Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1811398_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. november 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 4. oktober 2017 stillet mig følgende spørgsmål nr. 2
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere DMKLs kritik af Musiktænketankens anbefaling om
behovet for at ændre den eksisterende statslige refusionsordning, jf. KUU alm
bilag
208.
Svar:
Jeg har noteret mig, at DMKL efter offentliggørelsen af musiktænketankens rapport
har peget på, at den nuværende refusionsordning er nem og billig at administrere, og at
den stiller kommunerne lige gennem en procentuelt ligelig tildeling af midler. Jeg har
også noteret mig, at DMKL ikke mener, at ordningen har indflydelse på, hvor lavt eller
højt den enkelte kommunalbestyrelse fastsætter takster for sin musikskole, udover at
holde den samlede elevbetaling under en tredjedel af udgifterne.
Jeg har forelagt Slots- og Kulturstyrelsen spørgsmålet om refusionsordningen. Styrel-
sen skriver følgende:
”I den eksisterende ordning udbetales refusion på basis af de samlede udgifter til lærer-
løn, som omfatter lederløn, lærerløn og kørsel i forbindelse med undervisning. Udgiften
til lærerløn dækkes både af det kommunale tilskud til musikskolen, statsrefusionen og
den samlede elevbetaling. Da musikskolerne således også modtager refusion af den
elevbetaling, der anvendes til lærerløn, vil musikskoler, der har en høj samlet elevbeta-
ling modtage en forholdsvis større statslig refusion i forhold til det kommunale tilskud,
end musikskoler, der har en lav elevbetaling. Det er i lov om musik fastsat, at musik-
skoleelevernes betaling for undervisningen ikke må overstige 1/3 af bruttoudgiften ved
skolens drift. Landsgennemsnittet for elevbetalingsandelen er 23 %, og der er meget
stor spredning kommunerne imellem.
Dok. nr. 17/03251-4
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til DMKLs kritik af Musiktænketankens anbefaling om behovet for at ændre den eksisterende statslige refusionsordning, til kulturministeren
Side 2
Jeg har ikke selv lagt mig fast på en holdning til, om refusionsordningen i praksis har
betydning for den lokale beslutning om fastsættelse af takster for musikskolens tilbud.
På den ene side kan man sige, at hvis kommunerne prioriterede højest muligt statstil-
skud højere end lav elevbetaling, ville musikskolerne forventeligt alle ligge tæt på det
lovfastsatte loft. På den anden side synes jeg ikke man kan udelukke, at måden refusi-
onen er tilrettelagt på, har betydning for kommunernes beslutninger, f.eks. om de tager
20 % eller 25 % i deltagerbetaling.
Jeg konstaterer også, at tænketanken i sin rapport nævner, at det ikke entydigt kan
siges, hvilken indflydelse den statslige refusionsordning har på beslutningerne om mu-
sikskolernes finansiering.
Som udgangspunkt mener jeg, at det er kommunerne selv, der skal finde ud af, hvordan
de vil indrette sig og prioritere, også på musik- og kulturskolerne, hvor det netop er
kommunerne, der bidrager allermest.
Der er meget forskellige vilkår og vidt forskellig social sammensætning i kommunerne.
Vejen til en større social spredning i musik- og kulturskolerne kan ligge i videndeling og
erfaringsudveksling, og her tror jeg, at kommunerne kan lære af hinanden.
Det glæder mig, at Folketingets Kulturudvalg vil afholde en høring med udgangspunkt i
tænketankens rapport. Det bliver spændende at se, hvad der kan komme af yderligere
tanker og idéer herfra.
Hvis der efter denne høring tegner sig et potentiale for en dialog med KL om deltager-
betalingen på musikskolerne, så er jeg selvfølgelig parat til det.
Mette Bock