Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1920112_0001.png
Kulturministeren
Formand Anja Philip
Forbrugerrådet Tænk
[email protected]
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
7. juni 2018
Kære Anja Philip
Tak for brevet fra Forbrugerrådet Tænk med tilslutning fra en række spillesteder, fe-
stivaler og sports- og koncertarrangører af den 6. april 2018 til justitsministeren, er-
hvervsministeren og mig.
Henvendelsen drejer sig om forskellige internetbaserede billetbørsers mulige overtræ-
delse af lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer samt øvrig
lovgivning, herunder at vi som ministre ikke gør tilstrækkeligt for at sætte en stopper
for ulovligt udbud og videresalg af billetter til overpris på de pågældende billetbørser. I
opfordrer bl.a. til at undersøge mulighederne for at iværksætte en indsats på EU-
niveau.
Jeg skal hermed besvare jeres henvendelse på vegne af de tre ministre.
Som I er bekendt med, er der med lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsar-
rangementer etableret en strafbelagt regulering af markedet for videresalg af billetter
til danske kultur- og idrætsarrangementer. Loven sigter på at undgå situationer, hvor
forbrugeren tvinges til at betale overpriser på et uautoriseret billetmarked. Jeg mener,
at vi med den nuværende ramme har skabt en regulering af området, som i tilstrække-
ligt omfang sikrer forbrugerne mod billethajer. Og jeg mener derfor ikke, at der er an-
ledning til at tage skridt til en yderligere regulering på området herhjemme.
Jeg vil dog opfordre til, at man udviser stor forsigtighed med at købe billetter via så-
danne videresalg.
Angående reguleringen på EU-niveau oplyser erhvervsministeren, at det følger af e-
handelsdirektivet, at en tjenesteyder, der videreformidler information
det kan fx være
en platform på nettet
kan gøres ansvarlig for indholdet, medmindre tjenesteudbyde-
ren straks tager skridt til at fjerne information eller hindrer adgangen til indholdet, når
Dok nr. 18/01268-3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om at oversende deres svar til Forbrugerrådet Tænk, som det blev oplyst på samrådet, at de vil sende, til kulturministeren, justitsministeren og erhvervsministeren
Side 2
tjenesteudbyderen får kendskab til, at indholdet er ulovligt, fx ved at en domstol eller
en administrativ myndighed kræver informationen fjernet eller adgangen til den hin-
dret.
Det er imidlertid lovligt i flere andre medlemslandslande at videresælge billetter til
overpris. Det betyder, at de situationer, hvor tjenesteyderen kan ifalde ansvar, ikke vil
være de samme, når billetkøbet sker i de forskellige EU-lande. I disse digitale tider med
øget handel på tværs af grænserne er det vigtigt, at vi sikrer forbrugerbeskyttelsen på
tværs af EU. For at imødekomme de internationale udfordringer for forbrugerne vil
Kulturministeriet sammen med Erhvervsministeriet derfor se nærmere på, om man
kan gøre noget på EU-niveau for at udbrede den danske forbrugerbeskyttelse til de øv-
rige EU-lande.
For så vidt angår håndhævelsen af loven, har justitsministeren oplyst, at det er et krav,
for at billetbørserne kan ifalde strafansvar for ulovligt salg af danske billetter til over-
pris via deres hjemmesider, at der kan føres bevis for, at billetbørserne har kendskab til
den konkrete ulovlige aktivitet. Baggrunden for, at politiet og anklagemyndigheden har
afvist politianmeldelser mod billetbørser eller standset efterforskningen heraf er, at det
har været vanskeligt at bevise, at billetbørserne ikke blot er en formidlingstjeneste,
hvis bistand alene består i at formidle kontakt mellem køber og sælger.
Justitsministeren har desuden oplyst, at han har bedt Rigspolitiet om, at politikredsene
fremover
herunder ikke mindst i forbindelse med den kommende festivalsæson
i
deres forebyggende indsats sætter yderligere fokus på problemet og tager skridt til of-
fentligt at advare mod svindel med billetter til kultur- og idrætsarrangementer. Det er
således væsentligt, at forbrugerne får kendskab til de risici, der er forbundet med at
benytte billetbørser.
Netop oplysning af forbrugerne er vigtigt. Derfor sker der allerede i dag en række op-
lysningsindsatser både på Forbruger Europas hjemmeside og på den offentlige forbru-
gerportal, www.forbrug.dk, hvor forbrugerne kan finde gode råd om køb af billetter og
information om deres rettigheder. På begge sider gennemføres desuden en løbende in-
formationsindsats, fx i forbindelse med salg af billetter til store sportsbegivenheder
eller i forbindelse med festivalsæsonen.
Jeg har noteret mig, at Tænk har anmeldt Viagogo til Forbrugerombudsmanden. For-
brugerombudsmanden har oplyst, at de schweiziske myndigheder har indledt en sag
mod Viagogo om vildledende markedsføring. Den schweiziske sag vedrører dog ikke
spørgsmålet om videresalg af billetter til overpris, da dette ikke er forbudt efter schwei-
zisk lov. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse orienteret de schweiziske myn-
digheder om de modtagne klager over Viagogo.
Endelig vil jeg understrege, at jeg selvfølgelig står til rådighed for en åben drøftelse af,
hvad branchen og Kulturministeriet i fællesskab ville kunne gøre for at øge opmærk-
somheden hos forbrugerne om det ulovlige videresalg, der foregår.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om at oversende deres svar til Forbrugerrådet Tænk, som det blev oplyst på samrådet, at de vil sende, til kulturministeren, justitsministeren og erhvervsministeren
1920112_0003.png
Side 3
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeres henvendelse er blevet behandlet på
samråd i Folketingets Kulturudvalg den 6. juni. På samrådet fremgik det bl.a., at Kul-
turministeriet sammen med Erhvervsministeriet, for at imødekomme de internationale
udfordringer for forbrugerne, vil se nærmere på, om man kan gøre noget på EU-niveau
for at udbrede den danske forbrugerbeskyttelse til de øvrige EU-lande.
Med venlig hilsen
Mette Bock