Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1956839_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
24. oktober 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 28. september 2018, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 358 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente en kommentar fra TV 2 til mail af 21. september
2018 samt det medsendte materiale fra Kabelplus v/ Kennet Christensen omdelt
som KUU alm. del
bilag 249.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra TV 2/DANMARK A/S, som har
oplyst følgende:
”TV
2 er fuldt kommercielt finansieret via abonnements- og reklamesalg.
TV 2 har valgt en distributionsstrategi, hvor TV 2 selv varetager den overordnede
distribution samt distributionen via TV 2 PLAY, mens distribution direkte til
slutbrugerne i øvrigt sker via et velfungerende samarbejde med en række danske
distributører, der igennem distributionsaftaler med TV 2 erhverver
distributionsrettighederne til TV 2s tv-kanaler.
Som følge af denne distributionsstrategi forsynes ikke-kommercielle sammenslutninger
af slutbrugere i form af antenneforeninger og boligforeninger med TV 2s tv-kanaler via
distributører som YouSee, Stofa, Canal Digital, Viasat og Waoo. TV 2 har således ingen
direkte aftaler med antenneforeninger og boligforeninger om levering af tv-kanaler.
Da distributørerne alene skal varetage distribution direkte til slutbrugerne, indeholder
samtlige TV 2s distributionsaftaler både for så vidt angår TV 2 hovedkanalen og TV 2s
nichekanaler et forbud mod kommercielt videresalg af distributionsretten til TV 2s
kanaler (underlicens). Dette betyder, at distributørerne erhverver retten til at
distribuere TV 2s kanaler enten direkte til slutbrugerne eller via en sammenslutning af
Dok. nr. 18/03551-4
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om kommentar fra TV2 til mail af 21. september 2018 samt det medsendte materiale fra Kabelplus v/ Kennet Christensen, til kulturministeren
Side 2
slutbrugere, der fordeler kanalerne til sammenslutningens slutbrugere på et ikke-
kommercielt grundlag. Derimod har distributørerne ikke rettigheder til at videresælge
TV 2s kanaler til andre kommercielle aktører, der efterfølgende indgår aftale om tv-
leverance i eget navn og for egen regning og risiko direkte med slutbrugere eller en
sammenslutning af slutbrugere. Dette forbud mod kommercielt videresalg er
markedskonformt og gælder for alle distributører.
TV 2 blev i foråret 2017 gjort bekendt med, at Kabelplus havde vundet et udbud af en
kontrakt om levering af tv og internet til medlemmerne af Ishøj Fællesantenne, og at
Kabelplus optrådte som distributør af TV 2s kanaler i Ishøj Fællesantenne, uden at
have indgået en distributionsaftale med TV 2 om TV 2s kanaler. Det krænker TV 2s
rettigheder, og TV 2 ser derfor med stor alvor på sagen.
På baggrund af en henvendelse til Ishøj Kommune kunne TV 2 konstatere, at Canal
Digital havde indgået en aftale med Ishøj Kommune om levering af TV 2s kanaler. Det
var imidlertid ikke Canal Digital, men Kabelplus, der, baseret på en samlet vurdering
af den juridiske og økonomiske realitet, fremstod som distributør i forhold til
slutbrugerne i Ishøj Fællesantenne.
TV 2 indskærpede derfor forbuddet mod kommercielt videresalg af TV 2s kanaler
overfor Canal Digital og bad Canal Digital om at bringe forholdene i Ishøj
Fællesantenne i overensstemmelse med de vilkår, der følger af parternes
distributionsaftale, idet det i modsat fald ville blive betragtet som kontraktretlig
misligholdelse.
TV 2 har på intet tidspunkt stillet andre eller strengere krav overfor Canal Digital end
overfor markedets øvrige distributører. TV 2 har udelukkende forholdt sig til TV 2s
bestående kontraktrelation til Canal Digital og har gennem hele processen haft et
ønske om, at forholdene i Ishøj Fællesantenne bringes i overensstemmelse med
vilkårene i distributionsaftalerne mellem TV 2 og Canal Digital og dermed ikke længere
krænker TV 2s rettigheder. Forudsat at forholdene bringes i orden, kan tv-leverancen
til Ishøj Fællesantenne således fortsætte med Canal Digital som distributør af TV 2s
kanaler og Kabelplus som administrator. Men det skal selvfølgelig både juridisk og
økonomisk fremstå som en realitet i forhold til slutbrugerne (antenneforeningens
medlemmer), at Kabelplus for så vidt angår TV 2s tv-kanaler udelukkende er
administrator for Ishøj Fællesantenne.
Helt i tråd hermed fremgår det af det medsendte materiale fra Kabelplus, at Canal
Digital overfor Ishøj Kommune ad flere omgange har gjort opmærksom på, at det klart
og tydeligt skal fremstå og i sin juridiske og økonomiske realitet være således, at
Kabelplus udelukkende er administrator for Ishøj Fællesantenne. Canal Digital har
blandt andet i brev af 4. juli 2018 oplistet en række påkrævede ændringer af
konstruktionen i Ishøj Fællesantenne.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om kommentar fra TV2 til mail af 21. september 2018 samt det medsendte materiale fra Kabelplus v/ Kennet Christensen, til kulturministeren
Side 3
Forholdene er imidlertid ikke blevet bragt i orden endnu. Distributionen af TV 2s tv-
kanaler til Ishøj Fællesantenne strider fortsat mod bestemmelserne om kommercielt
videresalg i distributionsaftalerne mellem TV 2 og Canal Digital. Herved krænkes TV
2s rettigheder til selskabets tv-kanaler og programindhold.
TV 2 har ikke nogen kontraktrelation med Kabelplus eller Ishøj Fællesantenne/Ishøj
Kommune og kan således ikke forholde sig til de vilkår, der er aftalt i forholdet mellem
Canal Digital og Kabelplus. TV 2s hovedsigte er at sikre overholdelsen af de
distributionsaftaler, der er indgået mellem TV 2 og de enkelte distributører, således at
TV 2s rettigheder beskyttes, og at TV 2s distributører alle har de samme rettigheder.”
Jeg kan henholde mig til det af TV 2 DANMARK oplyste.
Mette Bock