Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. juni 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 31. maj 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 187 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2018 fra Søren Chr.
Lund vedr. dækning af Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, jf. KUU alm.
del - bilag 180.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR, der oplyser følgende:
"Søren Chr. Lund kritiserer i sin henvendelse, at DR ikke stiller sine udsendelser om
H.K.H. Kronprins Frederik til rådighed som podcast til download, således at de kan ses
ubegrænset efter deres første visning. Derudover foreslår Søren Chr. Lund, at DR for
fremtiden forpligtes til, at alle fremtidige DR-egenproduktioner stilles ubegrænset til
rådighed som streaming og podcast.
I DR’s svarbidrag nedenfor redegør DR dels for DR’s dækning af H.K.H. Kronprinsens
50-års
fødselsdag på DRTV, dels for DR’s politik omkring tilrådighedstillelse af indhold,
herunder DR’s kommentarer til Søren Chr. Lunds forslag om ubegrænset
tilrådighedstillelse af alle fremtidige egenproduktioner.
Fejringen af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag var en vigtig national begivenhed
og en anledning til at fortælle en bred historie om dansk kulturarv og identitet. DR
markerede begivenheden på en række forskellige måder: ved en stor tv-transmitteret
festligholdelse den 27. maj 2018, ved en omfattende livedækning på dagen, samt ved at
sende en række programmer om kronprinsen. Dels den nyproducerede dokumentar ”En
prins finder sig selv”, dels ved på DRTV at reaktualisere en række arkivprogrammer
om kronprinsen.
Dok. nr. 18/01991-2