Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
16. juli 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 5. juli 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 313 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke medier der vil modtage støtte fra puljen, som
etableres til at støtte trykte distrikts- og ugeaviser, samt hvor mange midler, de enkelte
medier vil modtage årligt.
Svar:
Det fremgår af medieaftalen, at der etableres en pulje på 25 mio. kr. med henblik på
støtte til trykte distrikts- og ugeaviser i lyset af disse mediers betydning for
nyhedsformidlingen i de lokale områder. Der fastsættes lavere krav for så vidt angår
antal årsværk og krav til omfanget af redaktionelt indhold end i hovedordningen. Alle
støttemodtagere modtager samme beløb i tilskud.
De nærmere regler for fordeling af midlerne i puljen fastsættes efter aftale med
partierne bag medieaftalen. Det er på denne baggrund ikke muligt at besvare det
stillede spørgsmål på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at den nye ordning først
skal træde i kraft 1. januar 2020. Det kan dog oplyses, at der ifølge den såkaldte
Reklameforbrugsundersøgelse skønnes at være cirka 225 distrikts- og ugeaviser i
Danmark i 2017.
Mette Bock
Dok. nr. 18/02571-2