Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
18. juni 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 8. juni 2018, efter ønske fra Morten Marinus (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 204 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at DR stiller sit indhold til
rådighed for andre medieplatforme, så borgerne får adgang til DR’s indhold
hos de
udbydere, de benytter?
Svar:
DR kan i medfør af den gældende public service-kontrakt inden for rammerne af
lovgivningen, herunder ophavsretslovgivningen, stille DR’s public servicetjenester
til rådighed via andre foretagenders medier og platforme.
DR’s eget indhold
er i dag tilgængeligt på tredjemandsplatforme, fx i form af at tv-distributører
kan spejle DR’s indhold på DR TV i tv-distributørernes
tilbud til kunderne.
Udvalget om den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion
(”Thomas
Riis-udvalget”)
har peget på, at det kan styrke finansieringen af dansk
audiovisuelt indhold, såfremt DR inden for nærmere angivne forudsætninger pålægges
at stille de DR-egenproduktioner, som DR ikke selv aktuelt anvender eller
konkret planlægger at anvende i nærmeste fremtid, til rådighed for den kommercielt
finansierede del af tv-branchen.
Regeringen har med udgangspunkt i Thomas Riis-udvalgets forslag i sit medieudspil
foreslået, at DR skal stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller
aktuelt planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme mod betaling.
Dok. nr. 18/02074-29