Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
11. juni 2018
2018-2170
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 176 (KUU alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 176:
”I forlængelse af udtalelsen til artiklen ”Kronprinsen bliver holdt i kortere snor” i Poli-
tiken søndag den 6. maj 2018 bedes ministeren uddybe, hvori ”den lidt uhensigtsmæs-
sige kommunikation fra flere steder i Rio” bestod.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist oplyse, at jeg synes, at kronprinsen er en god repræsentant for
Danmark. Det gælder også i forbindelse med kronprinsens medlemskab af Den Inter-
nationale Olympiske Komité (IOC).
Han yder en stor indsats bl.a. i forhold til unge og idræt, og han er en fast og meget
værdsat støtte for de danske atleter, når Danmark kæmper om medaljer fx ved De
Olympiske Lege. Det skyldes ikke mindst, at han udviser et oprigtigt og dybfølt enga-
gement i atleterne og deres sport.
Kronprinsens medlemskab af IOC, som han er valgt til i sin personlige egenskab og
ikke som repræsentant for regeringen, er
som alt andet han foretager sig
underlagt
de vilkår og begrænsninger, som hans position i et konstitutionelt monarki som det
danske indebærer.
Den danske regeringsform (det konstitutionelle monarki) indebærer bl.a., at medlem-
merne af kongehuset ikke har nogen kompetence til at handle i statsanliggender uaf-
hængigt af regeringen og ministrene. Der er derfor i Danmark en lang tradition for, at
kongehuset ikke indblandes i politiske sager, ligesom kongehuset jævnligt rådfører sig
med regeringen.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om artiklen Kronprinsen bliver holdt i kortere snor i Politiken søndag den 6. maj 2018, til statsministeren
-2-
Det er en god og rigtig tradition, som sikrer kongehusets neutralitet i forhold til politi-
ske anliggender, men som samtidig giver rum for, at kongehusets medlemmer offent-
ligt kan give udtryk for deres personlige holdninger om andre emner.
I forbindelse med kronprinsens kandidatur og medlemskab af IOC nedsatte regeringen
i foråret 2008 IOC-koordinationsgruppen, som har til formål at sikre en fast informati-
onsudveksling med kronprinsen om regeringens holdning til politiske spørgsmål med
berøring til IOC.
./.
Som det fremgår af vedlagte besvarelse af 29. august 2016 af spørgsmål nr. 168 (Alm.
del fra Folketingets Kulturudvalg) ses mødeaktiviteten i IOC-koordinationsgruppen at
have været størst i den første tid efter, at gruppen blev nedsat, mens det seneste møde i
gruppen
på tidspunktet for besvarelsen af spørgsmålet
var i januar 2014. Det kan i
forlængelse heraf oplyses, at IOC-koordinationsgruppen har mødtes med jævne mel-
lemrum siden.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen