Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1803504_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
13. oktober 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 4. oktober, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om der er noget til hinder for, at Danmarks Radio sender
direkte fra gudstjenesten i Slotskirken forud for Folketingets åbning den første tirsdag i
oktober, og i fald det kan lade sig gøre, da at få Danmark Radio til at dække og sende
gudstjenesten til glæde for de mange seere, der spændt følger optakten til Folketingets
åbning?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om kulturministeren kan pålægge
DR at dække og sende gudstjenesten i Slotskirken forud for Folketingets åbning.
DR er ifølge radio- og fjernsynsloven en selvstændig offentlig institution. Det er
bestyrelsen, der er DR’s øverste ledelse, og har det overordnede
programansvar og
ansvaret for, at de bestemmelser for institutions virksomhed, der er fast i loven og
bestemmelser i medfør af loven, overholdes. Generaldirektøren har det daglige
programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Det er således en redaktionel beslutning hos DR, hvorvidt DR transmitterer
gudstjenesten i Slotskirken forud for Folketingets åbning.
De overordnede rammer for blandt andet DR fastsættes i form af en mediepolitisk aftale
mellem regeringen og et eller flere af partierne i Folketinget, der herefter udmøntes i
radio- og fjernsynsloven, ligesom kulturministeren i medfør af loven indgår en public
service-kontrakt med DR.
Mette Bock
Dok. nr. 17/03247-2