Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
16. juli 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 2. juli 2018, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 265 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I forlængelse af medieaftalens ønske om at sikre en bedre balance
”mellem
den ældre og
den yngre generations medieforbrug”, bedes ministeren konkretisere, hvordan den
fremlagte medieaftale sikrer dette.
Svar:
Aftalen vil med en række initiativer sikre en bedre balance mellem den ældre og den
yngre generations mediebrug. Aftalen understøtter, at der i den nuværende
transformationsfase er danske kvalitetsmedietilbud til både unge og ældre.
Det gælder bl.a. ift. antallet af DR’s flow-tv-kanaler og DR’s udbud på nettet. Det giver
ikke længere mening, at DR har så mange traditionelle tv-kanaler, når forbruget i
stigende omfang bliver digitalt
–
derfor skal DR maksimalt have fire flow-tv-kanaler
fremover. Til gengæld skal DR udbyde et fokuseret tv-indhold
på DR’s streaming-
tjeneste. DR skal have særligt fokus på indhold til børn og unge på de platforme, børn
og unge anvender. DR skal desuden styrke sit børneunivers i samarbejde med øvrige
medieudbydere, så børne- og ungdomsindhold, der støttes via en større og bredere
Public Service-Pulje,
kan distribueres på DR’s platforme.
For bl.a. at tilgodese de ældre mediebrugere udbydes en helt ny tv-kanal og en ny
radiokanal med fokus på kultur.
Mette Bock
Dok. nr. 18/02503-3