Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1815500_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. november 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 1. november 2017, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 23 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren foranledige, at Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik svarer på,
hvad udvalgets holdning er til, at rapperen Nikoline har brugt noget af sit arbejdslegat
på 35.000 kr. til at lave musikvideoen ”Flertallet er dumme” [sic], hvori hun skyder med
maskinpistol på skydeskiver mod kendte politikere. Legatudvalget skal også svare på,
om det vil bede rapperen om at tilbagebetale det, hun har brugt på videoen, og om
legatudvalget mener, at skatteydernes penge skal gå til at lave videoer, der direkte
opfordrer til mord på politikere, og om man har vidst, at rapperen Nikoline ville bruge
dele af sit legat på at lave denne video.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, som udtaler
følgende:
”Når vi tildeler arbejdslegater, sker det ud fra en vurdering af ansøgernes kunstneriske
talent og på baggrund af deres kunstneriske produktion. Arbejdslegater bevilges til
fortsat kunstnerisk arbejde og er ikke koblet til en specifik produktion. Statens
Kunstfond har altså ikke støttet Nikoline (Sunshine) Vicic Rasmussens video specifikt,
og vi har i udvalget intet ønske om at forsvare hendes valg af virkemidler i videoen.
Men det betyder ikke, at vi kan og vil censurere den kunstneriske ytringsfrihed, som
Nikoline gør brug af.
Statens Kunstfond har i tilfældet Nikoline givet udvalgets mindste arbejdslegat på
35.000 kr. til et yngre talent, som er uddannet på både Syddansk Musikkonservatorium
og Royal College of Music i London. Legatudvalget for Musik uddelte i 2017 i alt 253
arbejdslegater til en bred vifte af de allerstørste musikskabende talenter, vi har i
Danmark. Og det er vores opfattelse, at danskerne kan se frem til at få et righoldigt og
Dok. nr. 17/03652-3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om legatudvalget mener, at skatteydernes penge skal gå til at lave videoer, der direkte opfordrer til mord på politikere, og om man har vidst, at rapperen Nikoline ville bruge dele af sit legat på at lave denne video, til kulturministeren
Side 2
varieret musiktilbud i fremtiden, når de støttede komponister, sangskrivere og
lydkunstnere har haft mulighed for den faglige fordybelse, som et arbejdslegat giver.
Ansøgere til arbejdslegater skal indsende en motiveret ansøgningstekst med
oplysninger om ansøgerens seneste års kunstneriske virke samt en kort beskrivelse af
ansøgerens musikalske idéer eller kommende arbejdsopgaver. Ansøgeren skal
medsende CV samt kunstnerisk dokumentation i form af 1-3 musikværker/
lydeksempler af nyere dato. I den konkrete ansøgning fra Nikoline (Sunshine) Vicic
Ramussen har hun søgt et arbejdslegat på baggrund af sine musikalske idéer, men
uden at beskrive konkrete fremtidige værker. Hun har således ikke skrevet i sin
ansøgning, at hun ville bruge et arbejdslegat eller dele af et arbejdslegat til at lave
musikvideoen ”Flertallet er dumme”.
Nikoline (Sunshine) Vicic Rasmussen har efterfølgende skrevet en mail til os med tak
for arbejdslegatet. Det fremgår af denne mail, at hun har brugt dele af sit arbejdslegat
til at lave musikvideoen ”Flertallet er dumme”.
Selv om vi hver især kan have holdninger til videoen, er det ikke i modstrid med
betingelserne for bevillingen at anvende den til udgifter forbundet med at producere en
video. Og derfor er der ikke grundlag for at kræve legatet betalt tilbage.
Det er en præmis for arbejdslegaterne, at vi ikke tager stilling til, hvad udkommet er af
det kunstneriske virke, som legaterne muliggør for modtagerne.
Hvordan man opfatter videoens budskaber er individuelt. Det kendetegner som regel
kunst, at den kan tolkes på mange måder. Hvorvidt der er tale om en direkte opfordring
til mord på politikere, og om videoen kan være ulovlig, mener vi ikke er en sag for
Statens Kunstfond at afgøre.”
Jeg tager udtalelsen fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik til efterretning.
Mette Bock