Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1906802_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Samrådsspørgsmål G om Statsrevisorernes
beretning om bygherrebetalte arkæologiske
undersøgelser
Åbent
16. maj kl. 10 (tjek)
Christiansborg FT Lok. S-092
3. maj 2016
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kontaktperson:
Samrådet før samråd om bevaring af
kulturarven (samrådsspm F)
Katrine Tarp
–
til stede (mobil 25 44 27 38)
Samrådsspørgsmål G
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil følge op
på beretning
14/2017 fra Statsrevisorerne om arkæologiske undersøgelser,
herunder hvordan
ministeren vil sikre, at ligebehandlings-princippet i fremtiden
bliver iagttaget
i tilstrækkelig grad, sådan at bygherrerne ikke betaler for meget
for de arkæologiske
undersøgelser eller helt opgiver at bygge. Desuden bedes
ministeren
mere præcist redegøre for, hvordan ministeren vil ændre
forvaltningen, sådan at der ikke er risiko for
o
at der gennemføres for mange eller for omfattende
arkæologiske undersøgelser,
og at udgifterne til undersøgelserne bliver unødigt høje
o
at bygge- og anlægsprojekter ikke bliver gennemført eller
ændres unødigt,
bl.a. som følge af markant overbudgettering
o
at faktureringen til bygherrerne ikke er rigtig, og at
bygherrerne ikke kun
dækker de omkostninger, der er forudsat i museumsloven.
Dok. nr. 18/01211-3
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 2
Tak for spørgsmålet.
Jeg skal som bekendt give Statsrevisorerne en
skriftlig redegørelse om sagen i begyndelsen af
juni. Derfor er jeg også glad for på nuværende
tidspunkt at få mulighed for at fortælle udvalget
om den opfølgning, som er sat i værk i Slots- og
Kulturstyrelsen efter kritikken fra
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.
Jeg mener, det er nødvendigt kort at beskrive
det nuværende set-up for de arkæologiske
undersøgelser, inden jeg kommer ind på
kritikken, og hvad vi gør for at forbedre
forvaltningen.
Da den nuværende museumslov blev vedtaget i
Folketinget i 2001, indførtes et princip om, at
bygherrerne selv betaler for de arkæologiske
undersøgelser i forbindelse med bygge- og
anlægsprojekter. Hensigten var at indføre en
finansieringsordning, som kunne følge
aktiviteten i byggebranchen og skabe et
incitament til at mindske behovet for
arkæologiske undersøgelser.
Man skal altid have konjunkturerne for øje. Når
konjunkturerne er lave, er der typisk lavere
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 3
udgifter til arkæologi og omvendt, når der er
højkonjunktur og bygges meget, vil der være
flere udgifter til arkæologi.
Det var hensigten at skabe rammer, som gav
bygherrerne en tilskyndelse til at flytte eller
tilpasse projekter, så fortidsminderne kunne
bevares i jorden.
Det har imidlertid vist sig, at bygherrerne kun i
begrænset omfang vælger at tilpasse
byggeprojekterne. Det kan der være mange
gode grunde til.
Arbejdet med arkæologien er organiseret sådan,
at Slots- og Kulturstyrelsen forvalter området i
samarbejde med 27 arkæologiske museer, som
gennemfører selve undersøgelserne. Fordelen
ved denne decentrale organisering er museernes
lokalkendskab og fysiske nærhed til
byggepladserne. Udfordringen er at sikre 100 %
ensartet behandling af bygherrerne i hele landet.
Nu til kritikken fra Rigsrevisionen og
Statsrevisorerne.
Helt overordnet giver Rigsrevisionen Slots- og
Kulturstyrelsens forvaltning betegnelsen
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 4
”utilfredsstillende”.
Det tager jeg meget
alvorligt, og det skal der naturligvis gøres noget
ved.
Rigsrevisionen finder, at forvaltningen på
området ikke sikrer, at bygherrerne behandles
ens og ikke sikrer en tilstrækkelig national
prioritering af, hvad der er væsentlige
fortidsminder. Dermed er der ifølge
Rigsrevisionen en risiko for, at bygherrerne
betaler for meget for undersøgelserne, og for at
der er bygherrer, der fravælger anlægsprojekter
på et forkert grundlag.
Statsrevisorerne fremhæver det stigende niveau
af den såkaldte overbudgettering som et særligt
kritisk punkt.
Der har været en del misforståelser om netop
dette punkt. Jeg vil derfor gerne understrege, at
bygherrerne kun betaler de faktiske udgifter til
de arkæologiske undersøgelser. Og det er meget
ofte væsentligt mindre end det godkendte
budget.
Overbudgettering betyder altså ikke, at
bygherrerne betaler for meget. Men museerne
og Slots- og Kulturstyrelsen arbejder med et
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
1906802_0005.png
Side 5
såkaldt maksimumsbudget, der angiver den
maksimale udgift, som bygherren kan
pålægges. På den måde får bygherren en
sikkerhed for, at de ikke kan blive pålagt større
udgifter end, hvad der fremgår af
maksimumbudgettet.
Rigsrevisionen anerkender, og jeg citerer fra
beretningens side 2, at ”det kan være vanskeligt
at budgettere en arkæologisk undersøgelse
præcist, da man ikke på forhånd kan afdække
det fuldstændige omfang og tilstanden af et
fortidsminde”.
Denne usikkerhed kombineret med, at det er
lovbestemt, at bygherrerne skal betale
udgifterne, og at bygherren har et stærkt ønske
om ikke at blive forsinket, giver gode grunde til
at arbejde med maksimumbudgetter.
Det eneste alternativ under de givne
forudsætninger ville være at arbejde med
tillægsbudgetter, såfremt det første budget
bliver opbrugt. Men det vil indebære ekstra
godkendelsesprocedurer og dermed forsinkelser
af byggerierne og øget planlægningsusikkerhed.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
1906802_0006.png
Side 6
MEN: Rigsrevisionen kritiserer niveauet af
overbudgetteringen for at være for højt, og den
kritik er modtaget, og det vil der blive fulgt op
på, så niveauet kan blive bragt ned.
Slots- og Kulturstyrelsen vil arbejde på, at
budgetterne fremover blive mere realistiske.
Det vil bl.a. ske ved at udarbejde mere præcise
retningslinjer for, hvordan museerne opstiller
budgetter, ligesom der også vil blive udarbejdet
en skriftlig intern vejledning i styrelsen, så
godkendelserne bliver mere ensartede og
konsistente.
Rigsrevisionen skriver på side 13 i beretningen,
at der ikke er ensartethed i budgetterne fra
landets museer. For at skabe større ensartethed
og sammenlignelighed vil styrelsen bl.a.
udarbejde erfaringsbaserede nøgletal for, hvad
det skal koste i kroner pr. kvadratmeter at få
foretaget en arkæologisk undersøgelse.
Et andet centralt kritikpunkt er, at der ikke er et
ensartet fagligt prioriteringsgrundlag, som
sikrer, at kun væsentlige fortidsminder
undersøges, og at prioriteringen foregår ensartet
over hele landet.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 7
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning på
side 12, at ”fælles skriftlige kriterier for
vurderingen af fortidsmindernes væsentlighed
er en forudsætning for, at vurderingerne
foretages ensartet og konsistent.”
Det vurderer Rigsrevisionen ikke sker i
tilstrækkelig grad i dag, hvilket
–
og jeg citerer
-
”indebærer en risiko for, at der gennemføres
for mange eller for omfattende undersøgelser,
og dermed at bygherrerne pålægges
unødvendige udgifter.”
Jeg er enig i, at det er nødvendigt have et
kvalificeret og tydeligt grundlag for
prioriteringen, og derfor har Slots- og
Kulturstyrelsen udarbejdet arkæologiske
strategier. Men styrelsen mangler fortsat 2 ud af
7 strategier for arkæologi på landjord. De vil
blive færdiggjort i 2018. De 7 strategier
omfatter forskellige historiske perioder.
Rigsrevisionen påpeger på side 12 i
beretningen, at de allerede foreliggende
strategier i praksis ikke er styrende for
museernes faglige argumentationer, og at
styrelsen ikke bruger strategierne aktivt i
vurderingen af undersøgelsernes væsentlighed.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
1906802_0008.png
Side 8
Styrelsen vil derfor sikre, at strategierne
fremadrettet bruges aktivt af både museer og
styrelse, så der foretages en tydelig prioritering
på nationalt niveau, og bygherre ikke risikerer
at betale for noget, han eller hun faktisk ikke
bør betale for.
Rigsrevisionen vurderer for det tredje, at der er
risiko for, at udgifterne til de arkæologiske
undersøgelser er for høje. Rigsrevisionen
anerkender på side 23, at udviklingen i
udgifterne har sammenhæng med den generelle
konjekturudvikling og de offentlige
investeringer, men vurderer samtidig, at
stigningerne er uforholdsmæssigt store.
Rigsrevisionens vurdering er, at Slots- og
Kulturstyrelsen bør forbedre grundlaget for de
faglige vurderinger, så bygherrerne ikke betaler
for meget.
Det er jeg selvfølgelig helt enig i, og derfor vil
styrelsen, som tidligere nævnt færdiggøre de
manglende strategier og sørge for at
strategierne bliver inddraget i vurderingerne
både hos museerne og i styrelsen.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
1906802_0009.png
Side 9
Rigsrevisionen påpeger også, at der er risiko for
at regnskaberne for de arkæologiske
undersøgelser ikke er rigtige, da de ikke bliver
kontrolleret af revisor i tilstrækkelig grad.
Ifølge Rigsrevisionens beretning side 13 er der
dermed risiko for, ”at faktureringen til
bygherrerne ikke er rigtig, og bygherrerne ikke
kun dækker de nødvendig omkostninger, som
forudsat i museumsloven.”
Der skal selvfølgelig være sikkerhed for, at
bygherrerne kun dækker de nødvendige
omkostninger. Derfor vil styrelsen sørge for, at
regnskaberne fremadrettet bliver kontrolleret i
større omfang. Styrelsen er ved at undersøge,
om der f.eks. er behov for ændringer i
lovgivningen for at skabe et bedre grundlag for
korrekte regnskaber.
Det sidste punkt, som påtales, er, at
tilskudsvurderingen ikke er tilstrækkelig
gennemsigtig, og at der er risiko for, at
bygherrerne ikke behandles ens.
Derfor vil styrelsen præcisere kriterierne og
sørge for, at det mere tydeligt fremgår af
afgørelserne og af styrelsens hjemmeside,
hvorfor styrelsen bevilger eller ikke bevilger
tilskud i de konkrete sager.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 10
For at skærpe de lokale museers
opmærksomhed på, at der skal prioriteres, så
det kun er de væsentlige fortidsminder, der
undersøges, og på at budgetforslagene skal
være præcise og ensartede, vil styrelsen i år
igangsætte en informationsindsats over for
museerne. Dialogen er allerede påbegyndt.
Parallelt med Rigsrevisionens udredning har
Slots- og Kulturstyrelsen og repræsentanter fra
byggebranchen og råstoferhvervet sammen
forsøgt at kortlægge, hvilke problemer
erhvervene ser i forhold til den bygherrebetalte
arkæologi, og hvilke mulige løsninger.
Enkelte af erhvervenes kommentarer er
sammenfaldende med punkter hos
Rigsrevisionen
–
f.eks. ønsker råstoferhvervet
mere præcise budgetter og klarere
tilskudsvurderinger– men byggebranchens
hovedudfordring synes at ligge et andet sted.
Generelt er den største udfordring for
byggebranchen tiden, og det er derfor
væsentligt at de arkæologiske undersøgelser
ikke forsinker anlægsarbejderne. Det er i fin
overensstemmelse med en af intentionerne i
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 11
museumsloven, der netop går ud på at minimere
omfanget af forsinkelser af anlægsarbejder.
For bygherre er det væsentligt, at den løbende
administration fungerer hurtigt og gnidningsfrit.
Derfor er det vigtigt, at styrelsen ikke indfører
administrative indsatser, der unødigt forlænger
sagsbehandlingstiden for bygherre.
Styrelsen vil også undersøge mulighederne for
at forkorte sagsbehandlingen, bl.a. ved at gøre
forundersøgelserne større, så man får mere
præcis viden om, hvad den arkæologiske
undersøgelse vil koste og ikke mindst hvor
tidskrævende den er. I nogle tilfælde vil man
med en udvidet forundersøgelse måske helt
kunne undvære en egentlig undersøgelse.
Med de nævnte initiativer er jeg overbevist om,
at der vil blive skabt et mere effektivt
–
og ikke
mindst mere gennemsigtigt - administrativt
system, der ikke blot vil give større
overensstemmelse mellem de udmeldte
budgetter og de afholdte udgifter, men også
give bygherrerne en reel og rimelig sikkerhed
for, at de kun betaler for undersøgelser, der er
nødvendige.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 16. maj 2018 om arkæologiske undersøgelser, til kulturministeren
Side 12
Til slut vil jeg gerne præcisere proportionerne i
sagen. Med udgangspunkt i Nationalregnskabet
kan jeg oplyse, at bruttoinvesteringerne i
boliger i 2016 var på 91,6 mia. kr. og i ”andre
bygninger og anlæg” 95,1 mia. kr. Altså knapt
200 milliarder kroner.
Til sammenligning er de gennemsnitlige årlige
udgifter til arkæologiske undersøgelser (inkl.
forundersøgelser) for den private byggebranche
knapt 30 mio. kr. før tilskud og ca. 27,4 mio. kr.
efter tilskud og for råstoferhvervet knapt 5 mio.
kr. før tilskud og 3 mio. kr. årligt efter tilskud.