Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1929107_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
21. august 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 2. august 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 317 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om hun deler den betragtning, at det er afgørende for den
demokratiske proces, at processen er så åben som muligt, således at borgerne får
mulighed for at drøfte og påvirke de politiske processer, og om ministeren aktivt vil
have dette for øje i sit arbejde, jf. KUU alm. del
bilag 202.
Svar:
Jeg er absolut tilhænger af princippet om størst mulig åbenhed i forbindelse med
politiske beslutningsprocesser, bl.a. fordi det som nævnt af spørgeren giver borgerne
mulighed for at drøfte og påvirke disse processer. Det princip mener jeg også, at jeg
generelt efterlever. Jeg kan til eksempel nævne forberedelsen af den mediepolitiske
aftale for 2019-2023, der blev indgået den 29. juni i år. Her blev den politiske proces
indledt med en kampagne
– ”Antennerne ude” –
der gav borgerne mulighed for på
forskellig vis at bidrage med input til det videre arbejde.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor princippet om åbenhed må vige for andre
hensyn. Jeg henviser i den forbindelse til offentlighedslovens regler om undtagelser fra
retten til aktindsigt. En af undtagelsesbestemmelserne omhandler dokumenter, der
udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med
sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces. Som det bl.a. fremgår af
Retsudvalgets betænkning til den gældende offentlighedslov, ses denne bestemmelse at
skyldes Folketingsflertallets anerkendelse af det behov, som en minister har for
i
bestemte afgrænsede tilfælde
i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med
folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse med sager om
lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.
Dok. nr. 18/02865-2
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om at borgerne får mulighed for at drøfte og påvirke de politiske processer, til kulturministeren
Side 2
Særligt i forhold til mine svar på de spørgsmål vedrørende regeringens forslag om
privatisering af TV 2, som Folketingets Kulturudvalg stillede i forbindelse med
forhandlingerne om en ny medieaftale, og som der henvises til i henvendelsen fra
professor emeritus Frands Mortensen (Bilag 202), blev disse i første omgang oversendt
til Folketinget som fortrolige. Baggrunden herfor var, at svarene efter min umiddelbare
vurdering havde en karakter, der gjorde, at de måtte forbeholdes Folketinget med
henblik på de videre forhandlinger med partiernes medieordførere om de nærmere
vilkår for den af regeringen foreslåede delvise privatisering af TV 2.
I den forbindelse skal jeg bemærke, at sagsakter vedrørende salg af aktier i TV 2 efter
Lov om TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i henhold til lov
om offentlighed i forvaltningen. Denne eksplicitte undtagelse skyldes ifølge
bemærkningerne til lovforslaget hensynet til statens og selskabets økonomiske
interesser. Det kan således generelt være skadeligt for en salgsproces, hvis
offentligheden
og dermed interesserede købere
får detaljeret kendskab til statens
overvejelser i forbindelse med salg af aktier i et selskab.
I lyset af, at nogle af svarene trods fortroligheden kunne læses i medierne fredag den
22. juni 2018, og i lyset af, at Dansk Folkeparti samme dag oplyste, at man ikke kunne
støtte en privatisering af TV 2, valgte jeg efterfølgende at ophæve fortroligheden, jf. mit
brev til Kulturudvalget den 25. juni 2018 herom, så samtlige svar blev gjort
tilgængelige i deres helhed.
Svarene ligger nu bl.a. på Kulturministeriets hjemmeside sammen med ministeriets
svar på øvrige spørgsmål, der er rejst i forbindelse med forhandlingerne om den nye
mediepolitiske aftale for 2019-23.
Mette Bock