Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1882304_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 18. april 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 21. marts 2018, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 112 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
På baggrund af ministerens svar på spørgsmål nr. 81 (KUU alm. del) bedes ministeren
oplyse, om ministeren mener, at der ikke for private tv-produktioner gælder det samme,
som der tilsyneladende gælder for DR, nemlig at "en grundig udviklingsfase
understøtter efterfølgende en mere effektiv produktion"?
Svar:
I besvarelsen af KUU spm. 81 nævner DR begrundelserne for, at DR har valgt at have
en intern dramaproduktion, herunder en række forhold, som DR understøtter ved at
have en intern dramaproduktion, fx mere tid på udviklingsfasen m.v. Heri nævner DR
også, at en grundig udviklingsfase understøtter efterfølgende en mere effektiv
produktion.
Besvarelsen er udtryk for DR's redegørelse for DR's dramaproduktion og de valg, der i
den forbindelse er taget internt i DR vedrørende denne organisering. Jeg har ikke
bemærkninger til DR's begrundelse for at have intern dramaproduktion.
Mette Bock
Dok. nr. 18/01081-6