Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1908070_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 8. juni 2018
FORTROLIGT
Folketingets Kulturudvalg har den 11. maj 2018, efter ønske fra Morten Marinus (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 165 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I regeringens udspil fremgår det, at man vil opretholde TV 2’s hovedsæde i Odense.
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt dette er muligt at fastholde
også iht. EU-
retten - hvis regeringen vælger at sælge hele TV 2, og hvis en køber vælger at
videresælge?
Svar:
Kravet om lokalisering i Odense indgår som en del af TV 2's public service-forpligtelser.
Kravets overordnede formål er et ønske om at sikre, at TV 2 også er forankret (med
hovedsæde og medarbejdere) uden for København. En hovedplacering med reel drift af
TV 2 uden for København bidrager med at sikre mere geografisk diversitet i public
service-udbuddet. Eftersom TV 2 allerede ligger i Odense, sikres dette formål ved at
stille krav om, at hovedsædet fortsat er i Odense.
Statens fastholdelse af majoritetsejerskab bidrager endvidere til at sikre overholdelsen
af de pålagte public service forpligtelser. Som nævnt ovenfor lægger regeringens model
ikke op til afgivelse af majoritetsejerskabet i TV 2. Dette er fortsat tilfældet, såfremt en
køber videresælger de 40 pct. af aktierne til et andet foretagende.
Såfremt staten på et tidspunkt
på baggrund af en politisk beslutning herom
måtte
vælge at sælge samtlige
sine aktier i TV 2, må det overvejes, hvorledes TV 2’s
fremtidige public service-forpligtelser skal se ud. Det bemærkes i den forbindelse, at der
ved et norsk udbud af public service-opgaver til en tv-kanal mod kompensation er stillet
krav om lokalisering i Norge og mindst 100 km. uden for Oslo.
Mette Bock
Dok. nr. 18/01771-10