Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1924828_0001.png
Notat
9. maj 2018
Evaluering af sportslisten
1. Baggrund
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 546 af 19. april 2015 om udnyttelse af tv-
rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse (den såkaldte
sportsliste), at den skal evalueres senest tre år efter dens ikrafttræden, dvs. senest
1. maj 2018.
Den nuværende sportsliste indebærer, at enerettigheder til en række begivenheder
af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en
betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne se dem på tv (flow-tv). Kanaler,
som har 90 % penetration og ikke kræver betaling
bortset fra licens og betaling af
en lille pakke eller enkeltkanal
opfylder kravet om, at en betydelig del af
befolkningen skal kunne se det på tv.
Hvis den tv-kanal, der har erhvervet enerettighederne, ikke selv kan opfylde
kravene om 90 % penetration m.v., skal kanalen tilbyde rettighederne til kanaler,
der kan opfylde kravet. I dag er det alene DR og TV 2's kanaler, der kan opfylde
kravet om 90 % penetration m.v., og det er derfor DR og TV 2, der skal tilbydes
rettighederne. Rettighederne skal tilbydes på
rimelige markedsvilkår.
Der er ingen
pligt for DR og TV 2 til at erhverve sig rettighederne. I praksis ender det derfor i
en forhandling om, hvorvidt DR og/eller TV 2 kan matche den (ofte meget høje)
pris, der kræves for rettighederne til begivenhederne.
Begivenhederne på den gældende sportsliste er:
1. OL, sommer- og vinterlege (legene i deres helhed, herunder åbnings- og
afslutningsceremonier)
2. VM- og EM-slutrunder i fodbold for herrer (alle kampe med dansk deltagelse
samt semifinaler og finaler)
3. VM- og EM-slutrunder i håndbold for herrer og damer (alle kampe med dansk
deltagelse samt semifinaler og finaler)
4. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold for herrer
5. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndbold for herrer og damer.
Som forberedelse til evalueringen har Kulturministeriet den 5. februar 2018 bedt
om bidrag fra interessenter vedrørende sportslisten i form af en skriftlig høring.
Der er pr. d.d. indkommet i alt ni høringssvar, som der redegøres nærmere for i
afsnit 2 i emnemæssig opdeling.
Kulturministeriet har derudover den 23. februar 2018 spurgt de øvrige EU-
medlemsstater om deres erfaringer med en sportsliste i national lovgivning. Der er
pr. d.d. indkommet i alt 17 høringssvar. Kulturministeriet har derudover modtaget
en samlet liste udarbejdet Media Intelligence Service (MIS) fra the European
Dok. nr. 18/01252-121
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om baggrunden for, at sportslisten med Medieaftalen for perioden 2019-2023 ophæves, til kulturministeren
1924828_0002.png
Side 2
Broadcasting Union (EBU) med kort overblik over øvrige landes regulering fsva.
sportslisten. Der redegøres nærmere herfor i afsnit 3. I afsnit 4 redegøres kort for
medieudviklingen.
2. Indkomne bidrag fra brancheinteressenter
Forbrugerombudsmanden
og
Erhvervsministeriet
har ingen bemærkninger
til høringen.
Der tages i det følgende udgangspunkt i de spørgsmål, der blev stillet til
interessenterne i forbindelse med anmodning om bidrag.
Det bemærkes, at høringssvaret fra UEFA er betegnet strengt fortroligt.
Har sportslisten fortsat relevans?
DR, TV 2,
og
TDC
finder fortsat, at der er behov for en regulering af udnyttelse af
rettigheder til væsentlige begivenheder af samfundsmæssig interesse. Det er
DR's
opfattelse, at sportslisten har betydning, når det kommer til sportsrettigheder, der
erhverves af kanaler med en begrænset penetration. DR bemærker, at
landskampene nu ses af væsentligt færre danskere, estimeret mellem 60-75 %
lavere seertal, end hvis de var sendt på en hovedkanal, da kvalifikationskampe
med herrefodboldlandsholdet, da Discovery Networks har erhvervet disse inden
listen trådte i kraft.
TDC
mener fortsat, at det er vigtigt fra politisk side at sikre,
at visse sportsbegivenheder skal kunne tilgås af størstedelen af befolkningen,
særligt i en tid hvor sportsrettigheder bliver vigtigere og vigtigere i kampen om
seere.
TV 2
har den opfattelse, at bekendtgørelsen om sportslisten fortsat har sin
berettigelse ud fra en betragtning om, at befolkningen bør have adgang til at se
væsentlige begivenheder på store landsdækkende tv-kanaler.
DIF, DBU, DHF, Parasport Danmark
og
Team Danmark
(samlet høringssvar,
herefter betegnet "idrætsorganisationerne i Danmark"),
MTG
og
Discovery
Networks Denmark
ønsker sportslisten afskaffet.
UEFA
er ligeledes kritisk over
for listen.
Idrætsorganisationerne i Danmark
finder ikke, at sportslisten er et
egnet redskab til at sikre danskernes adgang til at kunne se internationale
sportsbegivenheder, idet markedspriserne alligevel ikke kan matches, hvorfor
sportslisten ingen sikkerhed giver for, at begivenhederne kan vises på DR eller TV
2, idet rettighederne i stigende grad varetages internationalt, og idet listen
intervenerer i idrættens frie forhandlingsret.
MTG
og
Discovery Networks
Denmark
finder, at sportslisten ikke er relevant og er forældet. Så længe DR og
TV 2 ikke har pligt til at købe sportsbegivenhederne på listen, har den ingen effekt.
Dertil kommer, at formålet med at bremse prisernes himmelflugt ikke er lykkedes
med listen, og at listen tilgodeser statens egne medier på bekostning af de
kommercielle broadcastere, idet det alene er DR og TV 2, der begunstiges af
sportslistens beskyttelse, hvilket udgør et privilegium for de medier, staten ejer.
UEFA
finder, at behovet for en liste er faldet de seneste år, mens den negative
påvirkning - særligt det konkurrenceforvridende element - af at have en liste er
steget.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om baggrunden for, at sportslisten med Medieaftalen for perioden 2019-2023 ophæves, til kulturministeren
Side 3
Er det fortsat en relevant og dækkende liste af begivenheder, der fremgår af
sportslisten?
TDC
finder listen fortsat dækkende.
DR
og
TV 2
finder, at også
kvindefodboldlandsholdets kvalifikations- og slutrundekampe bør medtages.
TV 2
finder derudover, at Tour de France bør medtages på listen, og at OL-vinterlegene
derimod ikke bør være på listen.
DR
finder, at sommer-OL og vinter-OL skal
defineres som adskilte begivenheder.
UEFA
finder, at EM- og VM-
kvalifikationskampe bør fjernes fra listen.
Er der behov for ændringer i kravene til transmission af begivenhederne (herunder
transmission i sin helhed eller i uddrag, direkte eller forskudt, distribution på
forskellige platforme, krav om ingen betaling eller laveste pakke)?
TDC
finder, at den gældende regulering omkring distribution i den mindste tv-
pakke er tilstrækkelig.
Discovery Networks Denmark
finder, at betingelserne
om, at modtagelse af kanalen ikke må have omkostninger for husstandene bortset
fra betaling af abonnement for billigste tv-pakke, ikke længere giver mening, da
enkelte tv-distributører sælger pakker kun bestående af DR's kanaler og
nabolandskanalerne, hvormed ingen andre kanaler end DR kan opfylde
bekendtgørelsen hos disse distributører.
TV 2
finder, at det er afgørende, at
begivenhederne kan sendes direkte og i deres helhed, da det alene er hermed, at
formålet med bestemmelserne, opnås. Der skal alene være adgang til at sende
forskudt, hvis det giver mening, fx hvis begivenheden afvikles i en anden tidszone.
Er der behov for at ændre penetrationskravet på 90 % eller evt. erstatte kravet af et
dækningskrav?
Discovery Networks Denmark
og
UEFA
finder, at penetrationskravet skal
sættes til 60 %.
Discovery Networks Denmark
bemærker, at ingen tv-stationer
kan angive deres præcise penetration på det tidspunkt, hvor en eventuel indehaver
af rettigheder fremsender et tilbud.
TDC
og
TV 2
finder, at penetrationskravet på nuværende tidspunkt er dækkende.
Skal et evt. dækningskrav også tage højde for andre teknologier/platforme end
traditionelt tv, herunder live-streaming?
Alle de interessenter, der har indsendt bidrag (DR,
Discovery Networks
Denmark, TV 2, TDC, idrætsorganisationerne i Danmark, UEFA
og
MTG)
finder, at bestemmelsen skal gøres platformsneutral ved at bl.a. live-streaming og
evt. OTT-tjenester skal medtages.
DR, TDC
og
TV 2
foreslår, at der lægges vægt på den faktiske adgang
og ikke
potentielle brugere/abonnenter.
DR
foreslår, at en kanal/station kan dokumentere,
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om baggrunden for, at sportslisten med Medieaftalen for perioden 2019-2023 ophæves, til kulturministeren
1924828_0004.png
Side 4
at tv-penetrationen plus antallet af abonnenter på stationens tv-player fraregnet
effekten af, at nogle kunder har begge adgange, tilsammen når 90 %.
Er der behov for en anden tvistløsningsmekanisme?
TV 2
finder, at det er særdeles vanskeligt og på ingen måde åbenbart at fastlægge,
hvad der udgør "rimelige markedsvilkår", hvilket er et krav i bekendtgørelsen.
Særligt fordi sportsrettigheder udbydes i store pakker og i flere territorier, hvor
blandt andet markedsprisen for en enkelt begivenhed i et enkelt land ikke uden
videre lader sig allokere. Det er derfor helt afgørende, at der er mulighed for hurtig
tvistløsning efter forudsigelige procesregler i tilfælde af uenighed.
TV 2
peger på,
at den nuværende bestemmelse efterlader tvivl om, hvilke regler der regulerer
processen, og hvor tvistløsningen skal finde sted, fx er det ikke klart hvilke
retsregler, der finder anvendelse, hvis parterne er hjemmehørende i forskellige
lande, hvilket i praksis er den mest sandsynlige situation, ligesom det heller ikke
er klart, hvor voldgiftsretten skal etableres i et sådan tilfælde.
Øvrigt?
Idrætsorganisationerne i Danmark
finder, at man i forbindelse med en ny
medieaftale skal sikre, at public service-medierne, herunder særligt DR, som
minimum skal opretholde det nuværende omfang i dækningen af dansk idræt
generelt, og at dækningen i øget grad skal vise alsidigheden i dansk idræt, ligesom
en andel af de public service-midler, der fordeles via anden vis, skal allokeres
direkte til en bred og alsidig dækning af idrætten.
DR
peger på, at det er vigtigt at fastholde, at broadcastere, der lever op til
kravene, ikke har en pligt til at købe rettighederne og vise begivenhederne.
DR
og
TV 2
påpeger, at tidsfristen i bekendtgørelsen, hvorefter rettighederne skal
tilbydes en broadcaster, som opfylder kriterierne, senest seks måneder forud for
begivenheden er vanskelig planlægningsmæssigt. Der foreslås, at fristen i stedet
sættes til 12 måneder inden begivenheden.
3. Indkomne bidrag fra internationale høringssvar
Ifølge en liste udarbejdet af Media Intelligence Service fra EBU, opdateret i
oktober 2017 fremgår det, at 23 EU-medlemsstater har en sportsliste (Østrig,
Belgien (Flandern), Belgien (Wallonien), Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark,
Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Malta,
Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien og UK). Udover de
nævnte er der seks europæiske lande, der ikke er medlem af EU, der har indført en
sportsliste (Makedonien, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz og Tyrkiet). Det
bemærkes af ovenstående, at fx Sverige ikke har en sportsliste.
Der er i andre lande valgt en række andre begivenheder end de, der er omfattet af
den danske liste. I Belgien er der fx omfattet en lang række
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om baggrunden for, at sportslisten med Medieaftalen for perioden 2019-2023 ophæves, til kulturministeren
1924828_0005.png
Side 5
cykelsportsbegivenheder, i Italien er der motorsportsbegivenheder på listen, i
Frankrig er rugby repræsenteret, i Belgien, Kroatien, Frankrig, Holland og Serbien
fylder tennis i sportslisterne, i Bulgarien er wrestling en del af sportslisten. I lande
som Italien, Belgien og Østrig er musikfestivaler/opera på listen, mens det i lande
som Malta og Holland er Eurovision. I Letland er fx også militærparader en del af
listen.
Kulturministeriet har modtaget bidrag fra visse lande, der uddyber erfaringerne
med en sportsliste nationalt.
Der tegner sig ikke et samlet billede af, hvilke erfaringer andre lande har med at
have en sportsliste. Fx bemærkes, at Portugal fremhæver, at der sker løbende
udskiftning af de begivenheder, der fremgår af landets sportsliste.
Generelt bemærkes, at de fleste lande stadig har krav om, at begivenhederne
sendes via traditionel tv-udsendelse, ligesom der flere steder er fastsat et
penetrationskrav, der ligger i nærheden af det danske på 90 %. I Italien er
penetrationskravet nedsat fra 90 % til 80 % for at sikre, at der var et stigende
antal tv-stationer, der opfylder kravene.
I lande som Spanien og Sverige er der fortsat drøftelser om at indføre en
sportsliste, der dog ikke er færdige endnu. I Sverige har der været diskussioner om
at indføre en sportsliste siden 1997, og en sportsliste har flere gange været
forberedt, men er blevet mødt med skarp kritik af idrætsorganisationer og
kommercielle tv-stationer. Nogle af de forhold, der drøftes i Danmark, fx om
betaling for de kanaler, der sender begivenhederne, penetrationskrav osv. har også
været drøftet i Sverige.
4. Medieudviklingen
Tv-kanalernes penetration er et udtryk for andelen af danske tv-husstande, der
har faktisk adgang til at modtage kanalen (flow-tv). Tv-kanalernes penetration er
således en indikator for, hvor stor en andel af de danske tv-husstande, der
potentielt
kan se de enkelte kanaler. Penetration er ikke et udtryk for andelen, der
reelt har set kanalen i en given periode.
Med det nuværende penetrationskrav på mindst 90 % er det alene DR og TV 2, der
opfylder kriteriet.
Penetrationsmålinger giver altså et billede af "andelen af danske tv-husstande, der
har den pågældende kanal indstillet på deres tv". Imidlertid går medieudviklingen
mod, at flere og flere streamer tv-indhold via internettet frem for at se traditionelt
tv.
Det vil sige, at husstande, der ikke har den givne tv-kanal indstillet på deres tv,
potentielt ser tv-kanalens indhold på andre platforme end traditionelt tv. Således
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om baggrunden for, at sportslisten med Medieaftalen for perioden 2019-2023 ophæves, til kulturministeren
1924828_0006.png
Side 6
kan de traditionelle tv-kanalers reelle penetration meget vel være højere end det,
der fremgår af penetrationsmålingen.
Det nuværende krav i bekendtgørelsen tager endvidere ikke højde for, at en række
medier kun udsendes via internettet og ikke som traditionelle tv-kanaler. Da det
kun er en ganske lille andel af den danske befolkning og de danske husstande, der
ikke har adgang til internettet, vil langt flere (web)medier potentielt kunne opfylde
penetrationskravet ved at lade internet-streaming indgå i penetrationskravet. I
2017 havde 97 % af boliger og virksomheder adgang til mindst 10 Mbit/s download
og 1 Mbit/s upload (Kilde: Energistyrelsen
Bredbåndsdækningen i Danmark
2017). En sådan forbindelse vurderes ifølge Energistyrelsen at være tilstrækkelig
til at modtage og fremvise levende billeder og lyd i passende kvalitet for en enkelt
bruger i husstanden.
Tabel 1 - Kanalers gennemsnitlige penetration for husstande. Uge 1-39
2017
Kanal
DR 1
DR 2
DR K
TV 2
DR3
DR Ramasjang
DR Ultra
TV3
TV 2 CHARLIE
Kanal 5
TV 2 NEWS
TV3+
Kanal 4
TV 2 ZULU
TV3 PULS
TV 2 FRI
Kilde: Kantar Gallup TVM Establishment Survey
Penetration uge 1-39, 2017 (%)
97,0
96,2
93,1
92,5
88,8
83,4
78,0
75,3
67,9
67,1
62,5
62,0
61,1
59,4
56,2
50,9
Note: Det kvartalsvise gennemsnit for tv-kanalernes penetration er beregnet på baggrund af Kantar
Gallup TVM Establishment Surveys tre første kvartalsrapporter (uge 1-13, uge 14-26 og uge 27-39) for
2017. Tabellen angiver kanaler, der har en penetration på mindst 50 % af de danske husstande. Øvrige
kanaler og deres penetration fremgår af bilag 1. Penetration som angivet i tabel 1 er udtryk for, hvor
mange husstande, der har indstillet deres apparat til at modtage den pågældende kanal.