KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den indgåede aftale mellem regeringen og DF om indførelse af en medieskat sker på en sådan måde, at en lavtlønnet sosu-assistent, arbejdsmand eller butiksansat skal bidrage med nøjagtig det samme beløb som en millionlønnet bankdirektør, til kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

Fax

E-mail

Web

33 92 33 70

33 91 33 88

[email protected]

www.kum.dk

29. oktober 2018

Folketingets Kulturudvalg har den 2. juli 2018, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),

stillet mig følgende spørgsmål, nr. 266 (Alm. del), som jeg hermed

–

i forlængelse af mit

foreløbige svar af 16. juli 2018

–

skal besvare endeligt.

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at den indgåede aftale mellem regeringen og DF om

indførelse af en medieskat sker på en sådan måde, at en lavtlønnet SOSU-assistent,

arbejdsmand eller butiksansat skal bidrage med nøjagtig det samme beløb som en

millionlønnet bankdirektør? Og i forlængelse heraf oplyse, om det er regeringens

opfattelse, at andre offentlige udgifter, som f.eks. hospitaler, skole og veje skal

finansieres på samme måde?

Svar:

Jeg har som nævnt i mit foreløbige svar af 16. juli 2018 anmodet Finansministeriet om

bidrag til besvarelse af det stillede spørgsmål. Finansministeriet har den 24. oktober

2018 oplyst følgende:

”Medielicens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved

Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i 1925. Oprindelig var begrundelsen for en

særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere.

Siden er medielicensen ændret af flere omgange, men opkræves fortsat pr. hustand.

En husstand omfatter i denne sammenhæng licensbetaleren selv, dennes ægtefælle

eller kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme

folkeregisteradresse som licensbetaleren. Dog kan en husstand også omfatte

licensbetalerens ægtefælle eller kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere

angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver, skal

betale selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig.

Dok. nr. 18/02503-51

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den indgåede aftale mellem regeringen og DF om indførelse af en medieskat sker på en sådan måde, at en lavtlønnet sosu-assistent, arbejdsmand eller butiksansat skal bidrage med nøjagtig det samme beløb som en millionlønnet bankdirektør, til kulturministeren

Side 2

Medielicensen er således i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale det

samme som husstande med flere personer

–

uagtet at større husstande typisk har et

større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et stort antal

sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansieringen af den fælles public service.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik derfor den 16. marts 2018 aftale om at afskaffe

medielicensen, så medielicensen gradvist erstattes af finansiering gennem en

mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år.

Med ændringen kan sortseere ikke længere undgå at bidrage til finansieringen, ligesom

særligt enlige vil opnå en lempelse. Gevinsten for enlige pensionister, der i dag er

berettiget til nedsat licens, vil blive ca. det halve.

Det er regeringens ambition, at skatten skal sænkes for særligt familier med små

arbejdsindkomster. Vi ønsker at fremme et samfund, hvor det bliver lettere at forsørge

sig og sine, inden man forpligtes til at afgive en stor del af sin indkomst til at finansiere

samfundets udgifter. En høj skat for mennesker med lave arbejdsindkomster er i sig

selv en barriere for selvforsørgelse og medvirker til at gøre mennesker afhængige af

offentlig hjælp, fordi en høj skat begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.

Derfor indgik regeringen og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018 en aftale om en

skattereform, der bl.a. betyder, at der vil være en større gevinst ved at komme i arbejde

for tusindvis af danskere.

Offentlige udgifter til fx hospitaler, skoler og veje finansieres inden for rammerne af det

samlede indtægtsgrundlag, herunder skatteindtægter baseret på den gældende

indretning af skattesystemet mv.”

Jeg skal henholde mig til ovenstående.

Mette Bock