eller andre steder.

[9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa]

Der er videre under pkt. 9 lagt op til en

overordnet debat om kulturens rolle i

opbygningen af sammenhængende samfund i

Europa.

Baggrunden er de udfordringer for enhed og

fællesskab, som de europæiske samfund står

over for som følge af f.eks. migration og øget

mobilitet på tværs af landene.

I Europa er der stor kulturel mangfoldighed,

men samtidig har vi også noget til fælles

–

det

Side 3

gælder ikke mindst en fælles kulturarv og

historie, som knytter os sammen.

For mig er det i en tid med folkevandringer,

flygtningestrømme og kultursammenstød

vigtigere end nogensinde at skabe bevidsthed

om eget ståsted. Det giver en god ballast i

mødet og dialogen med andre.

Her spiller kulturen og kulturpolitikken en

central rolle.

I Danmark binder kulturen os sammen. Gennem

et aktivt foreningsliv, museer, teatre, film,

kulturarrangementer mv.

De muligheder, som kulturen giver for at skabe

identitet, bygge bro og fremme dialog kunne

bringes endnu mere i spil. F.eks. ved i højere

grad at målrette kulturpolitikken mod det, der

ryster os sammen og skaber bredt engagement

med inddragelse af civilsamfundet. Både inden

for et land og på tværs af grænserne.

Et konkret eksempel på en

grænseoverskridende indsats er

kultursamarbejdet mellem Sønderjylland og

Schleswig, hvor der i år er indgået en

kulturaftale. Med udgangspunkt i fælles

Side 4

kulturprojekter har aftalen til formål at fremme

dialogen mellem forskellige kulturer og skabe

rum for kulturmøder og udveksling. Ud over

fælles nye kulturelle oplevelser er der med

aftalen skabt en grobund for at udvikle og

uddybe samarbejdet for en fælles fremtid.

[10. Udkast til konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet

i Rådet, der omhandler træneres rolle i samfundet]

Med hensyn til sportsdelen vil jeg starte med

kort at nævne pkt. 10 om udkast til

konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der

omhandler træneres rolle i samfundet.

Udkastet tager afsæt i, at trænere spiller en

vigtig rolle i samfundet, idet trænere som

positive rollemodeller, kan bibringe motivation

og selvtillid og påvirke idrætsudøvernes

værdier, adfærdsvaner og sociale færdigheder.

I regeringsgrundlaget sættes netop fokus på

vigtigheden af de frivilliges indsats og et stærkt

civilsamfund, og vi kan derfor bakke op

omkring udkastet.

[11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet

om videreudvikling af EU’s strukturerede dialog om sport]

Side 5

I pkt. 11 lægges der med en resolution op til

videreudvikling af EU’s strukturerede dialog

om sport.

EU's strukturerede dialog om sport er en

regelmæssig dialog mellem EU og dets

medlemsstater, repræsentanterne for den

internationale, - navnlig den europæiske -

sportsbevægelse og andre relevante

interessenter på sportsområdet.

Dialogen har til formål at skabe gensidigt

samarbejde og vellykket fastlæggelse og

gennemførelse af sportspolitikker.

I Danmark har vi allerede en god dialog med

vores idrætsorganisationer og institutioner og

andre aktører på idrætsområdet. Og det er i

resolutionen navnlig værd at fremhæve fokus

på at sikre, at dialogen finder sted på alle

niveauer

–

herunder såvel på politisk som på

operationelt niveau.

[12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem

Den Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen]

Jeg kan endelig om pkt. 12 nævne, at

formandskabet har lavet et diskussionsoplæg

om sportens hovedudfordringer i det 21.

århundrede og samarbejde mellem Den

Europæiske Union, regeringer og

Side 6

sportsbevægelsen. Diskussionsoplægget

indeholder tre konkrete indsatsområder: God

forvaltningsskik, integritet og social inklusion.

Idrættens integritet og herunder særligt

bekæmpelsen af matchfixing og doping er en

meget vigtig sag for regeringen og med et klart

grænseoverskridende element. Hvis integriteten

undermineres, undermineres grundlaget for

idrætten.

Jeg har hæftet mig ved, at medlemmer af

Folketinget løbende har spurgt til fremdriften i

forhold til den europæiske matchfixing-

konvention.

Regeringen har skubbet på for at få fremdrift i

forhandlingerne i EU, så vi kan få ratificeret

konventionen. Men der er stadig et land, som er

imod ratifikation, og som lige nu gør, at EU

ikke kan ratificere.

Udfordringen er, at konventionen både

indeholder elementer, hvor EU har eksklusiv

kompetence, og elementer, der er omfattet af

national kompetence. Og regeringens

Side 7

loyalitetsforpligtelse i forhold til EU gør, at

Danmark i udgangspunktet ikke kan ratificere,

før EU også gør det.

Jeg synes, at situationen er uholdbar.

Jeg vil nu forsøge at få det land, der blokerer

for EU’s ratificering, i tale,

for at finde en

løsning sammen.

Og jeg vil forsøge at samle en række

likemindede lande om at lægge yderligere pres

på det pågældende land.

Og hvis sagen ikke rykker i løbet af de

kommende måneder, vil jeg undersøge

mulighederne for at bryde med principperne om

ikke at ratificere før EU.

Ad Ophavsretspakke II

Jeg skifter nu emne over til ophavsretten, hvor

forhandlingerne om Ophavsretspakke II går

rask fremad i EU. Det er en sag, hvor jeg på

fredag vil forelægge et forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg.

Side 8

Ophavsretspakken består af to forslag. Det ene

er et forslag til direktiv om ophavsret på det

digitale indre marked. Det andet er et forslag til

forordning om broadcasteres udsendelser på

internettet.

Begge forslag har til formål at tilpasse de

europæiske regler om ophavsret til den

teknologiske udvikling. Muligheder for at

digitalisere og bruge internettet til forbrug af

kultur er blevet en dagligdagsting, og det er

derfor vigtigt, at de reguleringsmæssige rammer

følger med tiden.

Det forhandlingsoplæg, som jeg vil præsentere

for jer, er i overensstemmelse med den

erklæring, som Kulturudvalget og

Europaudvalget offentliggjorde tidligere i år.

Der lægges fx op til, at regeringen vil lægge

afgørende vægt på at bevare vores

velfungerende aftalelicenssystem.

Regeringen støtter også forslagene om at sikre

rettighedshaverne en bedre

forhandlingsposition, når deres værker

anvendes på internettet.

Side 9

Det gælder bl.a. de nye regler om beskyttelse af

fx dagblades udgivelser, hvor regeringen dog

finder det relevant at præcisere, at de nye regler

ikke gælder

”snippets” –

dvs. helt små

tekstbidder

–

i større omfang end i dag.

Snippets er en hel almindelig del af internettet,

og de bruges primært ifm. links. Under linket er

der så et kort tekstuddrag af fx den artikel, man

søger efter. Det er helt normal praksis og ikke

noget, vi bør begrænse.

En bedre forhandlingsposition for

rettighedshaverne gælder også forslaget om at

give rettighedshaverne bedre kontrol i forhold

til fx musik og film, som deles på de digitale

platforme. Der tænkes her på de tjenester, hvor

helt almindelige borgere kan uploade fx en

musikvideo, som så kan se af alle andre brugere

af tjenesten.

Jeg lægger op til, at vi støtter de nye regler.

Dvs. regeringen støtter, at sådanne tjenester

skal indføre foranstaltninger, der kan give

rettighedshaverne bedre kontrol over, hvad der

er tilgængeligt på tjenesterne. Regeringen

støtter endvidere, at det gøres klart, hvornår

sådanne tjenester skal betale penge til

Side 10

rettighedshaverne for brugen af det indhold, der

er på tjenesten. Når det er sagt, bør der samtidig

foretages visse tilpasninger for at værne om

ytringsfriheden og sikre, at online platforme

ikke bliver ramt urimeligt hårdt.

Endelig lægger regeringen op til, at man

stemmer imod forslaget om at indføre et

oprindelseslandsprincip for broadcastere,

medmindre der ikke længere er en realistisk

mulighed for at opnå et blokerende mindretal

imod forslaget, og oprindelseslandsprincippet

begrænses væsentligt.

Det er mit indtryk, at et oprindelseslandsprincip

kan skade rettighedshavernes muligheder for at

få et rimeligt vederlag, ligesom det kan skade

den måde, som film finansieres i dag.

Jeg mener, vi skal bakke op om dansk

filmproduktion, som gang på gang leverer film

af høj kvalitet. Derfor er den danske holdning

til oprindelseslandsprincippet udformet på en

sådan måde, at det giver Danmark størst mulig

indflydelse i forhold til at forslaget til at gå

væk.

Side 11

Alt i alt er der tale om et forhandlingsoplæg,

der har til formål at give rettighedshaverne en

hjælpende hånd i et dynamisk medielandskab,

hvor musik, film osv. bruges i stort omfang på

internettet, men som samtidig indeholder tiltag,

der har til formål at balancere

rettighedshavernes interesser over for dem, der

bruger deres materiale.

Regeringens forhandlingsoplæg i forhold til

ophavsretsdirektivet

går på den baggrund ud på,

at man fra dansk side:

generelt støtter

Kommissionens forslag, dog

således at der bør foretages en række ændringer

i forslaget, ligesom det er afgørende, at

muligheden for at anvende aftalelicenssystemet

på uddannelses- og undervisningsområdet

fastholdes;

arbejder for,

at de nye tiltag på

ophavsretsområdet generelt er balancerede,

tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige

for rettighedshavere, brugere og forbrugere;

arbejder for,

at forslaget til artikel 3 om tekst-

og datamining udvides til at gælde andre

Side 12

aktører, som står for den offentlige forskning,

herunder kulturarvsinstitutioner, hospitaler mv.;

lægger afgørende vægt

på, at nye regler om

digital brug af værker mv. i undervisningen i

forslagets artikel 4 giver medlemsstaterne

mulighed for at begrænse en undtagelse for

undervisningsbrug i det omfang, der er

passende licenser tilgængelige på markedet, og

at denne løsning fortsat gør det muligt at

anvende aftalelicenssystemet;

arbejder for,

at det bliver yderligere afklaret,

hvad der forstås ved ”passende licenser”,

herunder at licenserne tager højde for

undervisnings- og uddannelsessektorens

skiftende behov og samtidig tilgodeser

rettighedshavernes interesser på betryggende

vis;

arbejder for,

at medlemsstaterne kan sidestille

undervisning, der sker på andre lokationer,

herunder i en virksomheds lokaler, med

undervisning i en uddannelsesinstitutions

lokaler, når undervisningen sker under kontrol

af en omfattet uddannelsesinstitution, og der

træffes passende foranstaltninger for at sikre, at

Side 13

kun undervisningspersonalet og deltagerne i

undervisningen har adgang til materialet;

støtter

forslaget i artikel 5 om at indføre

fælleseuropæiske regler om bevaring af

kulturarven, så længe reglerne ikke udvides til

at omfatte tilgængeliggørelse af kopierne for

almenheden;

arbejder for,

at den løsning, som foreslås i

forslagets artikel 7-9, giver

kulturarvsinstitutionerne en nem og

ubureaukratisk adgang til at anvende værker,

der ikke forhandles, og at en endelig ordning så

vidt muligt giver medlemsstaterne fleksibilitet i

forhold til implementeringen af forslaget;

støtter

forslagets artikel 10;

støtter

forslagets artikel 11 om indførsel af nye

rettigheder til udgivere af pressepublikationer;

lægger vægt på,

at forslagets artikel 11 ikke

gælder for små tekstbidder, der ikke efter

gældende ret nyder ophavsretslig beskyttelse, fx

ved at det gøres klart, at beskyttelsen ikke må

gå videre end den beskyttelse, som gælder for

journalister mv. i dag;

Side 14

arbejder for,

at beskyttelsestiden for de nye

rettigheder til udgivere af pressepublikationer i

forslagets artikel 11 begrænses;

støtter

forslagets artikel 12 om, at

medlemsstaterne kan fastsætte en mulighed for

kompensation til forlag;

støtter

formålet bag forslaget til artikel 13 om,

at rettighedshaverne skal have gode muligheder

for at få betaling, når deres værker anvendes på

internettet, herunder på

informationssamfundstjenester hvortil der

uploades værker af private brugere;

lægger vægt på,

at det bliver mere klart, hvilke

tjenester der bliver omfattet af forslaget til

artikel 13, og hvilke forpligtelser der pålægges

dem;

støtter

indførsel af foranstaltninger, såsom

indholdsgenkendelsesteknologier, der kan

understøtte effektiviteten af aftaler indgået med

rettighedshaverne eller i mangel af aftale

forhindre tilgængeligheden af ulovligt

materiale;

Side 15

arbejder for

at sikre, at forpligtelserne for de

omfattede informationssamfundstjenester bliver

proportionale, og at de tager højde for de

særlige forhold, der gælder for små- og

mellemstore virksomheder;

arbejder for

at begrænse mulighederne for

misbrug af de foranstaltninger, der omfattes af

artikel 13, bl.a. ved at tydeliggøre hensynet til

brugerne af informationssamfundstjenesterne;

arbejder for,

at det gøres klart, hvornår

informationssamfundstjenester, som medvirker

til deres brugeres tilrådighedsstillelse af

brugergenereret materiale på deres tjenester,

skal betale vederlag til rettighedshaverne;

lægger vægt på,

at e-handelsdirektivets regler,

herunder regler om ansvarsfrihed og forbud

med en generel overvågningsforpligtelse, ikke

ændres;

arbejder for,

at konsekvenserne af artikel 13

bliver evalueret efter en årrække;

Side 16

støtter

forslagets artikel 14 om transparens

samt, at medlemsstaterne har manøvrerum til at

justere forpligtelserne;

arbejder for,

at artikel 15 om aftaleregulering

kun sker i særlige tilfælde, og at en løsning

tager højde for de særlige risici, som forlag og

producenter løber, når de indgår kontrakter med

kunstnerne;

støtter forslaget

om indførelse af et

tvistbilæggelsesorgan, så længe forslaget ikke

kræver, at der oprettes nye organer, og at

forslaget ikke medfører væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark;

arbejde for

at begrænse nye forslag, som ikke

er en del af Kommissionens oprindelige forslag,

medmindre de understøtter gældende dansk ret

eller vurderes kun at have uvæsentlige

konsekvenser for Danmark;

arbejder for

at begrænse de statsfinansielle

konsekvenser af forslagene; og

lægger vægt på,

at fristen for gennemførelse af

forslaget forlænges til mindst 24 måneder.

Side 17

Regeringens forhandlingsoplæg i forhold til

broadcasterforordningen

går ud på, at man fra

dansk side:

lægger

afgørende vægt

på, at der ikke indføres

et oprindelseslandsprincip, medmindre der ikke

længere er en realistisk mulighed for at opnå et

blokerende mindretal imod forslaget, og

Kommissionens forslag om indførelse af et

oprindelseslandsprincip begrænses væsentligt.

Selv hvis der ikke længere er en realistisk

mulighed for et blokerende mindretal imod

forslaget, og Kommissionens forslag om

indførelse af et oprindelseslandsprincip

begrænses væsentligt, vil man fra dansk side:

lægge vægt på,

at forslaget begrænses

yderligere.

Herudover indstilles det, at man fra dansk side:

støtter

forslagets regler om tvungen, kollektiv

forvaltning af ophavsret;

arbejder for,

at reglerne om tvungen, kollektiv

forvaltning af ophavsret udvides til at gælde

udsendelser over det åbne internet, der sker i et

Side 18

kontrolleret miljø, fx til en nøje afgrænset og

identificeret brugerskare;

arbejder for

at begrænse nye forslag, som ikke

er en del af Kommissionens oprindelige forslag,

medmindre de understøtter gældende dansk ret

eller vurderes kun at have uvæsentlige

konsekvenser for Danmark; og

arbejder for,

at forslaget i sin helhed ændres fra

at være en forordning til et direktiv.