Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1825585_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
29. november 2017
Folketingets Kulturudvalg har d. 6. november 2017, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 25 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes anmode DR om at oversende en redegørelse for de særlige vederlag
(siden 2010), som er blevet udbetalt til DR’s direktørlag, herunder redegøre for hvad det
er for en særlig indsats, modtagerne har ydet, og som ikke i forvejen måtte forventes
ydet indenfor rammerne af de pågældendes milliongager.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra DR, der oplyser
følgende:
”DR kan oplyse, at følgende direktører har modtaget et engangsvederlag, defineret som
et ikke på forhånd aftalt vederlag for ydelse af en ekstraordinær indsats, i den
efterspurgte periode:
Maria Rørbye Rønn modtog i 2012 og 2014 henholdsvis 75.000 kr. og 150.000 kr.,
Martin Præstegaard modtog 150.000 kr. i 2012 og 2014, Inger Ørum Kirk modtog
30.000 kr. i 2010, Gitte Rabøl modtog 150.000 kr. i 2014, og Caroline Reiler modtog i
2014, 2015 og 2016 henholdsvis 30.000 kr., 60.000 kr. og 80.000 kr.
For så vidt angår Maria Rørbye Rønn, Martin Præstegaard og Gitte Rabøl, som alle
er/var direktører ansat af DRs bestyrelse, bemærkes det, at de pågældende beløb siden
2014 har været inkluderet i de enkelte direktørers opregning af vederlæggelse under
posten ”øvrigt”, der fremgår af DRs årsrapporter.
For så vidt angår de ønskede oplysninger om begrundelserne for de aftalte vederlag kan
det oplyses, at sådanne oplysninger er undtaget fra reglerne om aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 21, stk. 2, hvorefter retten til aktindsigt som hovedregel ikke
Dok nr. 17/03711-2
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om en redegørelse for de særlige vederlag (siden 2010), som er blevet udbetalt til DR’s direktørlag, til kulturministeren
Side 2
omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. En
undtagelse til denne hovedregel er, at der skal meddeles indsigt i lønmæssige forhold,
herunder engangsvederlag, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 3. Sidstnævnte
bestemmelse gælder dog udelukkende beløbets størrelse og ikke begrundelsen for
vederlaget. Hensynene bag offentlighedslovens § 21 er, at det offentlige i videst mulige
omfang skal kunne tiltrække kvalificerede ansøgere, samt at offentlighed om sådanne
oplysninger vil kunne afholde kvalificerede ansøgere fra at søge en stilling. DR lægger i
denne sammenhæng også vægt på disse hensyn og finder det derfor ikke korrekt at
afgive de ønskede oplysninger.
Der henvises i øvrigt til, at Rigsrevisionen efter anmodning fra Statsrevisorerne
gennemfører en undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold
mv. i DR.”
Jeg kan henholde mig til det af DR oplyste.
Mette Bock