Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
Den 10. oktober 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 25. september 2018, efter ønske fra Orla Hav (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 354 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på KUU alm. del - spørgsmål 325 redegøre
for, om der med de fremtidige støttevilkår for dansk film er taget højde
for, at DR og TV2, der har en monopollignende position over for de enkelte
producenter, som noget nyt skal engagere sig i dansk film på markedsvilkår
med den konsekvens i forhold til i dag, at DR og TV2 kan stille større krav til
omfanget af rettigheder, som de skal have overdraget, hvilket må formodes at
bidrage til at udhule værdien af produktionerne på det øvrige marked. Endvidere
bedes ministeren redegøre for, om de 120 mio. kr., der med medieaftalen
for 2019-2023 tilføres en ny ordning for fordeling, også skal anvendes til
administrationsomkostninger, som tidligere er blevet dækket af hhv. DR og
TV2.
Svar:
I forhold til spørgsmålet om DR og TV2s fremtidige engagement i dansk film, er jeg ikke
enig i den i spørgsmålet opstillede præmis om, at DR og TV2 har en monopollignende
position over for producenterne. Med den nye medieaftale etableres et markedsprincip,
hvor en lang række af øvrige tv-stationer - og streamingtjenester for den sags skyld -
også udgør et potentielt marked for producenterne.
I forhold til spørgsmålet om administrationsomkostninger i forbindelse med de 120 mio.
kr., er det mit udgangspunkt, at disse midler bør betragtes som filmstøtte, og at de bør
anvendes til filmformål og ikke til administration.
Medieaftalen bestemmer, at de nærmere rammer for dansk film fastlægges i den
kommende filmaftale, så jeg vil i øvrigt henvise til forhandlingerne herom, som pågår i
de kommende uger.
Dok. nr. 18/03487-2