Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
17. maj 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 26. april 2018, efter ønske fra Orla Hav (S), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 154 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. april 2018 fra Den Danske
Filmskole vedr. planer om at gøre Den Danske Filmskole til en femårig bachelor-
kandidatuddannelse,. jf. KUU alm. del - bilag 138.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at henvendelsen af 6. april 2018
”Nytænk Filmskolen”,
jf. bilag 138, ikke stammer fra Den Danske Filmskole men fra en
privat kreds af tidligere og nuværende elever på skolen, som er modstandere af Den
Danske Filmskoles planer om at udvikle uddannelserne til femårige bachelor/
kandidatuddannelser. Jeg har tidligere i mit svar på KUU spm. 96 forholdt mig til en
række spørgsmål om Filmskolens planer fra den samme personkreds.
I bilag 138, den
skriftlige henvendelse ”Nytænk Filmskolen”
fremføres en række
kritikpunkter, som jeg har bedt Den Danske Filmskole om at forholde sig til. Nedenfor
følger de 7 kritikpunkter med Filmskolens bemærkninger til hvert enkelt punkt
efterfulgt af en samlet kommentar fra min egen side til alle syv punkter.
1. Fire års økonomiske midler skal strækkes over fem år.
Den Danske Filmskoles kommentar: Filmskolen planlægger at fastholde antallet af
finansårsstuderende, dvs. det antal studerende, som går på skolen i et givet finansår.
Der går aktuelt 96 studerende på Filmskolen pr. finansår, og dette antal tænkes
fastholdt i den kommende struktur. Derfor vil der fortsat være de samme midler til
rådighed i fremtiden målt pr. elev pr. år, som der er i dag
–
fratrukket de løbende 2 pct.
besparelser, som skolen er underlagt.
Dok. nr. 18/01593-2