Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
2. juli 2018
Folketingsmedlem Zenia Stampe (RV) har den 29. juni 2018 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 898, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om det bliver et krav for at modtage offentlig mediestøtte, at
mediet er tilmeldt Pressenævnet?
Svar:
Justitsministeren har den 16. maj 2018 fremsat L 240 - forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og
æreskrænkelser m.v.) for Folketinget.
Det foreslås i § 4 i lovforslaget, at foretagender, som modtager støtte i medfør af
mediestøtteloven, skal være omfattet af medieansvarsloven, uanset om de har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet. Dette skal dog ikke gælde for medier, som henvender sig
til et dansk mindretal i udlandet.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil de nyhedsmedier, som modtager mediestøtte, således
automatisk blive omfattet af medieansvarsloven.
Mette Bock
Dok. nr. 18/02473-2