Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
27. november 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 30. oktober 2017, efter ønske fra Christian Juhl
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 21 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ved ministerens besvarelse af BEU alm. del (2016-17)
–
samrådsspørgsmål BL den 17.
maj 2017 gav ministeren tilsagn om at udrede mulighederne for at hjælpe de museer,
der er kommet i klemme med afdragsfrie lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Vil
ministeren redegøre for, hvad der kom ud af Slots- og Kulturstyrelsens indsamling af
viden? Hvad er der kommet ud af Kammeradvokatens undersøgelse?
Har ministeren været i kontakt med de berørte museer? Har ministeren alene eller
sammen med beskæftigelsesministeren fundet frem til muligheder for at løse disse
problemer og i givet fald hvilke?
Svar:
Jeg har bedt beskæftigelsesministeren om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet, da
Arbejdsmarkedets Feriefond hører under Beskæftigelsesministeriet. Jeg kan dertil
oplyse, at Slots- og Kulturstyrelsen har været Beskæftigelsesministeriet behjælpelig
med oplysninger om kulturinstitutioner i forbindelse med udredning af problemets
omfang.
Beskæftigelsesministeren har oplyst følgende:
”Jeg kan oplyse, at Kammeradvokaten nu har færdiggjort sin redegørelse. Jeg har i den
forbindelse inviteret BEU og KUU til en teknisk gennemgang af redegørelsen den 10.
januar 2018. Som jeg flere gange har nævnt, er jeg optaget af, at vi finder en holdbar og
fremtidssikret løsning på problemet. Derfor er jeg i dialog med aftalepartierne fra 2014,
så vi kan finde en løsning af hensyn til de berørte museer og institutioner.”
Jeg deler beskæftigelsesministerens ønske om at finde en god løsning og henholder mig
til hans svar.
Mette Bock
Dok. nr. 17/03607-3