KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilke konkrete metoder der er tale om, og oplyse om disse metoder er tilladte i Danmark, til økonomi- og indenrigsministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018 - 1177

Doknr.

520971

Dato

28-03-2018

Folketingets Kulturudvalg har d. 5. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 100 (alm.

del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 100:

Det fremgår af artiklen ”Britiske politikere vil vide, om denne mand vandt Brexit”, Poli-

tiken den 2. marts 2018, om anvendelse af ”psykologisk profilering af de enkelte væl-

gere og en sofistikeret model for, hvordan skræddersyede budskaber på sociale me-

dier kunne bevæge den enkelte maksimalt” i forbindelse med præsidentvalget i USA

og muligvis også folkeafstemningen i Storbritannien, at nogle af disse metoder er ”de-

cideret ulovlige i Storbritannien”. Vil ministeren på den baggrund undersøge, hvilke

konkrete metoder der er tale om, og oplyse om disse metoder er tilladte i Danmark?

Svar:

Mit kendskab til Cambridge Analytica og denne virksomheds forretningsmodel og for-

retningsmetoder baserer sig alene på den medieomtale, der har været af virksomhe-

den de seneste uger. Derfor kan jeg heller ikke svare entydigt på, hvad disse metoder

går ud på.

Efter at udvalget har stillet spørgsmålet, er der løbende fremkommet yderligere oplys-

ninger i sagen.

Lørdag den 17. marts og søndag den 18. marts 2018 blev der f.eks. bragt en serie

artikler i det engelske medie The Observer. Her trådte en tidligere medarbejder i

Cambridge Analytica frem og oplyste om en række detaljer om virksomhedens ar-

bejdsmetoder, herunder konkrete handlinger i forbindelse med bl.a. den britiske folke-

afstemning om EU-medlemskab i 2016 og det amerikanske præsidentvalg senere

samme år. Oplysningerne er efterfølgende bragt i en række danske medier. Ifølge The

Observers artikler har Cambridge Analytica indsamlet oplysninger fra Facebook-

brugere og efterfølgende benyttet disse oplysninger til såkaldt ”psykografisk profile-

ring”, en individualiseret og målrettet kampagne baseret på brugerinput, i forbindelse

med de to nævnte valghandlinger. The Observers artikler refererer forskellige holdnin-

ger til, om der er foregået et datalæk, og hvorvidt der er begået ulovlige handlinger. En

tidligere medarbejder hos virksomheden beskriver i detaljer, hvordan Cambridge Ana-

lytica har fået adgang til data. Det er således på nuværende tidspunkt ikke endeligt

klarlagt, præcis hvad virksomheden har foretaget sig, eller om det har været ulovligt i

en henholdsvis britisk eller amerikansk kontekst.

Det er desuden rapporteret i en række amerikanske medier, at statsanklageren i den

amerikanske delstat Massachusetts har varslet en efterforskning af Facebook på bag-

grund af de fremkomne oplysninger. Ligeledes har det britiske Information Commissi-

oner’s Office – en myndighed svarende til det danske Datatilsyn – annonceret, at der

er igangsat en undersøgelse af bl.a. Cambridge Analytica.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilke konkrete metoder der er tale om, og oplyse om disse metoder er tilladte i Danmark, til økonomi- og indenrigsministeren

Det må forventes, at de nævnte efterforskninger og undersøgelser vil bringe mere

klarhed over, hvad der faktisk er foregået, herunder om der er foregået noget ulovligt i

USA og Storbritannien.

For så vidt angår dansk lovgivning om persondata har jeg indhentet følgende bidrag

fra Datatilsynet, som jeg kan henholde mig til:

”Datatilsynet har ikke mulighed for at udtale sig konkret om behandlingen af de op-

lysninger, der er omtalt i medierne i forbindelse med Cambridge Analyticas brug af

oplysninger fra Facebookprofiler.

Det kan generelt oplyses, at behandling og dermed også indsamling af oplysninger

på sociale medier er baseret på, at brugerne ved oprettelse af en profil giver sam-

tykke til at – eksempelvis Facebook – bruger oplysningerne i overensstemmelse

med de privatlivsindstillinger, der gælder for det pågældende sociale medie.

I persondataloven defineres et samtykke som ”enhver frivillig, specifik og informe-

ret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der

vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling”, jf. lovens § 3,

stk. 8. At et samtykke skal være specifikt og informeret betyder, at brugeren skal

have sådanne oplysninger om den eller de konkrete behandlinger, som samtykket

omfatter, at brugeren ved, hvad der gives samtykke til. Databeskyttelsesforordnin-

gen, som finder anvendelse efter 25. maj 2018, indeholder i artikel 4, nr. 11, en

stort set tilsvarende definition af et samtykke.

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 indeholder endvidere en ret til ikke at væ-

re genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling – bl.a.

ved profilering, hvis afgørelsen eller profileringen har retsvirkning for eller betyde-

ligt påvirker den registrerede. Den registrerede har efter bestemmelsen ret til ikke

at blive underlagt automatisk behandling af personoplysninger, der består i at an-

vende oplysningerne til at evaluere bestemte personlige forhold om den registrere-

de, bl.a. for at analysere eller forudsige forhold om den registreredes arbejdsind-

sats, økonomiske situation, helbred eller personlige præferencer eller interesser.

Det vil bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder om en afgø-

relse eller profilering påvirker den registrerede i betydeligt omfang.

I visse tilfælde vil profilering kunne finde sted. Det gælder eksempelvis, hvis den

registrerede har givet samtykke til, at denne form for behandling af personoplys-

ninger kan finde sted, jf. ovenfor om samtykke efter databeskyttelsesforordningen.

Persondatalovens § 39 anses i øvrigt at indeholde en ret til ikke at være genstand

for foranstaltninger baseret på automatiske individuelle afgørelser, hvis en registret

[skal være: registreret] person fremsætter indsigelse herimod.”

Spørgsmål om overholdelse af de danske databeskyttelsesregler hører under Datatil-

synet. Databeskyttelsesområdet hører i øvrigt under Justitsministeriet.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.