KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om, hvad der konkret menes med, at der kun kan ydes mediestøtte til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning, til kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Notat

4. juni 2018

Besvarelse af spørgsmål om mediestøtte

–

landsdækkende dagblades

egenkapital, skærpelse af krav til bredden i emneområder, omfanget af

dispensation fra kravet om tre lønnede redaktionelle årsværk og

mediestøttelovens afgrænsning af landsdækkende nyhedsmedier

Landsdækkende dagblades egenkapital

Afgrænsning

Landsdækkende dagblade er i denne sammenhæng aviser, der modtager

redaktionel produktionsstøtte og udkommer mindst én gang om ugen med et ikke-

lokalt/regionalt fokus.

Oversigten nedenfor indeholder oplysninger om egenkapitalen og

egenkapitalandelen for 2017 for de virksomheder (ikke koncerner), der i dag står

som udgiver af de enkelte dagblade. Referencetal for 2016 samt overskudsgrader

fremgår som supplement af bilag 1.

Det bemærkes i forlængelse heraf:

1) At en virksomhed

–

fx JP/Politikens Hus A/S

–

både kan være hovedselskab og

koncernselskab i regnskabsmæssig sammenhæng. Derved har virksomheden

én egenkapital i koncernsammenhæng (hvori andre selskaber, herunder

udenlandske, også indgår) og en anden i regi af hovedselskabet (hvor

udelukkende selskabets egne aktiviteter indgår).

2) At flere dagbladstitler kan indgå i samme hovedselskab. Eksempelvis indgår

Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet blandt andre i JP/Politikens Hus

A/S hovedselskab, som desuden også indeholder en lang række forlag mv. Det

betyder, at en selvstændig egenkapital for den enkelte dagbladstitel eller titler

ikke eksisterer.

Arbejderen

–

som udgives af Forlaget Arbejderen

–

indgår ikke, da der er tale om

en forening, som derfor ikke offentliggør regnskab. Ligeledes indgår BTMX P/S

–

som udgiver Metroxpress

–

heller ikke, da selskabet endnu ikke har aflagt første

regnskab (efter det blev etableret primo 2017).

Landsdækkende nyhedsmediers egenkapital

Nedenstående opgørelse indeholder egenkapitalen for de virksomheder, som

udgiver landsdækkende trykte dagblade i Danmark. I supplement til

egenkapitalen indgår desuden virksomhedernes egenkapitalandel (eller

soliditetsgraden). Egenkapitalandelen angiver egenkapitalen som andel af

virksomhedens samlede balance (aktiver) og er relevant, når forskellige

virksomheders egenkapital sammenlignes.

Dok. nr. 18/01249-50

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om, hvad der konkret menes med, at der kun kan ydes mediestøtte til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning, til kulturministeren

Side 2

Bemærk at flere af virksomhederne dels udgiver flere dagblade, ligesom flere af

virksomhederne på koncernniveau via associerede og tilknyttede selskaber også

udgiver andre medier, herunder også støtteberettigede nyhedsmedier.

Udgiver

Medie/medier

Egenkapital Egenkapital-

(mio. kr.)

andel

103

587

2.077

42%

61%

44%

41%

73%

63%

27%

A/S Information

Aktieselskabet

Kristeligt Dagblad

Berlingske Media A/S*

Dagbladet Børsen A/S

JP/Politikens Hus A/S

Mediehuset Ingeniøren

A/S*

Nordiske Medier A/S

Weekendavisen A/S*

Information

Kristeligt Dagblad

Berlingske og BT

Børsen

Jyllands-Posten, Politiken,

Ekstra-Bladet og Finans

Ingeniøren

Licitationen

Weekendavisen

* Indgår med 2016-tal, da virksomhederne endnu ikke har aflagt 2017-regnskab.

Bemærkninger om egenkapitalen som økonomisk indikator

Egenkapitalen viser kun i forholdsvist lav grad, hvor god en virksomhed er til at

generere overskud. Således har fx Dagbladet Børsen A/S og Weekendavisen A/S

forholdsvist lave egenkapitalandele, men

–

i forhold til branchen

–

meget høje

overskudsgrader (et udbredt finansielt nøgletal, der viser hvor god virksomheden

er til at tjene penge på driften).

Derudover kan en virksomheds egenkapitalniveau i høj grad være påvirket af flere

forhold

–

herunder bl.a. virksomhedens koncernforhold, dens udbyttehistorik samt

dens værdiansættelser af aktiver. Af samme årsag kan sammenligninger ud fra

egenkapitalen alene være problematiske, ligesom en virksomheds egenkapital og

egenkapitalandel kan svinge meget fra år til år.

Endvidere gælder, at egenkapitalen

–

i modsætning til bl.a. likvide midler

–

ikke i

udgangspunktet er en værdi, der kan genfindes ude i virksomheden.

Skærpelse af krav til bredden i emneområder

Gældende ret

Ifølge mediestøttelovens § 3, stk. 2, nr. 6 er det en betingelse for at opnå tilskud, at

nyhedsmediet har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af

artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt

nyhedsstof. Det anføres bl.a. i lovbemærkningerne, at et nyhedsmedies

Side 3

emneområde betragtes som bredt, hvis der behandles flere emner, f.eks. indenrigs-,

udenrigs-, kultur- og lokalstof, eller hvis ét emne behandles generelt og belyses fra

flere og brede synsvinkler (landbrugsstof, der f.eks. behandles ud fra politiske,

samfundsrelaterede, miljømæssige, sundhedsmæssige og kulturelle synsvinkler).

Betingelsen har nær sammenhæng med lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter det er en

betingelse for at opnå tilskud, at mediet henvender sig til en bred kreds af brugere

og bl.a. ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper. Hensigten med

bestemmelsen er at sikre, at nyhedsmediet er af almen interesse og ikke alene er af

interesse for en nærmere bestemt gruppe i samfundet.

Af lovbemærkningerne fremgår dog også et ønsket om et mangfoldigt mediemarked

med mange små udbydere, herunder internetbaserede nyhedsmedier og

nichemedier, og at grænsen på tre redaktionelle årsværk for at komme i

betragtning til produktionsstøtte bl.a. er valgt med henblik herpå.

De foreslåede skærpelser

Det foreslås at ændre bestemmelsen om emneområder, så det ikke længere er

tilstrækkeligt for at opnå støtte, at et medies redaktionelle stof er inden for et

bredt emneområde, men at det redaktionelle stof skal være inden for en

flerhed af

emneområder med en vis ligelighed i behandlingen.

Forslaget betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at behandle ét emne,

uanset om dette behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler.

Det foreslås at ændre bestemmelsen om brugere, så det ikke kun er medier, der

alene

henvender sig til de nævnte grupper, der er afskåret fra mediestøtte.

Fremadrettet vil medier, der

overvejende

henvender sig til bestemte erhvervs- og

faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller branche-

organisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v., ikke

kunne opnå støtte efter mediestøtteloven.

Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne ydes mediestøtte til medier, der

henvender sig til professionelle, fx marketingprofessionelle, til en branche, fx

autobranchen eller bogbranchen, eller som omhandler interne forhold i en branche,

og som derved ikke appellerer til en almen, bred kreds af læsere.

Dispensation fra kravet om tre lønnede redaktionelle årsværk

Gældende ret

–

redaktionel produktionsstøtte

Det er en betingelse for at opnå redaktionel produktionsstøtte, at nyhedsmediet på

redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den

ansvarshavende redaktør udgør minimum tre årsværk, jf. mediestøtteloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen er begrundet i en antagelse

om, at der hermed skabes mulighed for et redaktionelt og fagligt fællesskab, der

kan medvirke til at sikre opfyldelse af formålet med mediestøtten. Med

redaktionelle medarbejdere menes ansatte med kreativ redaktionel slutproduktion

Side 4

som hovedopgave. Det kan f.eks. være skrivende eller redigerende journalister,

lokalredaktører, billedjournalister, pressefotografer, bladtegnere, researchere m.v.

som arbejder med et medies redaktionelle stof.

Der er lagt vægt på, at redaktionen skal have en ansvarshavende redaktør, idet der

i det redaktionelle fællesskab bør være én, som har ansvaret for nyhedsmediets

indhold. Herudover skal redaktionen bestå af et vist antal redaktionelle

medarbejdere, hvis samlede timetal inklusiv den ansvarshavende redaktørs

timeantal skal udgøre mindst tre årsværk. I opgørelsen af antal årsværk indgår

lønnede og indholdsproducerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter,

samt redaktionelle ledere med kreativ redaktionel slutproduktion til det

pågældende nyhedsmedie som hovedopgave. Der er intet til hinder for, at

årsværkene deles mellem flere medarbejdere, hvis blot medarbejdernes samlede

timetal svarer til tre fuldtidsstillinger. Heller ikke den ansvarshavende redaktør

skal nødvendigvis være ansat på fuld tid, idet såvel redaktør som medarbejdere

kan være deltidsansatte. Freelancemedarbejdere tæller ikke med i de tre årsværk.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at der i særlige tilfælde kan

dispenseres fra kravet om, at det alene er antallet af lønnede redaktionelle

medarbejdere, der medregnes til opfyldelsen af kravet.

Et nyhedsmedie, der får dispensation, kan således under visse betingelser, og når

særlige hensyn taler for det, medregne ulønnet arbejdskraft i opgørelsen af antallet

af redaktionelle årsværk. Der er således ikke tale om en generel mulighed for at

medregne ulønnet arbejdskraft, men om en dispensationsmulighed. Det vil bl.a.

betyde, at medier som primært drives af frivillige på nonprofit basis, vil kunne få

del i hovedordningen.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ansøgeren for at få dispensation

skal redegøre for, at nyhedsmediet medvirker til at opfylde formålet med loven,

samt at den ulønnede arbejdskraft indgår som en fast del af de redaktionelle

ressourcer tilknyttet nyhedsmediet. Det betyder, at en ulønnet medarbejder skal

påtage sig redaktionelt arbejde svarende til mindst en tredjedel årsværk for at

tælle med. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, om den ulønnede

medarbejder har jævnlig kontakt med redaktionen og producerer en vis mængde

redaktionelt materiale årligt samt i det hele indgår i det redaktionelle faglige

fællesskab. Der er ikke andre dispensationsmuligheder, og et nyhedsmedie, der

opnår dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere for at opfylde kravet

om mindst tre redaktionelle årsværk, vil således fortsat skulle opfylde de øvrige

krav for tilskud.

Side 5

Dispensation redaktionel produktionsstøtte 2014-2018

2014

Titel

Den Korte Avis

Kanal

Frederikshavn

Kjerteminde Avis

Modkraft

2015

Titel

Den Korte Avis

Filmmagasinet

Ekko

Kjerteminde Avis

Modkraft

2016

Titel

Den Korte Avis

Filmmagasinet

Ekko

Kjerteminde Avis

Modkraft

Globalnyt

2017

Titel

Filmmagasinet

Ekko

Kjerteminde Avis

Modkraft

Globalnyt

2018

Titel

Filmmagasinet

Ekko

Kjerteminde Avis

Globalnyt

Udgiver

Den Korte Avis I/S

KANAL FREDERIKSHAVN ApS

KJ.A. HOLDING APS

Foreningen Det Ny Monsun

Tilskudsbeløb

91.330,28

66.623,52

166.359,07

306.180,23

Udgiver

Den Korte Avis I/S

FONDEN FILMMAGASINET

EKKO

KJ.A. HOLDING APS

Foreningen Det Ny Monsun

Tilskudsbeløb

85.971,32

264.378,38

149.144,41

302.241,40

Udgiver

Den Korte Avis I/S

FONDEN FILMMAGASINET

EKKO

KJ.A. HOLDING APS

Foreningen Det Ny Monsun

Globalnyt

Tilskudsbeløb

150.218,53

238.832,90

155.159,76

289.196,93

147.157,41

Udgiver

FONDEN FILMMAGASINET

EKKO

KJ.A. HOLDING APS

Foreningen Det Ny Monsun

Globalnyt

Tilskudsbeløb

235.712,36

169.152,77

19.164,19

188.667,13

Udgiver

FONDEN FILMMAGASINET

EKKO

KJ.A. HOLDING APS

Globalnyt

Tilskudsbeløb -

foreløbigt

253.403,88

130.690,55

214.186,82

Gældende ret

–

projekttilskud til etablering og udvikling

Det er en betingelse for tilskud til etablering af et nyt selvstændigt nyhedsmedie,

at nyhedsmediet senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud har en ansvarshavende

Side 6

redaktør, hvis ansættelse sammen med redaktionelle medarbejdere udgør mindst

ét lønnet årsværk.

Det er en betingelse for tilskud til udvikling af et eksisterende selvstændigt

nyhedsmedie, at mediet i hele projektperioden har en redaktion bestående af en

ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med de redaktionelle

medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk.

Der findes ingen dispensationsmulighed fsva. projekttilskud.

Afgrænsning af landsdækkende nyhedsmedier i mediestøtteloven

Gældende ret

Det følger af lov om mediestøtte, at der ydes supplerende tilskud til trykte

landsdækkende nyhedsmedier, der udkommer minimum 4 dage om ugen og har et

samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse. Mediet skal opfylde

skærpede krav til andelen af redaktionelt stof og selvstændigt journalistisk

bearbejdet indhold

Ved landsdækkende forstås, at nyhedsmediet i mindst 6 af 11 bladkredse, jf.

Danske Mediers Oplagskontrols

inddeling af landet i geografiske områder, har en

dækningsgrad

–

dvs. oplag i forhold til antal husstande

–

på mindst 0,1 pct.

Justering af afgrænsningen

Der er siden vedtagelsen af mediestøtteloven sket flere ændringer, der har

betydning for den afgræsning, der følger af den gældende lov.

For det første overgik oplagskontrollen fra Dansk Oplagskontrol til Danske Medier

pr. 1. januar 2015. I efteråret 2016 ændrede PostNord kredsopdelingen af landet og

reducerede antallet af bladkredse fra 11 til 8. Pr. 1. januar 2018 ophørte PostNord

med at foretage en opgørelse af antal husstande i de enkelte bladkredse. Danske

Mediers Oplagskontrols grundlag for opgørelsen af oplag i forhold til antal

husstande i bladkredse er dermed bortfaldet.

Det bemærkes afslutningsvist, at alene to af de nyhedsmedier, der modtager

redaktionel produktionsstøtte i dag er tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol

–

Information og Kristeligt Dagblad.

Det er en betingelse for at opnå supplerende tilskud, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 2, nr. 1-

5, 7 og 9, og at mindst 75 procent af mediets indhold udgøres af redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et

bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof. Endvidere skal minimum en tredjedel af mediets samlede

indhold være selvstændigt journalistisk bearbejdet mhp. offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie.

I mediestøttelovens forarbejder anvendes betegnelsen "Dansk Oplagskontrol". I bekendtgørelse nr. 480 af 17/05/2017

om mediestøtte er betegnelsen opdateret til "Danske Mediers Oplagskontrol".

Side 7

Bilag 1

Virksomhed

Medie/medier

Egenkapital (mio. Egenkapitalandel Overskudsgrad

kr.)

2016

A/S Information

Aktieselskabet

Kristeligt Dagblad

Berlingske Media

A/S

Dagbladet Børsen

A/S

JP/Politikens Hus

A/S

Mediehuset

Ingeniøren A/S

Nordiske Medier

A/S

Information

Kristeligt Dagblad

Berlingske og BT

Børsen

Jyllands-Posten, Politiken,

Ekstra-Bladet, Finans

Ingeniøren

Licitationen

587

102

1.884

2017

103

i.o.

2.077

i.o.

2016

44%

59%

44%

41%

71%

63%

23%

27%

2017

42%

61%

i.m.

41%

73%

i.m.

2016

17%

i.m.

15%

2017

-2%

11%

i.m.

18%

11%

i.m.

Weekendavisen A/S Weekendavisen